Greta Van Fleet – Heartland 4. juni 2022

Det var hjerternes fest i lørdags…… I hjertet af Fyn skrålede Josh Kiszka fra Greta Van Fleet sig direkte ind i hjerterne på Heartlands publikum, som skreg enstemmigt tilbage. Den danske sommer og Danmarks hyggeligste festival i de smukkeste rammer på Egeskov Slot, viste sig fra sine bedste sider, da det amerikanske rock band fra Michigan havde første stop på deres Europa tourne.

Allerede 2 timer før annonceret koncertstart finder de første forventningsfulde teenagepiger vej til Greenfield Stage på Heartland Festivalen. Med solen bagende i nakken og blikkene vendt længselsfuldt mod scenen, er forventningen til at tage og føle på. Scenen bliver bygget op med kridhvidt backdrop, hvidmalede orgler og hvide marmorlignende opsatser. Stilrent, tangerende til klinisk – hvilket står i skærende kontrast til det ellers så farverige band. Set-uppet fuldendes og får et strejf af 70’er lounge med røgelsespinde og et par kopper the i messing kopper. Præcis kl 19:30 træder Jake, Sam og Danny ind på scenen til vilde skrig, pigerne lader et par glædestårer trille ned af kinderne da Josh kommer ind som den sidste – i bordeaux velour-heldragt med simili-sten, bare tæer og en glæde lysende i øjnene der ikke er til at tage fejl af. Josh kaster en Freddie Mercury vibe af sig i sin fremtræden.

Greta Van Fleet åbner settet med “Built by Nations” fra deres seneste skive “The Battle af Garden’s Gate” (2021). Med vrængende guitar og tung bas og en lyd så gennemsyret af 70’er hard rock, at hvis jeg lukker øjnene kan jeg næsten overbevise mig selv om at jeg befinder mig i en tidskapsel. Josh rammer den første strofe “When a man must walk the Devil’s road….” og overdøves af pigeskrig fra første række. Hvert årti har efterhånden et band, som alle elsker at hade. Det er gået de færrestes næse forbi at GVF har ligget i skudlinjen de seneste år, men foran scenen er der denne lørdag ren kærlighed.

Kvartetten drøner videre med åbningsnummeret fra debutalbummet “Safari Song” – fuzzy guitar riffs og et lidt bredere spænd i vokalen end høj-pitchet skrål. Publikum rocker med, selv den midaldrende metal-gut ved siden af mig iklædt battlevest og ray-bans, som tydeligvis er slæbt hen foran scenehegnet af hans teenagedatter, kan ikke stå stille, både fod og hoved rocker med. Forsanger Josh er i et strålende humør under hele koncerten, og meget opmærksom på sit publikum og sender hjerter, blink og smil afsted og høster med det samme skrig tilbage – “han er så fræk!” lyder det fra pigen foran mig. Her rammer jeg så en åbenlys generationskløft….. Men nærvær, tilstedeværelse, samspillethed og energien på scenen kan der ikke sættes finger på. Nummeret runder af med en længere trommesolo fra Danny Wagner, som koncerten igennem spiller stramt og uden slinger i valsen. Soloen glider direkte over i næste nummer. Og det er ikke kun smil og blink der sendes ud over scenekanten, hvide roser, plektarer og trommestikker flyver også ud, og sandelig også en tambourin.

Bandet slipper det første store sing-along hit ud af posen – “Black Smoke Rising” og sing-along er måske så meget sagt, for forsanger Josh Kiszka har med sit høje pitch, vibrato og stemmeføring sikret sig at ingen er i stand til at synge med på mere end en enkelt strofe i omkvædet.  Han har i øvrigt et kropssprog på scenen som ville gøre Joe Cocker stolt.

På nummeret “Caravel” har bassisten Sam ikke kun smidt skjorten, men også bassen og taget plads bag keyboardet. Greta Van Fleets lyd live er perfekt afstemt, lydbilledet er fyldt ud af de instrumenter der er på scenen og intet andet. I forhold til albumproduktionerne, synes jeg også at Josh’ vokal er bedre afstemt, den ligger ikke så langt fremme i lydbilledet, og det klæder ærligt talt bandets samlede udtryk. “Heat Above” brager ud over scenekanten – og ingen tvivl om at bandet har ramt en favorit.

Jake Kiszka nyder stor respons på sine soloer. Fra min plads blandt publikum høster han faktisk mindst lige så meget opmærksomhed og hyldest som forsanger Josh, også fra det mandlige publikum. Undervejs i koncerten må Josh løbe ud og få sin microport fikset, og bandet benytter muligheden til at jamme. Der bliver jammet længe efter at Josh er vendt tilbage og generelt bare alt, alt for længe. I det hele taget fylder bandets 3-4 jam sessioner/soloer alt for meget i min optik. Når man kun har 75 minutter til rådighed, og publikum er groove-hungrende, så er det bare for langt tid at bruge hen mod ihvertfald 10-5 minutter samlet set på strenge-lir – jeg begynder at kede mig. Jake får undervejs i solo-infernoet også lige vist at han mestrer at spille guitar bag nakken …. hvilket også er spildt på mig, men åbenlyst ikke en stor del af det øvrige publikum.

Bandet kommer rundt om de største hits fra alle 3 albums og runder af med “Highway Tune” og “My Way, Soon” – ingen ekstra numre, et kort tak og så er det hele slut. En ung pige ved siden af mig har åbenbart været bekymret for om Josh skulle få kolde tæer for da de sidste strofer er sunget og bandet gør antræk til at koncerten har nået sin ende, kaster hun fluks 4 par hjemmestrikkede sokker på scenen, som bliver indsamlet af crewet – med stor respekt for hjemmestrik håber jeg at sokkerne når frem til rette ejermand… den danske sommernat kan være lunefuld og vi skulle nødigt have hængende på os at fodkolde Danmark påvirkede Josh’ stemmebånd negativt.  Crewet påbegynder straks nedrigningen af scenen til teenagepigernes store skuffelse.

Samlet set en fremragende rock-oplevelse, med et nærværende band, som dog kan tåle at blive lidt mere hjemmevante på scenen og som absolut bør genoverveje deres solo-strategi… Så det bliver 4 stjerner herfra – der er nemlig lige lidt plads til forbedring.

Greta Van Fleet spiller god gammedags, groovy, solid 70’er rock, hverken mere eller mindre. Jeg har været længe nok i gamet til at have oplevet både Robert Plant, Jimmy Page og andre live og enhver sammenligning er i min optik futil og ligegyldig; Det Greta Van Fleet gør, gør de godt. De leverer et velspillet show med en smittende glæde ved musikken – og det er for mig det eneste det handler om når man går til koncert.