Forstenet debutalbum

Det er oppe i tiden at danske metalbands navngiver sig med et dansk eller nordisk navn. Endnu engang er nogle danske musikere forenet i tonekunstens navn, og er blevet til bandet Forstenet. Det er også oppe i tiden at boltre sig i mange genrer gennem et album, og disse ferme fem fra Slagelse/Odense har på deres kommende debutalbum disket op med alt hvad du kan ønske i doom-rock-metal-genren. Titlen er “Ephemeros: Virvar” og har release den 29. november. 

Testpres

Et testpres vinyl-udgave fra Forstenet ligger på min pladespiller, og venter på få sin debut ud af højtalerne. Det digitale pressekit indeholder absolut alt, og man fornemmer hurtigt at det i dén grad er ambitiøst…ja, der står endda alder på musikerne, som spænder fra 21 til 54 år. 

Lige på

Med perfekt stram lyd, smælder et enkelt hårdt lilletrommeslag som optakt til første nummer “Ephemeros”, og guitar og bas brager igennem med et riff der afslører at vi, i dette nummer, er i et doom-rock/metal univers med fyldig æstetisk lyd. Vi er i den minimalistiske ende af metallen, for der er sørget for at riffet er perfekt skåret så det kan køre i lang tid med kun få variationer. Den dansksprogede lyrik gør noget specielt ved stemningen, og man føler at man står på en gravplads omgivet af spøgelser som hvisker en i øret. 

Svind ind til sort

Dybt i din nød 

Et håb er gjort kort

Udsat af din død 

Tæt er din port

Fælt er dit kød

Din ild er ledt bort

Iskold er din glød

Et ondt chantende kor følger op på fraserne fra leadvokalen, og lidt over midten af nummeret presses vokalen langsomt op i et højt leje, og ender i et break med et smerteligt skrig. Efter dette ophold ændrer nummeret karakter med nyt riff-materiale, og navnet Ephemeros får sit rampelys. Det hele spiller fantastisk som et førstenummer, og den lidt vovede og mærkelige ide med at der i doom-genren skal synges på dansk, er allerede accepteret, for man har fået troen på at det vil fungere på hele pladen. 

Tid til et kvad

I andet nummer “Afmagtskvad” startes der op med et smertens skrig og går i ond growl, og lander i et stille semiprogressivt riff, og nummeret viser sig efter halvandet minut at være et slags intronummer til “Intet Bliver”, og efter overgangen skiftes growl ud med en vokalstil i dansk halvfjerdsersyrerock a la Steppeulvene og Savage Rose. Stig Møller/Annisette-inspirationen er ganske vellykket, uden at virke plagieret. Der er også spor af Mercyful Fate. Her tænker jeg mest på bassen fra Morten Gustav Eide som i dette nummer næsten lyder som, den desværre afdøde, Mercy-bassist Timi Hansen. 

Opbygning af intensiteten gennem forskellige formled, er genial, og der er hverken for meget eller for lidt materiale i nummeret trods dets varighed på 8 minutter og 28 sekunder. Trommefills er  som sat på en gammeldags vægt, og den står helt i vatter, for disse fills smelter helt ind i musikken, og man føler ikke at nogle af dem kan undværes. 

Rock!

Jeg skal da også lige nævne fjerde nummer “Falske Vår” som er ind-til-benet rocknummer som fra klaverintro bygger op til et både afdæmpet op storslået melankolsk nummer. Efter et enkelt vers, kører nummeret videre instrumentalt med masser af bløde orgeltoner, stille basgange og fintfølende guitarsoloer. Forstenet viser her at de har den store palette fremme og kan spille straight og groovy på en kunstnerisk og musikalsk følsom måde. Udtrykket lægger op til et kæmpe langt strukket patos, men vi bliver narret, for det varer kun 2 minutter og 57 sekunder. Ganske frækt. 

“Forstenet viser her at de har den store palette fremme og kan spille straight og groovy på en kunstnerisk og musikalsk følsom måde.”

Både klagende og vred vokal præger ottende nummer “Skønhed Blandt Kolossale Masser Af Grå”, og akkompagnementet kan lige nøjagtigt matche vokalist Lauritz Andersens afsindige udtryksfulde stemmeangreb. Der er en del skift i materialet i denne progressive rock-metal-roulade, som både indeholder præcise og rene riffs, men også beskidte dissonerende passager der kradser i ørerne på den gode måde. Vokalen får endnu et højdepunkt da den bliver presset op i balstyrisk falset, hvorefter bandet peaker i et rifforgie i Opeth/Leprous-stil som afslutter det 14 minutter lange nummer.

Det store virvar

Guitarlydkaos fades op og trommerne kommer på, og et stemningsfuldt doom metal riff åbner sidste nummer “Virvar”…som jo skal være højdepunktet på albummet. Med kvaliteten af foregående numre, er man klistret til højtalerne med  forventningen om, at dette kan være endnu bedre end det foregående…og shit hvor er det sindssygt. Der er så meget retning i nummeret, og det er peaks på det helt rigtige tidspunkter, og placeringen af et klassisk outburst på trommerne med et luftigt riff fra guitarerne, er et femragende højdepunkt i dette finalenummer.

Der er afsluttes med samme virvar som i starten, og vi må nu vente tålmodigt indtil næste forstenet-album.

…tænk en gang, at dette er en debut…

Som anmelder er det sjældent at høre et album hvor utallige kriterier opfyldes, og at jeg har  fornemmelsen af et band som kan eksplodere i popularitet, måske i første omgang i undergrundsmiljøet, men det skriger til himlen om et band som kan udvikle sig i alle retninger, for det er så talentfuldt at de helt sikkert kan påtage sig mange stilarter i deres fremtidige værker.

Den kun 21 årige vokalist Lauritz Andersen er mastermind bag bandet, og han har en styrke som man har fornemmet med eksempelvis Einar Solberg fra norske Leprous. Det kræver mod at synge på dansk, men det lyder som har han gjort det i 10 år, og ikke har en eneste tvivl om at det er det rigtige, og det smitter af på resten af bandet, og i dén grad på lytteren. Man kan godt høre at Andersen er ung, og at hans stemme godt kan blive mere moden i klang, men allerede nu har han en stor bredde af udtryk og stilarter i sig, og det passer perfekt ind i musikken. 

Der er gjort meget ud af lydproduktionen, som gør hele albummet til en æstetisk rejse. Der er masser af kompositoriske detaljer man kan nærlytte, og i de simple passager kan man nyde lyden og det musikalske drive som hele tiden er intenst som en spændt elastik.

Albummet er selvproduceret af Forstenet som har optaget en del af sporene selv i øvelokale.  Trommesporet leveret af Emil Deleuran Poulsen, er indspillet i Media Sound Studios og lyder som en tung stenskulptur vejer, og rytmerne er som musik i sig selv, og det må have været en fornøjelse for de andre musikere at spille op ad.

“Der er masser af kompositoriske detaljer man kan nærlytte, og i de simple passager kan man nyde lyden og det musikalske drive som hele tiden er intenst som en spændt elastik.” 

Det er noget af en talentfabrik vi har med at gøre her, og det er næsten ubegribeligt at dette er et debutalbum. Det er et band som har det hele på plads fra begyndelsen, og dette album er virkelig værd at høre igen og igen.

Det kan ikke blive til andet end 5 stjerner til “Ephemeros: Virvar” herfra RockZeit.

Det bliver nok ikke kedeligt når Forstenet går på scene og fyrer albummet af. Det sker i Slagelse Musikhus, Badeanstalten lørdag den 30. november 2019, kl. 20:00.