Fear Factory leverede endnu en stærk koncert i Danmark

Fear Factory gæstede endnu en gang Danmark som en del af deres Cybernetic Domination-turné – og denne gang fremstod det amerikanske industrial metal-band endnu stærkere end ved det seneste besøg.

Nyt materiale

Fear Factory begyndte indspilningerne til deres ellevte studiealbum den 21. april 2025. Albummet bliver det første med de to nye medlemmer, vokalisten Milo Silvestro og trommeslageren Pete Webber.

Guitaristen Dino Cazares har desuden afsløret, at han vil benytte en otte-strenget guitar på det kommende album, der efter planen udkommer senere i år.

Den europæiske del af Cybernetic Domination-turnéen blev skudt i gang i Polen den 29. august 2026, og den 9. september nåede Fear Factory endnu en gang til Danmark.

Koncerten bød naturligvis også på bandets første nye sang i fem år. Roboticist er samtidig den første single med Milo Silvestro på vokal og blev udgivet samme dag, som den europæiske turné begyndte.

Nummeret er et ganske udmærket, men også meget traditionelt Fear Factory-nummer, og det var derfor ikke overraskende, at Roboticist havde fundet vej til aftenens sætliste.

Terminator-forbindelsen

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at en væsentlig del af fundamentet for Fear Factorys musikalske univers er inspireret af The Terminator-filmene fra 1984 og 1991. Fear Factory blev dannet i 1989, og forbindelsen mellem bandets industrielle lydunivers og James Camerons maskinverden har været tydelig gennem størstedelen af karrieren.

På denne turné havde Fear Factory medbragt et imponerende udvalg af merchandise. Lidt overraskende var det dog ikke muligt at købe en Fear Factory T-shirt med Arnold Schwarzeneggers ikoniske motorcykelmotiv fra den første Terminator-film.

Da Fear Factory spillede i Pumpehuset den 9. december 2023, brugte bandet Brad Fiedels ikoniske Terminator-tema som intro. Dengang beklagede jeg, at de kun anvendte de første 30 sekunder.

Denne gang var introen blevet udskiftet med en anden, som bestemt fungerede fint.

Jeg vil dog fortsat argumentere for, at Fear Factory burde anvende hele Fiedels fire minutter lange Terminator-tema.

Det ville efter min mening skabe den helt rigtige stemning og være en perfekt optakt til bandets maskinelle metal.

Sætliste

Overordnet set var aftenens sætliste stort set identisk med den, Fear Factory benyttede ved det seneste danske besøg, om end fem-seks numre var blevet skiftet ud.

Bandet lagde endnu en gang ud med et brag. Acres of Skin, Industrial Discipline, Powershifter, Shock og Edgecrusher satte fra første sekund gang i både publikum og moshpit.

Det var skarpt, tungt og aggressivt – præcis som Fear Factory skal være.

De efterfølgende Linchpin, No One og Invisible Wounds (Dark Bodies) skabte et mindre dødvande i koncerten. Til gengæld gav de publikum mulighed for at få pulsen en smule ned, inden maskinen igen blev sat i højeste gear.

Herefter blev der skruet gevaldigt op for både tempo og aggressivitet med forrygende versioner af Soul Hacker, den nye Roboticist, Martyr og Arise Above Oppression, inden koncerten blev rundet af med den geniale Archetype.

De fire velkendte ekstranumre – Demanufacture, Zero Signal, Replica og Resurrection – sad også lige i skabet.

Man kunne derfor endnu en gang konstatere, at Fear Factory leverede varen med en sætliste, der både rummede klassikerne og gav plads til det nye materiale.

Personligt savnede jeg dog fortsat Obsolete og Mechanize. Begge numre hører til blandt mine absolutte favoritter med Fear Factory, og havde de været med, ville koncerten efter min mening have fået den sidste prik over i’et.

Forsangeren

Ved den seneste koncert konstaterede jeg, at Milo Silvestro havde brug for at arbejde mere med sin stageperformance og få sin attitude til i højere grad at matche aggressiviteten i musikken.

Det var der tydelige forbedringer på denne aften.

Silvestro fremstod langt mere erfaren og selvsikker på scenen, og han formåede gennem hele koncerten at engagere publikum. Der blev opfordret til både fællessang og moshpits, og denne gang var attitude og energi langt bedre afstemt med musikken.

Hvor han sidst kunne fremstå lidt for smilende og tilbageholdende – nærmest som en skoledreng, der stod på scenen – var der denne gang langt mere aggressivitet og autoritet over hans optræden.

Vokalmæssigt var der til gengæld ikke meget at sætte en finger på. Silvestro ramte endnu en gang et højt niveau og demonstrerede, at han vokalt er i stand til at løfte arven efter Fear Factorys tidligere frontfigur Burton C. Bell.

Det blev modtaget med stor begejstring fra publikum.

Et stærkt Fear Factory anno 2026

Fear Factory fremstår anno 2026 som et stærkt, velspillende og revitaliseret band.

Det bliver nu spændende at se, om det kommende album – det første med Milo Silvestro i front – kan leve op til den fornyede hype omkring bandet.

Efter denne koncert er forventningerne i hvert fald blevet skruet yderligere i vejret.

Jeg frygter ikke, at Fear Factory kommer til at skuffe, men håber inderligt, at det kommende album bliver det brag, som bandets nuværende momentum lægger op til.

Og mon ikke der venter en albumturné i løbet af næste år?

Det ville i hvert fald være en ganske naturlig fortsættelse.