Det sker, at der sker noget nyt på den danske musik scene. Som regel må man dog sige, at selv det ny er gammel vin på nye flasker, og det kan man til en vis grad også godt sige i det her tilfælde. The Grenadines er signet hos Target Records, og Target Records har selv valgt at fremhæve koryfæer som Fleetwood Mac, The Band, Crosby, Stills & Nash og Neil Young, i deres beskrivelse af The Grenadines; det kan sagtens forstås. Der er noget oldschool-spirit over det her band.
Vi her på redaktionen kan også supplere med eksempelvis Beach Boys kor kombineret med Jimmy Page bluesrock guitar på deres fremragende nummer ”Woods”, med et omkvæd, som er rundet af Coldplays touch for effektive hooklines, ”Nothing could ever bring me down”. Jep, det tror vi på.
De her fire unge mænd, Laurits Emanuel, Morten Fillipsen, og Rumle Langdal og Kasper Ejlerskov har ganske givet hørt mange af deres forældres plader, og da alle fire står får det kompositoriske, må kreativiteten og inspirationskilderne naturligvis også strømme ud af alle numre.
Retfærdigvis skal det nævnes, at de ikke kun handler ind hos de gamle, der er også noget virkeligt nyt, moody og spirituøst over deres lyd, a la “Hollow Talk” af Choir of Young Believers, Bon Iver, eksempelvis ” I Can’t Make You Love Me/Nick Of Time” eller ” Skinny Love”. Og hvad med danske Hymns From Ninevehs ” A Kid On The Beach”?
Måske har de i lige så høj grad lyttet til 90’ernes danske store stemmer som Søren Huus, Kasper Eistrup og Jonas Bjerre, hvilket bestemt er en kompliment.
Og så skal Thom Yorke også puttes ind et eller andet sted i ligningen, ellers går den ikke op.
Man kunne frygte, at alle de mange farver ville pladre billedet fuldstændigt til, men de har formået med æstetisk arrogance skiftevis at holde igen/fyre den af med noget nær millimeterpræcision.
Smukt
Æstetikken klinger som smelteis, golde og kolde fjelde, knasende sne under stilsikre tungt traskende vinterstøvler, store vidder, hjerte/smerte (som i mindfulde scener fra stribevis af populære amerikanske real-people-serier) og så lige lidt lun-tryghed-i-en-bjælkehytte krydderi, hvilket i øvrigt på fin vis kæder Bon Iver sammen med The Grenadines’ historie om at klynge sig sammen et kreativt og poetisk åndeligt sted (en svensk ødegård) i 2012, for så at lade blodet flyde sammen i nogle hudløst ærlige sange. Smukt.
Vi her på redaktionen er ligesom så mange andre glade for ”Fools”, og ”Took A Chance On Love”. Vi kan også godt lide ”Seasons”, ”Setting Sun” og ikke mindst ”For Evelyn”, som har et virkelig smukt, melodisk og harmonisk underfundigt udtryk. Undertegnde fantaserer sig frem (eller tilbage) til en McCartney-esqe Eleanor Rigby parafrasering, dybt nede under den smukke melodi.
Vi kan også rigtig godt lide, at de hver for sig kan spille, men også at de lyder godt sammen, ikke mindst deres korstemmer. Der er faktisk ikke nogen svage numre på dette album, det bugner af interessant materiale og vellyd.
Ok, der mangler måske noget tyngde… en del tyngde, faktisk, og lidt hen ad vejen drukner det i lidt for meget HBO serie-endtitles-stemning; men The Grenadines har kreeret et let og befriende, blidt og mindfuldt rockalbum, som har en klar retning og dynamik, og man kan ikke helt forstå, at de kun har spillet sammen – jævnfør legenden, i hvert fald – i 2½ år. Det lover godt for fremtiden.
The Grenadines er koncertaktuelle den 19.02.15 på Headquartes, Århus, den 21.02.15 på Kosmorama, Bramming og i Vanløse Kulturhus den 27.02.15.
Deres album udkom den 30.012015, og vi giver 5 ud af 6 stjerner.
[albumanmeldelse kunstner=”The Grenadines” album=”The Grenadines” stjerner=”5″][/albumanmeldelse]
Skriv et svar