Rockzeit kan faktisk godt lide Blues
Vi er ikke eksperter i Blues, vi hører det ikke lige så tit, som Ozzy siger f…, men vi kan helt afgjort lide den råhed og knas, rebelskhed, maskulinitet og virilitet, som Blues kan udtrykke, når det er bedst. Når stemmen er tør og hæs, tror vi oveni købet endnu mere på de ofte banale tekster som bliver leveret. Blues kan stinke af livsvisdom, erfaret på bunden af en flaske, hvilket sjovt nok altid har appelleret til den voksne dreng.
Fried Okra Band skuffer bestemt ikke på den konto,. Selv uden bas savner man ikke tyngde. Netop inden for Blues kan et nummer flyde og have en lethed, men samtidig substans, trods fraværet af bas. Et let lag af støv svæver i luften i et eller andet værtshus på grænsen mellem sydstaterne og Valby, hvor pladen er indspillet.
Fried Okra Band udgiver deres fjerde album ”Back Into The River” den 25. maj på Target Records, og vi har fået lov at smuglytte, og tak for det.
Rutine går hånd i hånd med kvalitet
Der er virkelig gode sange i blandt, ”Flatland Groove”, er en fodslæbende knaser, som sætter en god tone for resten af pladen, ”Stay No More” er en personlig favorit; det er befriende, så let de har ved at bygge et nummer op, så intensiteten stiger og stiger i slutningen med en gentagelse af omkvædet, indtil det hele fader ud igen. ”My Kind Of Woman” har en overraskende friskhed over sig, og der er ingen tvivl om, at juhu-koret må være kvinden i sangen som provokerer og driller sangeren. Vi har alle sammen været der, oh yes. Fed Blues solo, der bliver hevet hjem fra ca. 1:30, dejlig brug af tamburin, på de rette steder – det kan ofte kamme over, men ikke her.
”Who Is It For” har noget ”Vaya Con Dios goes Zeppelin” over sig, hvilket altså er en kompliment, bare med en mand som hovedperson. Faktisk kunne jeg blive ved, da numrene bliver bedre og bedre. Fede temposkift i ”Wacky Schack”, lidt corny, men helt klart inde for rammerne af, hvad et alsidigt Bluesalbum kan rumme.
Fried Okra band har selvfølgelig snydt lidt, de er jo bundrutinerede, blev dannet for 10 år siden og udgivet flere albums, samt ikke mindst oplevet turnelivet på den anden side landegrænsen. De ved tydeligvis, hvordan man økonomisere og får et ærligt udtryk frem i en enkelt, men medrivende melodisk fortælling.
Tjek Dem ud
Jeg vil råde folk til at tjekke dem ud – også selvom man som jeg måske ikke har alt fra Alberta Hunter til ZZ-Top – og en glimrende lejlighed er til Nordic Noise Festivalen fra den 22.-23. maj på Downtown Vesterbro. Lidt ærgerligt for Fried Okra Band, at de spiller tidligt om fredagen, da de helt klar har rutinen til at tage stikkene hjem. Nyd det her velklingende og velsvingende medley fra Gyngen i Aarhus for to år siden:
Skriv et svar