Dream Theater på Copenhell, fredag den 20. juni

Fredag kl. 16 ved Helvití, var for mange et højdepunkt for den mere avanceret metal på Copenhell 2025. Amerikanske Dream Theater havde pakket en god sætliste med relativt korte numre, efter deres standarder, som både kunne være sjælfulde og metalliske.

Sidste gang RockZeit anmeldte Dream Theater på Copenhell-pladsen var 10. november 2024…ja, det ER faktisk rigtigt. Dog i det nye spillested Poolen, som ligger på Copenhell-pladsen. Denne koncert havde store kvaliteter i det instrumentale, men lead-vokalen fra James LaBrie kunne godt have været bedre. Det blev rådet bod på fredag eftermiddag på det “rigtige” Copenhell. Man kan nok også regne ud, at de fire verdensklasse instrumentalister Mike, Jordan, John og John, igen kørte klatten med deres overskuds-grooves og ekvilibristisk lir.

Der er mange som har den holdning, at DT ikke er rigtig metal, måske fordi deres albums er velproducerede og til tider lidt fine i lydproduktion. Men for helvede hvor kunne denne performance og den slagkraftige lyd bevise at de 5 gutter kan være fyldestgørende til en metalfestival. Wow.

Hyldest til helte

Der var også tid til citater fra DT’s helte, med et “Wish You Were Here” citat, og i “Peruvian Skies” blev et riff skiftet ud med et tungt riff fra Metallica’s “Wherever I May Roam”, hvilket var så godt sat, at jeg får svært ved at høre “Peruvian Skies” i studieversionen igen, uden at tænke på hvor godt “Roam”-passagen passer ind her.

I min verden, en fuldstændig indiskutabel monster metal præstation, var nummeret “Enemy Inside” fra deres selvbetitlede album (2013). Det indeholder alt hvad man kan ønske sig i progressiv metal, uden at det bliver kompliceret og for langt, men derimod tæt pakket, effektivt og catchy som ind i helvede. Denne live version kunne godt nok flytte luften foran højtalerne.

Drum Genius

Det er jo også bare optur at Mike Portnoy er tilbage i bandet igen. Det er det eneste rigtige synes jeg. Det var også fantastisk at se ham bag et trommesæt der var lige så stort som Pandæmonium-scenen (måske lidt overdrevet), og manden bruger det sgu! Der er to trommesæt indbygget i ét. Midt i koncerten rykkede han over i højre side af sættet, hvor der på ny bliver brugt to ud af de tre stortrommer, og nye hi-hats, bækkener og tammer. Et trick der gør, at han simpelthen ændrer instrumentation i sit trommeorkester til bestemte numre…ja ja, man kunne snildt lave en hel, og lang, anmeldelse alene af, hvad Mike laver på trommerne. Han er sgu for vild! Sammen bassist John Myong, var rytmebunden sikret, hvor der kunne lægges til alskens riffs og lir oveni.

Petrucci styrede både rytme og solo med hård hånd, dertil med fed metallisk guitarlyd. Ham og Rudess lavede de fedeste ping pong duetter i rivende tempi, og det lod ikke til at de missede en eneste tone. 

Jeg kan kun sige; et verdensklasse band der var i form, god performance, dertil med en fed sætliste…det bliver sgu da til 5 stjerner til de fantastiske 5.