Dugfrisk musik fra Århus: Me & Munich

Man må sige at Århus er én af Danmarks musikbyer, når det gælder rock og metal. RockZeit har fået fat i endnu et udspil fra et århusiansk band, som har slidt i øvelokalet for at udvide vores musikalske sind. Me & Munich er en rock-duet, bestående af Jan Petersen på guitar/vokal, og Marco Bøgehøj på trommer. Udspillet er en EP som bærer titlen ”Knives of the Sun”, og den rammer gaden den 20. september.

Noise rock og punk

Et simpelt guitarriff vågner op i et friskt tempo i titelnummeret, og trommer vikler sig hurtigt ind i de melankolske noise rock-toner fra guitaren. Der opstår et rock nummer med lidt punkflirt, men med lidt flere formled end i pure punk. Sangen byder på temmelig mange skift, og det er hverken for simpelt eller for komplekst, og det har en god storytelling. Der er gode hooklines mellem det punkede vokaludtryk som præger nummeret. Trods tomands-etiketten, er lydbilledet godt fyldt ud med guitaroverdubs, og bas er der masser af, så det lyder skam som et band.

I fjerde nummer ”Weave” er der fin opbygning af intensitet. Der er mange standard riffs og rytmer, og man skal ikke bryde sin hjerne af koncentration, men bare lytte. Det meste materiale består af tre akkorder, og det er også ganske iørefaldende, dertil lige-på-og-hårdt i deres drive. Versene har milde guitarfigurer, og der spædes lidt op med lidt mere krudt i omkvædet, hvor der nok bliver nikket godt med, når dette spilles live. Intensitet samles godt hen imod slutningen, og der sluttes brat og kontant på en fed måde.

Glimrende finale

En Rush-agtig rytme kører kort for sig selv, og der lægges en mystisk guitarfigur på i bedste Voivod-stil. Efter et minut med ganske æstetiske ideer, bliver der skiftet udtryk, og ”Trickster” forvandler sig til et nummer med lidt mere rough og primitivt udtryk, og vi er tilbage til de tre akkorder som kører der ud af, uden at se sig tilbage. Slutningen er et virak af guitarskrat som indikerer, at det hele er ved at slutte, og der fades ned…næsten, for der er nogle mærkelige maskinelyde som lige overlever og tager den sidste vejrtrækning. Så slutter det 6 minutter og 35 lange nummer, som helt klart er det bedste på EP´en.

Kort og godt

De 5 numre på ”Knife og the Sun” har alle et godt øvelokale-drive, og mens man lytter, kan man næsten se for sig de mange knækkede trommestikker på gulvet, og tomme øldåser i vindueskarmen.

Bandet har bestemt nogle gode musikalske udtryk, og det er værd at høre på. Dog skinner det lidt for meget igennem, at de ikke kan såå meget mere end det der lige nøjagtigt kommer ud af højttalerne. Der bliver ikke vist så meget overskud hverken musikalsk eller sangskrivningsmæssigt.

Tja, man har hverken armene oppe, men man vender heller ikke tommelfingeren nedad, for der er liv og charme i musikken. I løbet af EP´en tænkte jeg at det nåede til en middelkarakter, men det sidste nummer ”Trickster” trækker ”Knives of the Sun” op på 3 stjerner.