Gojira var blandt de første bands der blev annonceret til dette års Copenhell. Bandet er kun vokset i popularitet de senere år, og det er bestemt ikke uden grund.
Økometal
Franske Gojira har fået en del opmærksomhed for deres tekster, der ofte handler om miljø og klodens tilstand. Bandet bakker også deres tekster op ved aktivt at støtte organisationen Sea Shepherd men de kan meget mere end bare lave tekster om, for metalgenren, utraditionelle emner.
Blander flere genrer
Det er svært at placere Gojira i en genre-kasse, men omdrejningspunktet er helt klart dødsmetal med en masse progressive elementer. De er ikke bange for at bryde med de traditionelle formtyper, og bruger også gerne forskellige andre atypiske elementer.
Flere steder på nettet kan du se Gojiras musik klassificeret som tech-death, og det er i hvert fald ikke helt ved siden af.
Vokal-stilen er oftest growl, men frontmand Joseph Duplantier benytter også clean-vokal og høje skrigende elementer i sin sang.
Nyt album på vej
Gojira har udgivet 5 album indtil videre, det seneste tilbage i 2012 med navnet L’Enfant Sauvage. De har afsløret at der er et nyt album på vej, og mon ikke det er på hylderne til sommerens turne.
Rockzeits anbefaling
Gojira er et rigtig interessant band som absolut er værd at lytte til. Hvis du er til dødsmetal eller prog bør du kigge forbi når de spiller. Hvis du, som jeg, er til begge ting, er Gojira et band du ikke må gå glip af.
Hvis du vil have en lille smagsprøve på hvad Gojira har at byde på, kan du starte med et par af mine favoritnumre med bandet, “The art of dying” og “L’Enfant Sauvage”
Skriv et svar