Denners Superdirty Trick
Rockzeit var med, da Michael Denner og sangeren Frederik Arleth fra Superdirt krydsede klinger i det hedengange spillested Dæmonens Port.
Superdirt spillede koncert den 6. juni 2014, og i den anledning fik vi en live version af deres hit “Rock ‘n’ Roll Train”, hvor Denner medvirker med en svedig guitarsolo. Den aften trådte han op på scenen og fyrede den af med superdirt drengene. Alle var glade. Det var ikke kun en stor gestus fra et af dansk metals mere prominente navne, han har faktisk en svaghed for Frederiks Arleths stemme, og det viste sig også at være en god investering i fremtiden.
Win-win
På Denners Trickbag‘s hjemmeside blev det nemlig annonceret igår, den 1. marts, at Frederik Arleth nu befinder sig som fast mand bag Trickbag’ens mikrofon. Det er et scoop for alle parter; Trickbag’en får et skud ungdommelige fanden i voldske vitaminer, kombineret med en klassisk rockstemme med spændvidde og råhed, og Frederik Arleth – eller Frederik Presley, som han ynder at kalde sig – får en chance for at tage rock ‘n’ rulletrappen et par etager højere op end der, hvor Superdirt aktuelt befinder sig. Og hvad med Superdirt?De har det glimrende, har fundet en ny guitarist, er i gang med at indspille nyt materiale, Frederik Presley brøler ufortrødent videre på superdirty vis, og man ved jo aldrig om, trickbag’en drysser lidt stjernestøv Superdirts vej? I hvert fald er der en masse erfaringer at gøre sig for Frederik Presley, erfaringer, som han kan tage med hjem til Superdirtdrengene.
Rockeit glæder sig til at være med på begge sidelinjer fremover,

Skriv et svar