Galactic Cowboys: Long Way Back to the Moon

Cowboyderne fra det ydre rum tilbage er igen, og er landet på jorden… nej månen, med slagkraftig og saftig metalrock på albummet ”Long Way Back to the Moon”. Med 11 numre og 2 bonusnumre, får lytteren så hatten passer i et innovativt og energisk musikalsk univers, der både er intelligent og drengerøvsagtigt på samme tid. Månelandingen med drengene fra Houston, har release den 17. november.

Stor genrespænd

Lidt rumlen og et par bib-lyde kommer imod os fra starten af dette album, og første nummer “In The Clouds” fortsætter hurtigt efter med laidback metalriff med en rocket feeling. Vokalen kommer hurtigt på, og det er en blanding mellem industriel rock med lidt heavy metal krymmel, især med ordene på den stakkeret vokalfrase fly high in the sky.

I mellemspillet går der Audioslave i den, og bas og rytmeguitar har fundet et riff frem som kan tåle at blive hørt det næste halve minut, og med en fed solo henover. Dette ender i en heavy metal march som fører os videre til vers og omkvæd hvor der varieres med grunge/industriel variationer af y´et i ordet sky. Det instrumentale kører i en hel anden retning i baggrunden, for her er det tung old school heavy metal.

Metallica light

”Internal Masquerade” er andet nummer, og her kommer der sgu lidt James Hetfield-stil i vokalen, og også en smule Metallica-inspiration i guitar-riffsene, men det er stadig et meget rocket nummer.

Ha, ja og i tredje nummer ”In My Eyes” er der masser af The Beatles-happy-vokal-voicing over omkvædet, mens der lægges en moderne metalbund i akkompagnementet, og det er noget bandet er kendt for at gøre i flæng, og det kunne være sjovt at høre Sir Paul McCartneys kommentar til dette nummer.

Det viser en del overskud at starte ud med tre numre som alle har snert af andre store bands i sig, og samtidigt er Cowboydernes egen stil.

Effektiv landing

Det ellevte nummer er titelnummeret og egentligt det sidste nummer, men bandet har meget at byde på, så der er to bonustracks. Men titelnummeret har stemning af en afslutning, og mine damer og herrer, dette er et eksempel på at man skal beholde begrebet album med strategisk placering af titelnummeret, for dette her er intet mindre end fantastisk! Det er et nummer der er relativt roligt og rocket fra start, men udvikler sig til et genremiks med reminiscens af The Verve, Nirvana, Audioslave, The Beatles, Metallica… ja, og man hører tunge langsomme riffs der næsten er i Slayer-stil. Det er ét af de numre man føler altid har været der, og det er både intenst og blidt i udtrykket, og er bestemt et nummer man kan synge med på. Eminent afslutning på dette vellykkede album.

Hele pakken

”Long Way Back to the Moon” er virkelig en fed skive der har mange forskellige udtryk, og grunge, rock, metal kan bandet utroligt nok få til at passe sammen, som om det er den mest naturlige blanding. Den har sindssygt mange vellykkede hooklines som er placeret på de rigtige tidspunkter i numrene. Det er overskudsagtigt på alle fronter, og alle numrene er professionelt skåret, og bliver serveret på et sølvfad med god lyd og iørefaldende melodier, uden at det bliver for meget popcorn og flødeskum. Musikken er både lyttemusik, og easylistening på samme tid, for det er semiprogressivt rock-metal men som bare lyder legende let for øret.

Det er i høj grad en værdig finale som cowboyderne slutter af med, og det er næsten synd at det fortsætter med to bonustracks. Dog er der på CD´en 30 sekunders stilhed før bonustracket ”Believing The Hype” starter, og det er godt set at det ikke skal tage afslutningsstemningen væk fra titelnummeret.

Calactic Cowboys har været med i grunge-bølgen fra starten og udgav deres selvbetitlet debut den 20. august 1991, men blev overskygget af Nirvanas monster ”Nevermind”, der blev udgivet lidt over en måned efter.

Genreblandingerne i Galactic Cowboys´ musik er en genial måde at holde grunge/industrial-musikken aktuel og ny at høre på, og trods Nirvanas skelsættende stil og storhed, kan man dårligt forestille sig (hvis Nirvana-historien var anderledes), at de ville kunne forny sig selv på den innovative måde som Galactic Cowboys har formået.

Det er en glimrende månelanding som er udført her, og jeg lander derfor på 4.5 stjerner til ”Long Way Back to the Moon”.