Destruction i Pumpehuset torsdag d. 17. december. Support: Artillery.

Destruction tordnede igennem med deres mest tempofyldte numre på den lille scene i Pumpehuset torsdag aften.

Introet til ”Curse the Gods” kørte som playback i højttalerne, og de 3 tyske metaldrenge gjorde sig klar i mørket, og blev så oplyst af projektører og leverede gennemtrængende metal fra første beat, med en infernalsk metalvrede som var in your face!

For 28 år siden…..

Torsdagens koncerten var lidt ud over det sædvanlige, set i et thrash-historisk perspektiv. Det danske band Artillery opvarmede til Destruction, ligesom de gjorde i Carlton i 1987. Det er utroligt at tænke på at Destruction rent faktisk havde lavet 1 EP og 3 LP´er på dette tidspunkt, og har eksisteret lige siden. Dedikation til thrashen gennem så lang tid, må være et hårdt arbejde, taget i betragtning af hvor meget de fyrer den af på en scene. Dog har forsangeren Schmier ikke været i bandet hele vejen, men det har til gengæld guitaristen Mike Sifringer. Han har været med fra 1984, og til nu. Hele 32 år!

Lille scene, stor destruktion

Man kunne godt undre sig over at de ikke var inviteret til at spille på den store scene i Pumpehuset, for intensiteten var ved at rive den lille scene i stumper og stykker. Man trak næsten på smilebåndet over at tre mennesker kunne kaste et udtryk fra sig som bare rystede gulvet fra start til slut.

Destructions guitarriffs lægger i den grad også op til at der kan leges med overtoner, hyl og andet krads der kan få pulsen op som publikum. I ét Destruction-guitarriff er der tit flere spilleteknikker, og ofte lyder det som om en solo er ved at starte, men det er stadig akkompagnementet der kører.

Schmier´s karakteristiske high pitch skrig var der ikke sparet på. Det er også vigtigt for Schmier at være skarp på disse, for det er noget der løfter bandets unikke udtryk. Det er ikke andre forsangere der laver skrig på denne måde. Både på studieindspilningerne og live, er der små rumklang og ekko-effekter næsten hver gang han kommer med et thrashhyl. Lydfolkene har haft usædvanligt travlt under koncerten torsdag aften, for der skulle trykkes på effektknapper på millisekundet midt i en vokalfrase, lige nøjagtigt dér hvor skrigene kom.

Schmier var en god performer. Han er stor, med onde tatoveringer og langt sort hår, og da han kom ind på scenen, så det ud som om han allerede havde stået og svedt på en scene i 3 timer. Det er Rock´n Roll ! Han gik meget op i at gå rundt på scenen og synge forskellige steder, og derfor var der sat 3 vokalmikrofoner op. Det blev lidt komplekst for lydfolkene, og de fik ikke altid skruet helt op med det samme for dén mikrofon som Schmier valgte. Derfor var der til tider enkelte ord der ikke gik ordentligt igennem når Schmier startede en frase.

Trommeslageren Wawrzyniec Dramowicz havde en lækker stram trommelyd, og det fulgte han op med super stramme og præcise anslag som gav saft og kraft til hvert eneste nummer. Efter det 10. nummer ”Carnivore”, lavede han en kort effektiv trommesolo, og her fik vi en ekstra god fornemmelse af, hvor god bund Dramowicz kunne lægge i thrash-rytmer. Det var lige i skabet.

Greatest Hits fra de gale slagtere

De tre tyskere var i det gavmilde hjørne med højtempo metal. Sætlisten osede simpelthen af thrash, og de havde valgt deres bedste old school metalnumre som var hurtige og larmende, og det lød til at de havde dem på rygraden. Vi fik hurtigt ”Mad Butcher” som de fleste Destruction-fans forventer at få i smasken når de møder op.

Én af mine personlige favoritter var ”Invincible Force”, som også på studieindspilningen er et fedt fedt nummer. Det var første nummer på deres første LP ”Infernal Overkill” fra 1985. Torsdag aften fik vi en version af “Invincible Force” der var så vredt og voldsomt spillet, at publikum må have følt at de fik kropsmassage med i billetprisen, for lydtrykket fra helvedes-tromme–rulningerne i omkvædet var bare sindssyge!

Jeg havde håbet på nogle flere numre fra albummet ”Release From Agony” end kun titelnummeret. Især håbede jeg på ”Sign of Fear” som vi beskrev i låge 17 her på Rockzeit på koncertdagen. Men dette nummer kræver for mange alternative lyde i forhold til at de kun er tre til at spille det. Destruction havde valgt ”The Thrash Way” hele vejen i gennem koncerten, og det klarede de udsædvanligt godt, for det blev ikke monotomt på noget tidspunkt. Selv efter en times tid, kunne de sagtens svinge på nye måder, så man fik små variationer af musikalsk udtryk fra nummer til nummer.

Der var et enkelt covernummer i aftenens set. Det var ”The Damned” af punk/rock-bandet The Plasmatics. Destruction sluttede af med deres thrash-klassiker ”Bestial Invasion”, og trods nummerets stærkt begrænsede kompositoriske genialitet, var det som livenummer bare totalt fedt!

Destruction-koncerten får 4 solide stjerner ud af 5.

…og vi må jo absolut ikke glemme hvem der gearede os op til at kunne modtage den store ladning thrash fra Destruction….det danske kult-thrashband Artillery ! Læs om dem i morgen lørdag her på RockZeit.

Destruction lineup

Marcel “Schmier” Schirmer – bas, vokal

Mike Sifringer – guitar

Wawrzyniec “Vaaver” Dramowicz – trommer

Setlist

Curse the Gods

Thrash Till Death

Nailed to the Cross

Mad Butcher

Armageddonizer

Eternal Band

Life Without Sense

Release from Agony

Hate Is My Fuel

Carnivore

Tormentor

The Damned (cover)

Death Trap Total Disaster

Invincible Force

The Butcher Strikes Back

Bestial Invasion