Elite-død på Hades fra norske Emperor

I gamle dage var dødsmetallen skrabet og uselt spillet, men i dag har genren mange ansigter. Dette kunne høres på Hades scenen fredag aften hvor legenden Ihsahn stod ved mikrofonen i det norske band Emperor, som spillede komplekst tech death fra hofterne for et hungrende nørdepublikum.

Ond start

Dæmpet farvet lyd var på scenen uden musikere, men synthakkorder ulmede stille og ildevarslende. Så kom bandet ind omspundet af røg og damp hvorefter et udbrud af speedrytmer og vred growl i “In the Wordless Chamber” blæste som en kraftig lydstorm ud over Copenhell. Der var helt styr på de mange skift i nummeret med synth solopassage, masser af marchrytmer og ultra speed død.

Dr Jekyll and Mr Hyde

Noget af det fedeste og ondeste growl der findes på overfladen af denne jord, kommer fra forsanger Ihsahn som man støder på i mange sammehænge i norsk metal. Her i Emperor er han i sin senere alder af anden fremtoning end da Emperor startede i 1991, og det er altid spøjst med hans personlighedsskift mellem numrene hvor han præsenterer med den sødeste venlige stemme som her passer til hans udseende, for han ser jo bestemt ikke farlig ud. Men når musikken spiller, eksploderer det hele i komplekse superhurtige riffs og rytmer med helvedes growl henover. Det var ikke småting der kunne laves med vokal, guitarer, bas, trommer og…ham på keyboard….hov er det ikke? Det er det sgu; selveste Jørgen Munkeby som selv er hovedperson i jazzdødsmetabandet Shining hvor han er sanger og saxofonist. Fucking cool at have sådan en personlighed som gæstemusiker.

Stilhed

Emperor er selvfølgelig klar over at de udfordrer selv de mest hardcore prog death nørder, så det var helt sikkert et stratetisk valg at holde helt kæft i 20 til 30 sekunder mellem hvert nummer, hvilket virkelig gav mening. Man nåede at sunde sig lidt og fordøje nogle af detaljerne fra forrige nummer, før en sindssyg metalstorm startede igen.

Now it’s getting dark…

Som mørket skred frem blev Ishahn selvfølgelig gladere og gladere, og musikken bliv ondere og ondere. Der blev taget gode ting frem fra det mørke katalog, hvor vi også fik metal som var lidt inspirerer af King Diamond i “The Acclamation of Bonds” hvor dramatiske orgeltoner fra keyboardet fyldte tungt i aftenmørket.

666…tusinde anslag efter…

Da tech-død-orgiet var slut efter en hvirvelstorm af riffs og rytmer, var man godt tæsket igennem i kroppen. Hjernen havde i dén grad også fået noget at arbejde med, for det var meget langt fra fuldemandsmetal som kom fra Hades scenen på dette tidspunkt.

Det var på alle måder en helt sindssyg overskudsopvisning af metalpondus, teknisk og musisk brilliance. Lige meget hvor kompleks og hurtig musikken var, kunne man høre alt hvad der foregik, og det svingede og groovede på den helt rigtige måde.

Selvom musikken var varieret, lød nogle passager i numrene ret ens. Heldigvis skiftes der hurtigt til et nyt formled, for der er en del idéerigdom og kompositorisk overskud i Emperors musik.

Det var bare en helt sindssyg metalkoncert! Rockzeit ender på 4,5 tech death stjerner til de onde nordmænd.