Five Finger Death Punch var fredagens hovednavn på Copenhell, men da forsanger Ivan Moodys forleden måtte forlade bandet midlertidigt og lade sig indlægge til afvænning, var vi flere der ikke rigtig turde håbe på, at de ville kunne leve op til forventningerne.
Exit Moody
Kort tid før den planlagte koncerten på Copenhell, trak Ivan Moody stikket, og annoncerede fra scenen til en koncert i Holland at han ikke ville optræde med FFDP mere. Det viste sig senere at han havde for mange problemer med stoffer, og at der skulle en tur på afvænningsklinik til at løse problemerne.
Tommy Vext
Til erstatning for Moody har Five Finger hentet Tommy Vext ind – en ven af bandet – til at hjælpe med at gennemføre deres igangværende europatourne. Han er en gavflab der er blevet smidt ud Divine Heresy og Snot. Personligt har jeg haft mine tvivl om hvorvidt Vext ville kunne løfte opgaven med så kort varsel, men al tvivl, som jeg og andre måtte have haft, blev lynhurtig gjort til skamme. Tommy Vext og resten af gutterne i FFDP viste hvordan et professionelt band holder metalfest og hvorfor de med rette stod øverst på plakaten denne aften. Hatten af for at Vext fyldte scenen ud med masser af karisma og ubeskedent tog ejerskab over bandet og sangkataloget, som havde han skrevet numrene selv.
Knivskarpt og overlegent
Han og de andre morede sig og det smittede af på publikum. Der var plads til spas og pludselig stod vi og sang Queens ” We Will Rock You”, hvor det så lige om fra. FFDP har måske ikke det mest opfindsomme sangkatalog, men det de har bliver leveret knivskarpt og med overlegen metalattitude, og de mange gæster foran den propfulde Helveti scene gik ikke skuffede hjem efter de 5 var færdige med at spille “Wash It All Away” og alle de andre hamrende effektive metalnumre. Det giver noget nær topkarakter herfra.
Five finger Death Punch på Copenhell 2017
Resume
Five Finger Death Punch på Copenhells Helveti Scene den 23. juni 2017