Velkommen til pastichespektret

Kraftwerks ånd lever stadig, og tog i år 2000  åndeligt visit i et dansk projekt med det catchy navn SPEkTR. Vi bliver taget tilbage i tiden til halvfjerdsernes og startfirsenes synthesizer-revolution, som både blev brugt i popmusikken og i filmmusik. Dette smelter glimrende sammen på SPEkTR´s nye album ”EXCELSIOR” som kom på gaden den 24. november via All Good Clean Records.

Helt i koma

Det ret syrede album starter i ”Coma” ud med en lyd som minder om en effekt på en halvfjerdserudgivelse fra Rush. Lyden svæver lidt, og vi går over i en Depeche Mode-agtig melodi, med en stille guitar som akkompagnement. Politisirener lyder truende i horisonten, og der kommer gradvist flere og flere lyde på nummeret. Det begynder at flyde med æstetiske sci-fi-lyde a la Vangelis´score til Blade Runner, mens en høj skinger keyboarddrone ligger i lang tid i baggrunden. Med forvrænget og overstyret synthlyde, får man også associationer til noget af filmkomponisten John Barry´s musik, og her i dette nummer er der også lidt ”De uheldige helte” i melodikken. Det hele smelter godt sammen, og man bliver beriget med elektronisk knas og kras som er ren øreguf.

Supergroup

SPEkTR kan betegnes som en Supergroup, da personligheder fra etablerede bands er ingredienserne i SPEkTR. Bandet så dagens lys i 2000, hvor CHILDRENN´s komponist/guitarist Manoj Ramdas, satte ild i lunten til et nyt projekt, der som CHILDRENN er eksperimenterende i klang. Ramdas har også været inde over Sort Sol, The Raveonettes, og han er gået sammen med Lasse Herbst (Fallulah, Ghost Society, Choir Of Young Believers) og Ida Rud (A Kid Hereafter). Soundtrack’n’roll er det, Manoj Ramdas selv kalder musikken, og beskrivelsen giver helt klart mening, når man hører den.

Candy Rain

En del af numrene på ”EXCELSIOR” er spækkede med sequencer-slagtøj, men der er også pauser for virvar af trommelyde og pauker, f.eks. i det fjerde nummer ”Candy Rain”, som er mere svævende i klangen og mindre rytmisk intimiderende. De såkaldte mediant-par, en akkordprogressioner som er blevet brugt utallige gange i filmmusikken, et trick som tit får en fornemmelse af en melodi der ikke afsluttes, bruges flittigt i dette nummer og gør det dejligt dystert.

Ikke-lys

Det sidste nummer er specielt både  i udtryk og titel, og det hedder simpelthen ”The Light That is Not Light”, som starter med en dyster computerspilsagtig synthmelodi med et ondskabfuld grin i baggrunden. Så er stemningen vist på plads. Det er virkelig iørefaldende fra start, på en dyster måde, men samtidigt lidt lystigt og humoristisk. En rock n´roll guitar kommer på, engang i mellem, bestående af en frase som starter med almindelig guitarlyd, men sluttes af med en elektronisk forvrængning. Det er et ganske specielt nummer, og en glimrende afslutning på dette vellykkede pastichealbum.

Musik-robotternes genindtog

Det er altid forfriskende med folk der med passion hylder gamle musikalske udtryk, og på ”EXCELSIOR” bliver man taget dekader tilbage i en musikalsk verden der lyder som en invasion af lydspydende robotter. Klangen på skiven er dejlig autentisk, og giver gode associationer til Kraftwerk, Depeche Mode og diverse halvfjerdser/startfirser-sci-fi-film.

De forskellige lyde i numrene på albummet, har ofte hver sin rytme, og det gør det muligt for lytteren at opfatte dem alle. Jeg har stor respekt for folk der komponerer og spiller med hjertet og er ligeglade med nutidens trendy klange, som nogen mener man bør følge. Nej, man skal følge det man føler for, og det er supercool at lave et helt instrumentalalbum som hylder den elektroniske musikrevolution som den lød fra fødslen. Albummet har den samme statiske musikstil som man hørte i Kraftwerk, og musikken lyder som robotter der står og spiller på en scene, som Kraftværk gjorde meget ud af at agere som.

Når nu man laver pastichemusik, synes jeg at man skal lave det lige så godt som de store mestre, og jeg er mere imponeret over instrumentationen end kompositionen på SPEkTR´s nye album. Den tematiske udvikling i numrene, har ikke samme opfindsomhed som den klanglige kvalitet, og det er lidt synd. Men det skal siges at det er en skive der giver en oplevelse, som er svær få andre steder i dag, og det er i sig selv en bedrift.

”EXCELSIOR” er en ret speciel musikoplevelse, og det udløser da også 4 stjerner.