Dobbelt op på debut-album release fra Odd Palace og Royal Mob

Det gik ikke stille for sig, da der var Happy Hour på album release på Halmtorvet 9 sidste fredag, da de 2 danske bands smed deres debutalbums på gaden og bød på kæmpe fest i byhaven og de tilstødende lokaler.

Et par timer før Halmtorvet 9 slog dørene op for aftenens debut brag, meldte arrangøren af dobbelt koncerten ALT UDSOLGT, og det er sgu meget godt gået for 2 gange debutalbums hvor bandene hver især har et begrænset bagkatalog. Så forventningerne var høje fredag aften.

Royal Mob – ørkenens rebeller i nye rammer

Første band på scenen er Royal Mob, som spiller soul inspireret moderne rock, der går lige i dansebenet.  De spiller denne aften deres første live koncert under dette navn. Bandmedlemmerne har spillet sammen siden 2013 under navnet Mojave Desert Rebels – eller M.D.R., men har for nylig skiftet navn til det mere mundrette Royal Mob. De smider denne aften debutalbummet ”Cinematic” på gaden.

Bandet åbner aftenen med ”Wanna Lie With You” – nervøsiteten er mærkbar hos alle på scenen, lige med undtagelse af bassisten Guillaume Blanjean, som umiddelbart befinder sig rigtig godt på scenen og lægger fra land med en helt fantastisk energi, som understøtter bandets karakteristiske lyd hvor bassen ligger meget i front. Bassens store rolle i musikken  kommer kommer særligt til udtryk på numrene ”Snake” og ”Euphoria”.

Dansevenlig pop-rock med groove.

Efter et par numre er nervøsiteten heldigvis dampet af og bandet har en fest på scenen mens de kæler sig ind på publikum. Selvom Royal Mob er knap så samspillede, så fornemmer man at de nok skal komme efter det. Andreas på trommer spiller stramt og er helt med fra starten – ingen slinger i valsen.

Desværre kommer guitaren til at flyde lidt i lyden igennem settet, så det mudrer lidt lyden. Det gør at blandt andet nummeret ”Save You” ikke kommer helt til rette, det bliver lidt bedre i nummerets breakdown. Generelt får guitaren for mig en meget monoton lyd – der spilles primært power accorder så guitaren bliver monoton igennem flere af numrene – hvilket er ærgerligt for Morten har bestemt en masse fede riffs i sig.

”Like This” er mit absolutte favoritnummer i aftenens set – et lidt mere groovet nummer, med et super fedt beat – havde jeg ikke haft blokken med, havde jeg stået og hoppet oppe foran med alle de andre.

Slutter på toppen

Royal Mob slutter deres set med titelnummeret fra debutalbummet ”Cinematic” et nummer hvor de virkelig gør sig fortjent til deres rock-mærkat. Et fedt gedigent rock nummer, der går lige på med catchy guitar riffs og dybe trommer og bassen helt fremme. Gustav Bildsøes klare, følelsesladede 90’er vokal klæder nummeret. Der er nærmest en hel midt firser Dave Gahan viber over hans udtryk og fremtræden – og præcis den attitude passer super godt til bandets lyd.

Falset-fraseringerne kommer igennem aftenen til at fylde lidt for meget for min smag. I starten af koncerten virker vokalen lidt tynd og flagrende, men Gustav kommer hurtigt efter det, når nervøsiteten fordamper som stemmen varmes op, og der er ingen tvivl om at hans lyd generelt klæder hele konceptet.  

Royal Mob spiller moderne rock af den slags man er nødt til at danse med på og bliver glad i låget af, og jeg er ret sikker på at de hurtigt får pudset de sidste finesser af og får rystet nervøsiteten ud af kroppen. Og jeg anbefaler da klart at man smutter ind og ser drengene i dag lørdag d. 2. juni når de fyrer et set af på Slam-It i Pumpehuset og inden da kan man lige nå at gøre sig rigtig godt bekendt med det her nummer, som helt sikkert bliver en publikum favorit.

Odd Palace – Things to Place on the Moon 

Efter en kort pause og sceneskift er Odd Palace på scenen. Stemningen er særdeles høj i byhaven denne aften, så folk er lidt længe om at trække ind – men så er det godt at bandet starter settet på bedste progressiv vis med en instrumental intro til deres musikalske univers, så folk kan finde ind foran scenen uden at miste et riff af første nummer.

Odd Palace spiller ….. progressiv, eksperimenterende, funky soul-rock….. måske er de endda lidt udenfor kategori – genre-fascisterne som har virkelig travlt med at sætte alle bands i bås, får i hvert fald deres sag for med det her band. Odd Palace er helt deres egne og det de gør, gør de super fedt og gennemført.

Organiseret kaos

Vi bliver kastet ud i bandets univers med det første nummer på albummet ”Carnivore” et fedt nummer med et catchy omkvæd med fine trompetsoloer, som naturligvis spilles live af forsanger Gert Børsting. Jeg er stor fan af at den slags også spilles live og ikke blot er en lydeffekt.

Bandet har super fed energi på scenen fra første nummer – ingen mærkbar nervøsitet – de virker helt klart til at være på hjemmebane. De udstråler en energi hvor man får følelsen af at alt kan ske – og det er lige præcis sådan de mange lag i deres musik er bygget op. Især på ”Chemical Solution” hører man de her mange lag i musikken – det er komplekst og uforudsigeligt – men Odd Palace forstår at balancere lige der hvor det stadig er tilgængeligt for de fleste.

Lead guitaren ligger mærkeligt lavt hele koncerten igennem, den bliver næsten til en monoton rumlen, det gør at de mange lækre riffs og soloer lidt drukner i lydbilledet. Der er heldigvis numre hvor guitaren brænder igennem med en super fed 70’er syre der leder tankerne mod Pulp Fiction og Carlos Santana – mere af det!

Nu vi er ved guitaristerne, så er det værd at nævne, at Søren Lærkholm er venstrehånds-guitarist af den slags der spiller “på hovedet”. Selvom han denne aften spiller på en venstrehåndsguitar, antager jeg at han i sin tid lærte at spille på en højrehånds-guitar uden at bytte strengene rundt, fordi denne aften sidder den dybe E-streng nederst…… ligesom den ville gøre hvis man vender en højrehåndsguitar om. Alle akkorder spilles altså “på hovedet” -respekt herfra! 

Kosmisk rejse ud i det progressive univers 

Et af mine absolutte favoritnumre fra debutalbummet er det 13 minutter lange titelnummer ”Things to Place on the Moon”. Et nummer jeg virkelig har set frem til at høre/se fremført live, fordi det er en lang Tour de Force i temposkift, uforudsigelige breaks og et velkomponeret virvar af komplekse kompositioner og skæve tonearter. Martin Øland er med som gæst på scenen på percussion. Nummeret starter langsomt med fine guitar riffs, der sammen med forsanger Gert Børsting fine skælvende vokal, skaber en stemning af at svæve vægtløs gennem rummet. Og til min store fornøjelse får vi nummeret i dets helhed med solo på spansk guitar og hele pivtøjet. Mod slutningen af nummeret beder Gert publikum rykke tættere på og det gør hele salen, men så smider hele publikum sig faktisk på knæ foran scenen og hylder bandet med armene i vejret – et helt fantastisk syn, med en åbenlyst bevæget forsanger på scenen.

Det er umuligt at lave en kort og kontant anmeldelse af Odd Palace, for der sker simpelthen SÅ ufatteligt mange ting både i musikken og på scenen, at det er svært at skære noget fra. Men det skal selvfølgelig nævnes at bandets manager og bagmanden på Prime Collective Mirza Radonjica-Bang synger backing vokal på nummeret ”Liars Attire”. 

Delirium både foran og på scenen 

Bandet er super intense i deres optræden og nærvær på scenen – de indtager scenen helt uden nogen mærkbar nervøsitet– de spiller stramt og er virkelig godt samspillet – nærmest som en stor organisme på scenen. Gert har en karismatisk udstråling mens han konstant kigger intenst og insisterende ud på publikum, danser i spasmer med armene flyvende rundt, i bar svedig overkrop leverer han en sceneoptræden der er Jim Morrison værdig.

Og publikum er helt bestemt grebet af den energi bandet udleder. Der er intenst foran scene, headbanging, moshpit, hoppen og en masse svedige håndtegn – ingen tvivl om at publikum er gået all ind på Odd Palaces’ præmis denne aften.

Bandets optræden kulminerer under udførelsen af ”Delirious” hvor Gert præsterer et backflip på scenen inden lead guitaristen bodysmasher ham i bedste WWF stil…. Deliriummen breder sig – der er anarki på scenen, der smadres bækkener og bandet vælter rundt i en musikalsk rus…. Indtil der begynder at lugte temmelig brændt! Tråden bliver samlet op og nummeret glider videre i ”Poem of Man” og hele vanviddet sluttes af at lead guitarist Lasse smider sig ud i crowdsurfing. 

Trods de små knaster under koncerten på lydsiden og mine få anker, så leverer Odd Palace en af de mest energiske koncerter jeg har været til længe, i en vaskeægte rock n’ roll ånd – uden at miste respekten for deres publikum!