Hatebreed – The Concrete Confessional – 13.5.16

“A lot of people gravitate towards their vices and sins and it dooms them, They lead to destructive lifestyle patterns, and then that starts affecting the people around them.”  – Jamey  Jasta. 

På Hatebreeds ny singleudspil “Seven Enemies” synger Jasta om hvorledes de syv dødssynder er til stede i de fleste verdensreligioner, og hvordan det – i hans øjne negativt – påvirker folk i al almindelighed. Hatebreed fra USA har siden 1994 fungeret som fast leverandør af hidsige piskende stramme metalcore numre, der besidder den rette afmålte dosering af ekstremt skarpe metal riff, warcry/Araya-vokal og hardcore punk aggressivitet. Den ny og syvende plade “The Concrete Confessional”, leverer præcis dette; maskingevær-omkvædene står lige så skarpt som hidtil og de tre oprindelig medlemmer Jamey Jasta, (råberi), Chriss Beattie (bas) og Wayne Lozinak (guitar) er ikke rustet af metaltræthed og konformitet, men sammen med Mart Byrne på trommer og Frank Novinec på guitar, bevarer de på 13 voldsomme og dejligt korte skæringer deres evne til altid at gå den hurtigste, mest direkte vej efter målet, uden at det overhovedet bliver kedeligt. Tiden går r-a-s-e-n-d-e stærkt!

Bevares det er samme gamle opskrift – denne gang tilført inspiration fra de syv dødssynder, og politiske og samfundskritiske tekster – men det er nu en gang en opskrift som med få virkemidler formår at afveksle i formled, overgange og – trods alt – harmonik, så alle numrene besidder drive, spænding og dynamik.
Især “In The Walls” med Metallica temposkiftene, det møgbeskidte “Slaughtered In Their Dreams” og effektive anti-amerikanske metal hit “A.D” står i min ører ud som natural born koncertfavoritter, og vil helt sikkert også være faste elementer i Hatebreed’s kommende turné i Europa.
Hatebreed smadrer igennem og slipper godt fra det – igen.