Det var varmt i kælderen under Axelborg bygningen, hvor jeg fredag aften var taget til koncert med noget af det fineste dansk metalcore kan byde på; københavnske Psy:code.
Som skærende kontrast til den pæne plads foran Axelborg med Cirkusbygningen og Axel Towers, ligger High Voltage nærmest gemt væk under Axelborg bygningen og det var her jeg var taget til koncert. Belysningen var rød og når man kom ind, hang der billeder af nogle af rocken og metallens store navne. Et hjørne var beklædt med sølvkranier og nogle af bordene var formet som kister. Ingen kunne næppe være i tvivl om hvilken type musik der bliver spillet her.
Grundet Coronaen var publikumsantallet naturligvis begrænset, men det holdt hverken publikum eller band tilbage. Sidst nævnte gjorde ihvertfald deres for at holde stemningen oppe og de havde da også taget et par nye numre med til det koncerthungrende publikum.
Som de fleste andre bands gør, havde Psy:code taget et nummer med som kunne trække det hele ned i tempo, og på en var aften som denne var det endnu mere kærkomment lige at tage en puster, det valgte de at gøre med nummeret “The
Strain”. At kalde det en sjæler ville nok være en fornærmelse, men det havde noget nærvær.
Jeg må indrømme at jeg aldrig for alvor bliver metalcore fan og hvis jeg ikke skulle reportere sammen med fotojobbet, ville jeg nok have smidt håndklædet i ringen efter 30 minutter, men jeg blev til den bitre ende.
Da jeg var lidt tvunget til at lytte mere til musikken, opdagede jeg at “drengene” krøb under huden på mig. Måske var der noget genkendelse i de korte hårde guitar riffs der bragte tankerne i retning af Pantera og de momenter som noget metalcore indholder, hvor lyden bliver stor og der bliver højt til loftet, som minder mig om ét af mine favorit bands; Mudvayne.
Jeg er glad for at jeg fik muligheden for at overvære Psy:code fredag aften på High Voltage, og det er formodentligt ikke det sidste jeg har hørt til dem. Københavns varme sommerluft virkede nærmest afsvalende da jeg trådte ud af High Voltage og bevægede mig tilbage til min bil, en koncerterfaring rigere og glad for at jeg fik chancen.