Huldre spillede den 20.06.15 sent om eftermiddagen på Hades scenen. Vanen tro havde de pyntet op med små grønne træer på scenen, som vinden allerede havde godt fat i, og man følte at var inde i en mørk skov hvor der var lagt op til magi og trolddomskunst. Stemningen var der således med det samme. Ind kom så 6 musikere på scenen iført middelaldertøj, og så var der selvfølgelig det karakteristiske Huldre-logo i baggrunden.
Tung sound
Sekstetten består af vokal, guitar, trommer, bas, violin og et enkelt middelalderinstrument; en såkaldt gurdy hurdy som på dansk er en drejelire.
Huldre har en relativt tung sound og kan i perioder fyre den maks af med tung metal, naturligvis især med Lasse Olufsson på guitar, men ret ofte holdt de sig i det skind, de var klædt i. Med deres talentfulde sangskrivning inden for folk-metal, blev der nemlig omhyggeligt økonomiseret med effekter, således at én af genreelementerne ikke løb løbsk. Derfor var balancen i genren god hele vejen igennem koncerten, og man havde en god fornemmelse for at det var half and half af henholdsvis metal og folk.
Knivskarp vokal
Lead vokalen sunget af Nanna Barslev var knivskarp og trængte rent igennem til publikum på den lille Hades-scene. Hun har en flot klang, som stilistisk rammer plet. Det var tydeligt at de efterhånden har en skræmmende stærk live rutine. De lagde modigt ud med et droneagtig langsomt, intimiderende, og lokkende intro, med Nanna Barslevs vokal der fremmanede middelalder stemning.
Herefter gik det løs med relativt simple harmoniseringer og akkordprogressioner, som støttede op omkring medrivende melodilinjer, der troværdigt lagde sig op af folkevisernes strukturer.
Bandet var, udover Ensiferum der måske lænere sig lidt tættere op af powermetal, de eneste folk metal band på Copenhell, og det var også med til at gøre oplevelsen speciel og unik.
Guitar soloen lidt lav
”Ulvevinter” er et af redaktionens favoritter i en genre, vi måske ikke bevæger os hjemmevant i, men anerkender som positiv fornyende og vigtig i en til tider fastlåst metalverden, og derfor kunne det da godt ærgre lidt, at Huldre spillede dette kort tidligt i koncerten og ikke mindst at guitar soloen var lidt lav.
Det er glædeligt at Huldre fortjent fører sig hjemmevant frem på de store scener, ikke mindst sidste års Wacken festival. Det er efterhånden nogle år siden de udgav ”intet menneskebarn”, og siden er deres trofaste fanskare vokset og vokset, så mon ikke snart det er ved at være tid en ny Skive, Huldre?
Skriv et svar