Genhør med Me & Munich

Me & Munich, bandet fra Aarhus der debuterede i 2018 med en EP ”Knives of the Sun”, udkommer 19. juni med deres debutalbum ”Gaslighting”.

Bandet er gået fra en duo til en trio. Rent praktisk betyder det at bandet er i faglig kategori med f.eks. Dizzy Mizz Lizzy i stedet for The White Stripes, uden at drage nogle som helst musikalsk sammenligning.

Mere at lytte efter….

“Knives of the Sun“ er fundamentet bandet skal bygge videre på. De karakteriserer dem selv som melodisk støj rock, men at dømme efter deres EP og i det nye udspil, er der måske mere at lytte efter.

Intensitet, fest og et stort men

”Radical” er det første nummer ud af ti på den nye plade. Opbygningen af instrumentklangene i starten af nummeret, fanger med det samme og det er både intenst og behageligt at lytte til. Men der er et stort “men” som er gennemgående på hele pladen. Det vender jeg tilbage til…

”Searching for Something” er nummer fire, og er ét af de numre der altid vil komme på min pladespiller eller som erstatning på playlisten til festen….når dét bliver tilladt igen. Det skifter i tempo, men samtidig behageligt og har en meget klar lyd.

Momenter af spænding og Zach de la Rocha

Me & Munich er rigtig gode til at have difference i musikalsk stil i åbningen af hvert nummer på pladen, og dette er ”Ambient Abuse” et godt eksempel på. Jeg kan ikke helt vide hvad næste kapitel på pladen bringer, og det giver en lyst til at lytte efter mere. Første gang jeg lyttede til det fik jeg fornemmelsen af at Zach de la Rocha havde kigget forbi og hjulpet til med nummeret.

”Right Shoulder Devil” er det sidste nummer på pladen, med masser af energi og en lyd der minder om – og sagtens kan have inspiration fra Foo Fighters. Det er også dette nummer hvor vokalen lyder ok og det bringer mig tilbage til det store “men”….

Mange numre, med tvivlsom vokal

Me & Munich har lavet en plade der giver momenter af noget jeg vil holde øje med på næste udgivelse, momenter der overrasker, eksempelvis starten på numrene. Der er gennemgående en god energi og variation på pladen, men det er desværre vokalen der for mig ikke trænger igennem. Det handler ikke om teksterne, men måden der bliver sunget på. Der bliver sunget på engelsk, med accent og den er desværre for mig gennemtrængende i alle numrene. Det er hårdt at skulle anfægte noget sprogteknisk, men det er desværre sådan det er. Hvor vidt det er bevidst ved jeg ikke. Hvis dette er tilfældet, synes jeg desværre ikke det lykkes, og det gennemsyrer pladen for meget til en god helhedsoplevelse. 

Jeg giver ”Gaslighting” 2 stjerner.