DAVE GROHL – EN LEVENDE ROCKLEGENDE! FOO FIGHTERS 2019

ENERGIEN VAR SKYHØJ DA FOO FIGHTERS INDTOG FÆNGSLET 25. JUNI 2019! 20.000 FORVENTNINGSFULDE FANS VAR MØDT OP TIL ET BRAG AF EN FEST. PUBLIKUM LEVEREDE ET EXCEPTIONELT PASSIONERET FEEDBACK, TIL STOR OVERRASKELSE FOR EN MEGET YDMYG OG BEÆRET DAVE GROHL.

Solen står højt på himlen tirsdag aften, hvor publikum gennem dagens forløb, havde nydt de kolde fadøl og sparet på kræfterne til hovednavnet, Foo Fighters. Opvarmningsbandet, Frank Carter & The Rattlesnakes, havde fået en forsmag på de dedikerede rockhoveders energi, som selv leverede et fantastisk aggressivt og autentisk rockshow. Disse fire britiske herrer fortjener, uden tvivl, en særskilt anmeldelse!

ROCK I SIT FINESTE FORMAT

Med placering lige foran scenen, spottes et par trommestikker og en mørk silhuet ved bagteltet. Allerede her eksploderede pitten i vild jubel, hvorefter trommeslager Taylor Hawkins løber ind på scenen, hurtigt efterfulgt af rocklegenden Dave Grohl! Et distorteret guitarsignal fylder hele FÆNGSLET, i en ren rock-salut, mens resten af bandet; Pat Smear, Nate Mendel, Rami Jaffee og leadguitarist Chris Shiflett,  stormer ind  til de mange tusinde forventningsfulde fans.
Dave Grohl lægger an med sit karakteristiske skrig, og sætter hermed standarden for aftenenes energiniveau, som uden tvivl nåede nye overvældende højder denne aften – for både Foo Fighters og publikum!

FORVENTNINGERNE BLIVER MØDT

‘The Pretender’ er første nummer, i en lang række af ørefængende hits, som  leveres med en helt særlig autenticitet fra bandet. Da omkvæddet sætter ind, går pitten bogstaveligt talt AMOK! Uden at trampe hinanden ned, formår hele pladsen at levere en  bombe af energi, som muligvis kunne måles på Ricterskalaen! Dave Grohl er i sit es, og giver alt hvad han har i sig! Manden er en utroligt givende frontfigur, som har en helt særlig nærværende aura over sig. Denne intensitet bliver velmødt af hele pladsen, som skråler med på samtlige af Foo Fighters klassikere.

‘Learn To Fly’ efterfølges af et nyere nummer ‘The Sky Is A Neighbourhood’ fra pladen ‘Concrete And Gold’ – 2017, som modtages med ligeså stor taknemmelighed fra publikum. Jeg ser mig omkring, og er positivt forbløffet over den store alderspredning blandt folket; Teenagere kaster håndtegn og skråler særligt med på hits såsom ‘Rope’ og ‘Times Like These’, mens den modne del af publikum værdsætter improvisationen i den kommende tromme/guitar duel.

ESSENSEN I MUSIK

At kunne løfte stemningen, som i forvejen var skyhøj, ved en tromme/guitar duel, vidner om, at Grohl og Hawkins har et helt særligt musikalsk og personligt bånd. Har man fulgt en smule med i forgående interviews, er man velvidende om det unikke broderbånd, som vi her er vidne til! Mens Grohl får en velfortjent pilsner efter duellen, overtager Hawkins scenen og bliver løftet langt op over publikum. Her leverer han en formidabel og spændende trommesolo, som flere minutter senere, går flydende over i sangen ‘Sunday Rain’, med selveste Sir Paul McCartney på trommedelen i studieversionen! Essensen i musik, er netop det skabende element, som Grohl og Hawkins delte med hele pladsen denne tirsdag aften.

EN LEVENDE ROCKLEGENDE

Grohl står med sin elskede Gibson DG-335, og spiller en hyggelig akkordrundgang mens han, meget ydmygt, får lagt op til at publikum skal synge særligt meget med på næste sang! Spiller man guitar, er E og C#m lig med kæmpehittet fra pladen ‘The Colour And The Shape’ – 1998. Nummeret starter, kontra studieversionen, helt nede på jorden, og hurtigt skråler hele pladsen med på det velkendte omkvæd. “There goes my hero – Watch him as he goes.”  I det musikalske mellemspil råber Grohl: “That’s Rami on the keys”, hvorefter pianisten spiller en smuk lille solo. Jeg er med garanti ikke den eneste, som får en kuldegysning af ren og skær overvældelse, for dette her er i en helt anden musisk liga, særligt grundet de 20.000 mennesker, som giver alt i sig!

Vi er alle klar over, at vi står foran en levende rocklegende! Jeg var blot en knægt da Kurt Cobain døde i 1994, men alligevel har Nirvana, som Foo’s Pat Smear også tourede med i 1993-1994, haft én helt særlig plads i mit liv. Jegselv, ligesom tusindvis andre, NØRDEDE musikken! Derved var overgangen til Foo Fighters helt naturlig. Det var en musisk og personlig helings-proces, som han har delt med os gennem de sidste 25 år. Historien skaber en dyb respekt for det menneske, Dave Grohl, som står og giver alt af sig på scenen. Derved gav publikum ligeså meget tilbage; Efter sangen ‘One Of These Days’ slutter, overtager pladsen simpelthen omkvæddet, hvilket overvælder Grohl enormt! Det er UBESKRIVELIGT fedt at overvære så stor en verdensstjerne, blive rørt til tårekanalerne af en lille forsamling musikglade entusiaster! Jeg er sikker på, at legenden har gode minder fra Danmark efter dette show!

KÆRLIGHED TIL QUEEN – DAVE PÅ TROMMER

Efter en proper og velspillet guitarsolo fra Shiflett, i takt med en præsentations-runde af bandet, går der totalt øvelokale-jam i den! Bassisten, Mendel, spiller baslinjen til Queen’s ‘Another One Bites The Dust’, og de næste stykker musik fra bandet er ren og skær underholdning. Særligt da Grohl synger lyrikken til Van Halen’s ‘Jump’ over John Lennons ‘Imagine’, spredes en hyggelig og nærmest idyllisk stemning sig på pladsen. Efterfølgende tager Hawkins mikrofonen og pointerer hans kærlighed til Queen, hvorefter vi får ‘Under Pressure’ leveret i sin helhed med DAVE GROHL PÅ TROMMER! Jeg kan nu med rette sige – at jeg kan dø lykkeligt! Er man til Nirvana, bemærkede man med garanti det særlige outro-fill fra Grohl, som mindede særdeles meget om det karakteristiske tromme-fill i ‘Smells Like Teen Spirit’! Om det var hensigten eller et tilfælde vides ikke, hvilket også er irrelevant, for vi overværede Dave Grohl på trommer! Intet kan slå denne oplevelse i musisk sammenhæng! (For mig)

DET SIDSTE LØB

Solnedgangen står smukt på vestfronten af scenen, mens Foo Fighters spiller de resterende otte sange denne aften. Vejret har skiftet til en noget køligere temperatur, hvilket også medvirker til et langt mere livligt publikum i det sidste løb! Pladsen head-banger til ‘All My Life’ som efterfølges af klassikerne ‘Wheels’, ‘Monkey Wrench’ og ‘This Is A Call’ som kan spores tilbage til 1994 hvor Dave Grohl gik i studiet og indspillede første Foo Fighters plade på blot fem dage – alene.
Et særligt datter-far-øjeblik sker i sangen ‘Dirty Water’ hvor Grohl præsenterer sin datter Violet, som udgør en fjerdedel af korpigerne. Korpigerne har hjulpet til under de store ballader, og i dette nummer er det helt unikt at overvære den relation de viser udadtil. Det er sjovt – og det er ægte!

YOU GUYS ARE FUCKING AMAZING

Der triller et par tårer fra min kind, da Grohl skråler lyrikken til ‘Best Of You’! Under hele koncerten har han givet sig fuldt ud, og formået at bevare sin stemme. Derfor var det imponerende at høre en meget varm vokal over pladsen under aftenens sidste to sange. Bandet slutter med klassikeren ‘Everlong’ fra 1997 og går, som lovet, helt af scenen! Grohl smider sin guitar i fronten og lader publikum bevæge sig ud af pladsen til feedbacket fra guitaren.

Med hånden på hjertet; det mest autentiske rockshow jeg har overværet til dags dato! Flere gange under showet måtte Grohl stoppe op og udbryde: “You guys are fucking amazing!” Og man vidste med sikkerhed, at ordene kom fra hjertet! Der var skabt en helt unik relation mellem publikum og Foo Fighters, hvor Grohl havde os i sin hule hånd hele vejen igennem. Og jeg er sikker på, at manden vil huske denne aften som et positivt minde i hans karriere!

VERDICT

Jeg kunne skrive en hel roman om denne koncert, men vil vælge mine sidste ord med omhu. STOR TAK til et fantastisk velorganiseret show fra Horsens And Friends, som virkelig formår at skabe god lyd og behagelige rammer for uforglemmelige stunder! STOR TAK til alle jer som sang ligeså meget med som jeg, og skabte festen! Og KÆMPE TAK til Foo Fighters og Dave Grohl som har givet mig, samt tusindevis af andre, en spektakulær og usammenlignelig rockkoncert!

RockZeit / Brian Jensen