Figurines på Hotel Cecil

Det nordjyske indie rockband Figurines, har i år 20 års jubilæum på deres album Skeleton, hvilket markeres med blandt andet 6 koncerter i træk på Hotel Cecil i København. Det var de første koncerter bandet har spillet i 14 år. RockZeit var heldige at få adgang til den fjerde i rækken, koncerten torsdag aften.  

I den allerede stemningfyldte sal, startede Figurines med det stemningsfulde “Everyone”. Et instrumentalnummer med en simpel dvælende melodi med æstetiske akkordprogressioner. Christian Hjelm’s vokal kom på i efterfølgende sang “Angels Of The Bayou”, som både i vokalstil og sangskrivningsstil minder om Neil Young, The Beatles og R.E.M. Det var en god oplevelse at få gåsehud 4-5 minutter inde i koncerten. Det lovede godt…og godt var det!

Bandet består af Christian, 2 x Claus, Jens og Kristian. De fem musikere lyttede grundigt til hinanden og kemien var god på scenen. Det var en venlig og imødekommende kommunikation fra Christian Hjelm til publikum. Et publikum som virkelig havde en god aften, kunne man mærke.

Figurines musik har ikke én tone eller ét rytmeslag for meget eller for lidt. Det er simpelthen så gennemtænkt og velovervejet. Rent musikalsk var det også i top. Hvis man ikke kunne se Kristian Volden på trommer, kunne man tro at det var Charlie Watts som var genopstået fra de døde og var blevet sat bag sættet, for det var super tight og musikalsk, og der var ikke et eneste slag som var trommelir. 

Figurines har også styr på tonesammesætning. Deres numre er korte og iørefaldende, og de er skabt til at blive forstået af publikum ved første  gennemlytning. Samtidigt bruger de ofte et lille gran dissonanser i akkorderne, uden at gå ud af den cathy stil. Det er noget der trækker op i min bog!

Lyder som de helt store bands

Musikken bar præg af storhed. Der var en tydelig retning i sangene og en selvsikker udførsel, som fik det til at lyde som et stort internationalt navn, der stod på scenen. Derfor lød det næsten helt mærkeligt, at det “bare” var en helt almindelig dansker, som talte os mellem numrene.

Grande encore

Jeg havde skaffet sætlisten inden koncerten, og jeg så at der var 6 ekstranumre. Dér tænkte jeg, at det måske blev til en lidt for lang omgang. Det blev det ikke. Det blev til 6 effektive korte numre, det var en fryd at høre på, og som stadig havde publikum i et jerngreb. 

Vi fik blandt andet “Race You” og “Good Old Friends” som havde fantastisk sound i salen. Det blev sluttet flot af med “Debate Because It’s Over”, med uptempo folk og lidt punk i sig (det lød sgu lidt som Dead Kennedys). Dette kunne trygt sende folk hjem med et minde om en koncert, der var helt gennemført lige til det sidste. 

Der var konstant ting i musikken der lød som store bands på et højt niveau, men vigtigst; at de også lød som sig selv, både i sangskrivningen og musikaliteten. De svingede på en speciel måde, og man kunne høre hver eneste detalje, hvad enten det var vokal/tekst, akkorder eller trommerytmer. 

Til tider kan jeg i en koncertanmeldelse godt finde på at trække et point fra, hvis der ikke er nok respekt for sangskrivningen, men her kan jeg ikke sige andet, end alle sangene enten var gode, eller meget gode! 

Figurines sejrede i alle tænkelige kategorier, og jeg ender sgu også på 5 stjerner til de fantastiske 5.