Plant, Morrison & Buckley
Når de svenske retrorockere Graveyard i dag udsender deres fjerde album, ”Innocence and Decadence”, er det et vidnesbyrd om, at selvom verden måske er af lave, så findes der masser af god musik som skal spilles, masser af musik som skal skabes – og masser af musik som skal genskabes.
Alt det Graveyard gør på pladens 11 numre har vel været gjort før, nogle gange dårligere, andre gange bedre. Og Graveyard giver så her deres bud på, hvordan retrosyrerock skal laves. Jeg kan godt lide deres version, der er saftsuseme bøf i højttalerne, punch i mikrofonen og macho attitude. God gammeldags blues baserede syrerock riff, der får igangsat lytterens luftguitarreflekser og rokken og rullen med hovedet. Tilsæt selv lilla stroboskoplys, så er den der.
Da jeg ikke kender det store til bandet, må jeg indrømme, at sangeren, Joakim Nilsson, ved de første gennemlytninger forekom mig lettere skizofren, idet han på åbneren ”Magnetic Shunk” lyder som en pissed off blanding af Robert Plant og Jim Morrison og på det andet nummer ”The Apple And The Tree” minder han om Phil Lynnot. På alle numrene har han imidlertid en klang af Jeff Buckley, og på to af mine favoritter ”Exit 97” og ”Cause & Defect” træder Buckley virkelig frem i lydbilledet. Specielt har Joakim Nilsson en evne til at krænge de sidste blodsdråber ud i hver af de højintense affraseringen på en måde, som Buckley mestrede, og når man hører dette på ”Innocence & Decadence” så smiler man med det ene øje og græder med det andet, for gud, hvor er Buckey dog savnet.
Skråsikre sangskrivere
Men tilbage til Graveyard, for det er jo dem der sætter denne tankerække i gang. De har formået at skabe nogle sange, der hver især fortæller spændende historier og Graveyard forstår at bygge vers og omkvæd op, så man bliver eleveret, når der igen og igen kommer intelligente dynamiske skift og skråsikre refræner. Graveyard er ekvilibrister i at dosere virkemidlerne, så man bliver glad hver gang der kommer et riff og break, man har hørt Hendrix, Page og Blackmore spille for 40 år siden.
Som sagt er jeg vild med det helt forsumpede nummer ”Exit 97”, hvor guitarerne i baggrunden klynker med og kommenterer Nilssons klagen, og omkvædet ved 1:20 er intet mindre end en lille genialitet, med Nilssons fantastiske klagende og knasende skrålen, de sære akkordprogressioner og ikke mindst det hypnotiske syreorgan. Det er et nummer jeg hele tiden lige får lyst til at høre igen. Hvordan gør de det?
”Never Theirs To Sell” stikker helt af i Jagger-på-speed-vokal, hidsig beat og koklokker der flyver rundt et eller andet sted afsides Mainstreet. Fedt, fedt, fedt.
Mere ordinære numre som ”Can’t Walk Out” og ”From A Hole In The Wall” tager en fra A til B uden at efterlader det helt store indryk, men omvendt så lyder de godt, og deres eneste synd er vel først og fremmest, at de ikke er lige så gode som størstedelen af de andre numre.
Ude af skyggen
Når Graveyard med bad-ass selvsikkerhed og uden at vakle, står på skuldrene af Doors, Stones, Hendrix og Zeppelin og et hav af andre store og små 70’er rockbands, så har de altså noget at have det i, for de kan ligesom de nævnte kunstnere skrive sange, man kan huske og som man kan lide at huske; og når helt almindeligt dødelige Joakim Nilsson placerer sig solidt mellem Buckley og the Lizard King, så kan han tilsyneladende ”do anything!”; også selvom han i nogle af de sidste sætninger på det sidste nummer ”Stay For A Song”, underspillende roligt oplyser os om, at,
“But I know I’m a decent singer, and most days I can keep my tone”
Derfor bliver det aldrig kedeligt at høre deres versioner af gamle skabeloner, tværtimod, Graveyard er fornyende og står ikke i skyggen af nogen.
Jeg kan kun anbefale, at man hurtigt sørger for at komme i besiddelse af denne guldklump, hvadenten man er til vinyl, streaming eller et tredje medie. Køb den. Do it. Now.
Fakta
Medlemmer:
Joakim Nilsson, sang & guitar
Jonatan Ramm, guitar & sang
Axel Sjöberg, trommer
Truls Mörck, bas
Numre:
1. Magnetic shunk
2. The Apple And The Tree
3. Exit 97
4. Never Theirs To Sell
5. Can’t Walk Out
6. Too Much Is Not Enough
7. From A Hole In The Wall
8. Cause & Defect
9. Hard Headed
10. Far Too Close
11. Stay For A Song
Graveyard “Innocence & Decadence” udgives af Nuclear Blast den 25.09.2015.
Skriv et svar