Fantastiske Jailbreak 2024

RockZeit har tidligere anmeldt Jailbreak Festival der afholdes i det gamle statsfængsel i Horsens.

Også i år var vi der, men af forskellige årsager, er anmeldelsen aldrig blevet helt færdig.

For nyligt, meldte Live Nation og Horsens & Friends så ud, at de næste år ikke afholder Jailbreak Festival.

Det er sådan set ikke svært at forstå, at med de forholdsvis små ydre rammer festivalen besidder, og det forholdsvis lave billetsalg, at skal festivalen bestå, så må der ske noget.

Jailbreak har budt på nogle helt forrygende bands og artister i de tre år det har kørt. Det koster. Enderne er nødt til at mødes.

Personligt, synes jeg det er vanvittig trist, men forstår selvfølgelig godt problematikken.

Jailbreak har for mit vedkommende rummet nogle fantastiske oplevelser, og jeg har været vild med, at stedet lige præcis ikke er så stort. Bryder mig faktisk overhovedet ikke om de store festivaler, og jeg har talt med mange, der har det på samme måde, så sker der det, at man lader Jailbreak vokse og fortsætte, så håber jeg ikke det bliver aaalt for stort

Med denne udmelding fra Jailbreak, bliver min igangværende og voldsomt forsinkede anmeldelse, nu ændret en smule med et lille hyldest forord.

Der er mange forskelle på denne lille festival, og de store der afholdes på Sjælland. Først og fremmest er omgivelserne helt fantastiske. Det gamle fængsel, autentisk med pigtrådsruller fæstnet på den store mur, der omkranser fængslet. Det er bare meget specielt at være der.

Uvilkårligt kan man ikke lade være med, at gå lidt på opdagelse og forestille sig hvad der har været sket på dette sted, dengang det stadig fungerede som fængsel. Det lukkede i 2006, efter at have eksisteret i 150 år, så det var nok ikke så opdateret som det var nødvendigt.

Men disse gamle bygninger lever i allerhøjeste grad stadig. Jailbreak er blot en meget lille del af de aktiviteter der foregår i det gamle fængsel. Men al denne historie, giver bare en ekstra dimension til Jailbreak Festival’en. Og jeg elsker det!

Der er to scener: Den lille i Vestgården og den store på plænen overfor, Fængselsgården. Og der ligger man så og pendler fra den ene til den anden scene, og på vejen over den lille plæne, kan man så lige nappe noget at spise og drikke. Afstanden er dejligt til at overse, og man skal være mere end almindeligt beruset, hvis man skal fare vild.

På vejen er det let at støde ind i folk man kender, eller musikere, der også er ude for at hygge sig og lytte til andres koncerter.

Og det er jo det denne lille festival kan, levere det hyggelige, det intime og det genkendelige.

Der er altid noget man finder mere interessant end andet, og er man ene mand, som jeg var, og også stod for fotograferingen, så må man begrænse sig lidt, men jeg bliver altid virkelig glædeligt overrasket over noget jeg ikke lige havde forventet.

Første festivaldag var fredag d. 16. august 2024, og det spændende program der var blevet hevet i land til denne dag så således ud;

U.D.O.

Den første koncert jeg overværede på den første festivaldag, var den tyske rocksanger U.D.O. der spillede på scenen i Fængselsgården.

Solen brød frem, og var man i tvivl om publikums hungren efter lækker heavy, så blev man hurtigt overbevist om det modsatte. Det var også en virkelig god koncert. Det hele spillede som det skulle; mig..og U.D.O. selv, sang så fandens fedt. Vi fik en pæn blanding af nyere og gamle numre smasket lige i ansigterne. Alt hvad bandet ikke havde i sceneoptræden, havde de da heldigvis musikalsk. U.D.O. selv, holdt sig meget tilbage på scenen, og stod man langt fremme ved den ret dybe scene, så betød det, at man faktisk kunne have svært ved at se ham.

U.D.O. er nu 72 år, men et må man gi’ ham, han styrer stadig for vildt!

Sætliste;

1. Isolation Man 2. Break the Rules 3. Forever Free 4. Metal Machine 5. The Wrong Side of Midnight 6. Fight for the Right 7. Man and Machine 8. One Heart One Soul 9. Touchdown 10. They Want War 11. Animal House

Mr. Big

Næste band jeg havde glædet mig til at dække, var Mr. Big, der på dette tidspunkt var på afskeds tour. Havde holdt øje med touren, og håbet på, at de ville dukke op i Danmark, men det så sandelig ikke sådan ud. Danmark ventede længe med at komme på den tourplan. Men Danmark kom pludselig på, og med Jailbreak, gav det hele mere mening…i mine tanker, for Eric Martin har været på scenen med Avantasia, der skulle på scenen senere på dagen, så jeg forventede lidt, at han også skulle det denne dag, og måske også på scenen med Ronnie Atkins, som han før har været på scenen med.

Ja, man kan gøre sig mange positive forestillinger, og have store forventninger, og Eric Martin med sit band Mr. Big. levede op til de forventninger jeg havde ud fra tidligere oplevede koncerter. Eric Martin arbejdede hårdt for også at få publikum op i omdrejninger.

Han synger stadig virkelig fedt. Det er jo altid en dejlig oplevelse, at høre “To Be With You”, eller at opleve hvad bandet nu finder på af sjove ting. Boremaskinen op af guitarens strenge er en gammel klassiker.

Bandet spillede fantastisk, og jeg vil ikke undlade at fremhæve bassisten Billy Sheehan, som vi heldigvis også kan se i så mange andre sammenhæng. Han får altid kæben til at knalde i gulvet, uden undtagelse. Han er en drøm at lytte til.

Sætliste;

1. Addicted to That Rush 2. Take Cover 3. Daddy, Brother, Lover, Little Boy (The Electric Drill Song) 4. Alive and Kickin’ 5. Green-Tinted Mind 6. Never Say Never 7. My Kinda Woman 8. To Be With You 9. Wild World (Cat Stevens cover) 10. Colorado Bulldog 11. Shy Boy 12. Baba O’Riley

DragonForce

DragonForce havde jeg ikke tidligere oplevet. Mærkeligt nok, for det er jo et forholdsvis “gammelt” band. De spillede i Vestsalen.

Med et gigantisk dragehoved i hvert hjørne af scenen, og to kæmpe spillemaskiner i hver side, samt med bandets vilde og energiske energiudladning på scenen, syntes Vestsalen noget lille til DragonForce.

Der var fuldt hus i salen, og bandet satte virkelig alle kræfter ind på at skabe en fest, og det skal jeg love for vi fik. Det var en super vellykket koncert, hvor lyden var perfekt, og bandet spillede forrygende.

Med sig som ekstra guitarist havde de Billy Wilkins, så der var virkelig ikke en centimeter for meget på scenen.

Vi blev forkælet med både ældre og nye numre, men også lidt pudsige covernumre som det ses i sætlisten.

Den koncert var virkelig et sandt treat! Jeg er bestemt på næste gang de gæster Danmark!

Sætliste;

1. Fury of the Storm 2. Cry Thunder 3. Power of the Triforce 4. Soldiers of the Wasteland 5. The Last Dragonborn 6. Dooms Party 7. My Heart Will Go On (Celine Dion cover) 8. Wildest Dreams (Taylor Swift cover) 9. Through the Fire and Flames

Avantasia

Den sidste koncert jeg oplevede om lørdagen var Avantasia. Det var det første, og forhåbentlig ikke det sidste besøg af tyske Tobias Sammet og hans forrygende Metal-rock-opera koncept, som han startede i 1999.

Navnet Avantasia er sat sammen af to ord; Avalon (en mystisk ø fra Arthurlegenden), og fantasia, en verden hinsides menneskelig fantasi. I konceptet indgår altid et hav af gæstestjerner. Tidligere har bl.a. sangere som Alice Cooper, Klaus Meine, Eric Martin og vores egen Ronnie Atkins været med som gæster. Jeg havde sådan set også forventet, at Eric Martin havde været gæst ved denne lejlighed. Han var med sammen med Ronnie Atkins ved en række koncerter i 2013, samt i 2019 og 2022, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Til gengæld var Ronnie Atkins med som gæst. Det havde også undret mig meget, om han ikke havde været med ved denne danske Avantasia debut.

Selve konceptet er noget komplekst, så man må ty til Tobias’ hjemmeside, hvis man vil dykke yderligere ned i det fantastiske univers. Samtidig betyder det også, at det ikke vælter ud med koncerter. Det må unægtelig være en udfordring for planlægningen. Der er mangen og meget der skal gennemtænkes og tilrettelægges før det overhovedet kan komme så vidt. Jeg er fuld af beundring for hvad Tobias’ har udtænkt og præsteret at føre ud i livet, det er så sandelig et ambitiøst projekt. Håber ideerne fortsætter med at komme til ham!

Det var et gigantisk overflødighedshorn af en musikalsk oplevelse. Både musikalsk, sang og kulissemæssigt.

Som gæster denne gang havde han; Ronnie Atkins (Pretty Maids), Geoff Tate (x – Queensrÿche) og Bob Catley (Magnum), Kenny Leckremo (H.E.A.T.),

Udover gæsterne og selvfølgelig den Mad Hatter klædte Tobias Sammet selv, fik hans forrygende korsangere (Adrienne Cowan, Herbie Langhans, Chiara Tricarico) også solo-sang-tid.

Efter at Tobias’ piano gik i brand i nummeret “Lucifer”, kom samtlige sangere på scenen til en fantastisk fælles afslutning med numrene “Sign of the Cross” og “The Seven Angels”.

Til de der ikke har oplevet Tobias Sammet’s Avantasia, enten ved denne lejlighed eller andre steder rundt omkring i verden, der har jeg blot at sige; dyk ned i dette eventyrlige, mystiske og fuldstændig fantastiske metal-rock-opera univers, og håb på, at han endnu engang, en dag, kan skaffes til Danmark, ellers er han så sandelig en rejse værd!

Sætliste;

1. Spectres 2. Reach Out for the Light (Adrienne Cowan) 3. The Scarecrow (Ronnie Atkins) 4. Dying for an Angel (Kenny Leckremo) 5. Alchemy (Geoff Tate) 6. Invincible (Geoff Tate) 7. Promised Land 8. The Story Ain’t Over (Bob Hartley) 9. Let the Storm Descend Upon You (Ronnie Atkins & Herbie Langhans) 10. Farewell. 11. Shelter from the Rain (Kenny Leckremo & Bob Hartley). 12. Lost in Space.

Ekstra; 13. Lucifer 14. Sign of the Cross/The Seven Angels (ALLE!)

Anden festivaldag, lørdag d. 17. august 2024, og programmet så således ud;

Skarnet

Festivalen’s anden dag startede med det danske metal band Skarnet der spillede i Vestsalen.

Jeg ved ikke hvad der sker på Jailbreaks anden dag. Publikum er bare ikke lige gearet til rock på det tidspunkt. Skarnet måtte arbejde hårdt for, at trække folk op. Men de var der trods alt!

Det var bare ikke helt fair overfor bandet. De lagde alle kræfter i for, at få vækket publikum. Fede var de!

Hårdt slående og lidt spøjse på den fede måde, og så er det faktisk rart, at lytte til de socialrealistiske danske tekster. Der var et fantastisk samspil der oppe på scenen, og publikum måtte da også overgive sig og skråle med for fuld hals. Iført sin hellange sorte frakke, de sortlakerede negle og bowlerhat, hoppede sanger, Danny Kroghlys i pitt’en, og kiggede dybt i publikums øjne, og serverede dem de skæve og skarpe tekster. Fede guitarriffs, tight’e trommer og en bas der lagde en super fed bund, fløj om ørene på os, og der var ingen tvivl om, at de i den grad vandt publikums hjerter.

Bandet er forholdsvis nyt, og det bliver super spændende, at følge dem fremover. De er anderledes, de går tæt på, ikke blot med deres musik, men også med deres skarpe tekster, og energi’en ikke at forglemme, den var imponerende.

Sætliste;

1. S.K.Ø.R. 2. Som Du Er 3. Provinszombie 4. Skrig Det Til Træerne 5. Løgner 6. Smertedyr 7. Mælkebøttebarn 8. Voldtaget Nattergal

Mikkey Dee plays Motörhead

Der gik nogen tid før, publikum kom ned at stå foran den store scene i Fængselsgården, hvor Mikkey Dee allerede var gået i gang på trommerne. Han skulle dog ikke slå meget i skindene før plænen foran scenen blev fyldt op.

Mikkey Dee har i et års tid tour’et rundt i fortrinsvis Sverige med hans Motörhead hyldest, eller skal vi hellere sige hyldest til Lemmy. RockZeit anmeldte sidste efterår, koncerten i Helsingborg, hvor vi også lavede et interview med den sympatiske trommeslager. Det var fedt at høre dem igen, og man kunne tydeligt høre, at de var blevet tømret tættere sammen i det år der var gået. De havde et eminent samspil, og bassisten Victor Skat sang som en drøm. Man må gi’ ham den kære Mikkey Dee, han kan dælme tæske tønderne, og det lyder rå-fedt. Ingen tvivl om, at han ligger helt i toppen af verdens bedste trommeslagere.

Lige pludselig skete der noget uventet deroppe på scenen, William Whitfield Crane kom ind for at overtage mikrofonen. Hvad der er så godt som umuligt for Dee der sad skjult bag trommerne, og Victor Skat og William Dicborn gjorde alt for at opnå, nemlig at holde kontakten til publikum, den kom Whitfield op og snuppede fra dem.

Hold op en “showman”, han ejede publikum med hud og hår, og fik med et’ kørt stemningen op til kogepunktet. Han sang to sange, “Born To Raise Hell” og “Ace of Spades”. Det var virkelig magisk. Mikkey Dee kiggede også langt efter ham da han gik af scenen. For min skyld kunne han også sagtens være blevet.

Virkelig en koncert der slog gnister.

Allerede nu, er Mikkey igen på tour med Scorpions. Måske de på et tidspunkt i løbet af tour’en, lægger vejen forbi Danmark!

Sætliste;

1. Stay Clean 2. Built for Speed 3. Shoot You in the Back 4. In the Name of Tragedy 5. Born to Raise Hell 6. Love Me Like a Reptile 7. Sacrifice 8. Iron Fist 9. Killed by Death 10. Shine 11. Ace of Spades 12. Overkill

Ugly Kid Joe

Nogle timer senere skulle vi igen opleve Withfield Crane på den store scene. Nu sammen med hans band Ugly Kid Joe. Bandet blev dannet i 1989, blev opløst i 1997, men gendannet i 2010, og har gæstet Danmark mange gange. Senest tilbage i marts måned.

Ejede Withfield publikum på scenen med Mikkel Dee, så delte hele Ugly Kid Joe nu ejerskabet. U.K.J. er et suverænt spillende band, og hold op en energi og en charme, og det er jo kun et ekstra plus. at Withfield med sin stemme der spænder vidt, sang som en drøm, og bandet var lige i hælene på ham. De lavede en masse fis og ballade med publikum. Det var som om intet undveg Whitfield’s ørneblik. Man skulle virkelig være på tæerne, for at følge med U.K.J.

Et af de pynteskeletter i fangedragt, der var hængt op rundt om på pladsen, cirkulerede rundt blandt publikum. Withfield fik det op på scenen, og bad publikum finde på et navn til det. Det blev til et enstemmigt Bjarne, og Bjarne fik en sang med på vejen, imens han fik sig en fornem plads op ad stortrommen.

Ugly Kid Joe var virkelig en kæmpe oplevelse. En både musikalsk og motorisk energiudladning. Det var tilmed sjovt, vildt underholdende og mere end almindeligt nærværende.

Kom snart tilbage Ugly Kid Joe!

Sætliste;

1. Intro 2. That Ain’t Livin’ 3. Neighbor 4. Panhandlin’ Prince 5. No One Survives 6. GodDamn Devil 7. Devil’s Paradise 8. Cat’s in the Cradle 9. I’m Alright 10. Milkman’s Son 11. Everything About You

Royal Hunt

Vestsalen kaldte. Det danske rockband Royal Hunt . Der har været lidt stille omkring bandet i en længere periode, men de er her så sandelig stadig, og vi vil da bare rigtig gerne høre meget mere til bandet. Der har været en del udskiftning igennem årene. Men det virker som om, at bandet nu har fundet et stabilt og virkeligt velfungerende leje, og kommer ud på landevejene med bl.a. det album de udgav i 2022, Dystopia – Part ll.

Det var en lækker koncert i Vestsalen! André Andersen, der har holdt ud lige fra starten tilbage i 1989, spillede forrygende lækkert på de sort/hvide tangenter. Bassist Andreas Passmark og Daniel Rasch Nielsen bag trommerne, spillede virkelig tight, og lagde en smuk bund i musikken, og Jonas Larsen leverede en suverænt præstation på guitaren. Amerikanske Marc Boals, leverede en seriøst og kompetent vokal.

Det var virkelig dejligt at lytte til en noget mere progressiv metal. Lyden sad lige i skabet, og jeg kan kun ærgre mig over, at vi ikke ser dem oftere live end vi gør.

Det blev til 9 fede numre fra Royal Hunt.

Sætliste;

1. River of Pain 2. Tear Down the Walls 3. The Art of Dying 4. Lies 5. Half past loneliness 6. Martial Arts 7. Message to God 8. One Minute Left to Live 9. A Life to Die For

Pretty Maids

Der skete noget magisk i Fængselsgården lørdag aften kl. 22. Det efterhånden “gamle” Horsens band Pretty Maids, meddelte tidligere på året, at de kom på Jailbreak. Og nu skulle de på scenen her i Horsens, efter flere års stilstand forårsaget af bl.a. Ronnie Atkins’, alias Paul Christensen’s sygdom. Det var ikke blot rørende, der var bare flere ting, der gjorde denne festival glædelig i forhold til P.C. Ikke blot stod han nu på scenen sammen med hans band, lige her i Horsens hvor det hele begyndte, men han var også med ved Avantasia’s allerførste koncert i Danmark. Egentlig havde jeg også forventet, at han skulle synge sammen med Eric Martin (Mr. Big), som han jo har sunget sammen med på tour med Avantasia, enten ved Mr. Big koncerten, Avantasia, eller nu da Pretty Maids stod på scenen. det kom så ikke til at ske, desværre. Det kunne have været så fint om det havde kunnet lade sig gøre. På mange måder var det P.C.’s Jailbreak. Jeg nægter at tro, at der var en eneste der ikke var oprigtigt glad på hans, men også bandets vegne. Det var virkelig en glad og rørende begivenhed.

At bandet var ventet med længsel, var der vist ikke nogen tvivl om. Plænen foran scenen i Fængselsgården var proppet, og stemningen sitrede af forventning.

I røg og blåt lys blev koncerten skudt igang. Begejstringen på plænen var ikke til at tage fejl af. De hjemvendte sønner virkede lige så begejstrede og energien var fantastisk. Atkins sang sindssygt godt, og han var hér og dér og overalt på den store scene. Allan sad bag sine trommer, højt placeret på et podie, og gav trommerne så mange tæsk, og det lød så lækkert. Jeg er sikker på, at havde Mikkey Dee stået og lyttet, så havde han klappet i sine hænder. Ken Hammer’s guitar slog gnister og strengene blev vredet så det var en fryd, Rene Shades havde på et tidspunkt lidt lydproblemer, men det var kortvarigt, og han kravlede også lystigt rundt og stillede sig op på alt hvad der kunne stås på. . Hvis ikke svenske Chris Laney stod ved tangenterne, så vred han sine guitarstrenge lige så entusiastisk og dygtigt som Hammer.

Publikum sparede ikke deres stemmebånd i fællessang. Det hele faldt bare i hak denne sene aften. Det var vildt, det var fedt, det var lige som det skulle være.

Det sidste nummer før de to ekstra nummer var et covernummer, det gamle Gasolin’ nummer “Det Bedste Til Mig og Mine Venner”. Og jeg kan kun opfatte, at valget af dette nummer, er en hyldest til de mange trofaste fans og en hyldest til de utvivlsomt mange gamle venner der befandt sig i mængden foran scenen, her fra Horsens hvor det hele startede tilbage i 1981.

Bravo, sikke en fest!

Sætliste;

1. Mother of All Lies 2. Kingmaker 3. Back to Back 4. Red, Hot and Heavy 5. Will You Still Kiss Me (If I See You in Heaven) 6. Serpentine 7. Yellow Rain 8. Nightmare in the Neighborhood 9. Walk Away 10. Pandemonium 11. I.N.V.U. 12. Please Don’t Leave Me 13. Rodeo 14. Little Drops of Heaven 15. Det Bedste til Mig og Mine Venner Ekstra; 16. Future World 17. Love Games