En quilt af tung metal

Det var et længe ventet besøg Copenhell kunne præsentere, da Khemmis gav sin første danske koncert på Gehenna torsdag eftermiddag.

Khemmis har været på manges læber og årslister siden gennembrudspladen ’Hunted’ fra 2016, så der var pænt fremmøde allerede fra starten.

Khemmis har lige fra dengang været ekstremt skarpe og strømlinede i deres moderat doomede metal og et artwork, der er kraftigt inspireret af tegnerlegenden Moebius’ bidrag til det hedengangne ’Heavy Metal’. Det var da også et skarpt udseende band, der trådte ind på scenen. Målbevidste hvide mænd i kulsort tøj uden logoer, der tydeligvis var mere end klar til dette første stop på første europæiske turné efter corona.

Khemmis gik straks i gang med at klimpre den akustiske intro fra ”Avernal Gate”, der er første nummer på den seneste fulddlængde, ‘Deceiver’, fra 2021. Det blev en tro kopi af pladens version, hvor det akustiske efter få sekunder bryder ud i det, som er Khemmis’ særkende: doomet metal som påsyes lag efter lag fra metallens andre genrer.

Fra sidste års EP ’Where The Cold Wind Blows’ fik vi derefter ”Sigil”, som med en nominel spilletid på under 5 minutter må betegnes som et kort nummer i Khemmis repertoire. 7-8 minutter er standard i deres verden. En standard de holder live, så det var ikke en optræden for de utålmodige.

Når man spiller den type metal hører det med at være alvorstung, men det var svært for forsanger Phil Pendergast og leadguitarist Ben Hutcherson at holde glæden ved at turnere udenfor USA tilbage. Der blev ikke ligefrem grinet men kommunikationen med publikum og spilleglæden var åbenlys – bestemt ikke noget man kan tage for givet indenfor doomgenren.

Og spille kan Khemmis. De har det der håndværksmæssige overskud, som pryder mange amerikanske bands. Derfor kan Khemmis også fuldstændigt sømløst skifte mellem doom som My Dying Bride, uptempo fra thrashen, mellemtempo pølleriffs fra sludgen og powermetalvokal fra Pendergast varieret med dødsgrowl a la Opeth fra Hutcherson. Ligesom Khemmis’ settlerforfædre i Denver upcyclede klædemateriale ved at sy det sammen i lag til tæpper – quilts – upcycler Khemmis også metallens udtryk i deres eget varme tæppe.

Da det lakkede mod enden lukkede Khemmis Gehenna med en kort og en lang fra semi-livepladen ‘Doomed Heavy Metal’ – den næsten 10 minutter lange rockende ”The Bereaved” og den halvt så lange drævende ”A Conversation With Death”.

Det var meget sigende, for selvom koncerten kun varede den sædvanlig times tid, var det ofte en lang koncert. Variationerne mellem genrer og det nærmest klinisk velspillede til trods – eller måske derfor – blev Khemmis i perioder et ensformigt bekendtskab. For undertegnede forstærkes det af Pendergasts vokal, der nok er imponerende i sin volumen, men også bliver irriterende i sit klagende, høje leje. Det er selvfølgelig en smagssag, men den vokal er svær ikke at forholde sig til.

Khemmis leverede objektivt set en god koncert, og det var respektindgydende at se de kompetente og ambitiøse kræfter i Khemmis endelig slå deres rygte fast på en scene i Danmark. Jeg håber de fik nye fans – det fortjener de.