Huldres Tusmørke

I torsdags udgav danske Huldre deres andet album ”Tusmørke”. Et album som nok ikke kommer til at skuffe nogle fans, for som titlen antyder, har vi fået et album hvor musikalsk lys og mørke smelter sammen til én enhed.

Stemningen lægges med det samme

I denne genre skulle man tro at der kom et eller andet doom-intro eller noget, men det er efterhånden en kliché. Her i første nummer ”Jagt”, er vi inde i nummeret på første sekund med et godt riff og en stærk rytme. Man er allerede i en anden verden, med barokinstrumenter, skønsang og andet guf. I mellemspillet får vi både elektroniske lyde, akustiske og forstærkede instrumenter, og det er herligt, og efter dette bliver jodlet til den helt store guldmedalje fra Nanna Barslev.

Det efterfølgende nummer ”Hindeham”, har en typisk stemning i forhold til placeringen. Der er nemlig et helt andet tempo og en anden stemning, og det er et typisk træk at lave det trick efter første nummer.  Lidt uventet får vi også en jødeharpe lige inden nummeret eksploderer i thrash metal, som dog hurtigt lander i et roligt landskab igen.

Metallisk folkevise

Tredje nummer ”Varulv” har et fedt intro med tammer, violin og drejelire. ”Varulv” er baseret på den gamle folkevise ”Jomfruen i ulveham”, og vi får en historie om en spådom om en varulv som skal tage en kvindes liv;

Der er mig spået som liden mø

At den vilde varulv skulle blive min død.

…og med den Candlemass-agtige melodiføring i mellemspillet, går vi ikke galt i byen. Det er et nummer der har mange nuancer, og melodimaterialet er nærværende. Nummeret slutter med en heftig metalrytme… lige til at til at få pulsen op så vi er klar til næste nummer.

Det er det fjerde nummer ”Underjordisk”, og der er rimeligt godt gang i den fra starten. Med masser af klassiske metalriffs fra Lasse Olufson, med hyletone hist og her, har vi gang i et nummer der mest har bejlet til metallen. Sjette nummer ”Fæstemand” er der lidt af hvert, og jeg hører The Doors, Opeth, Candlemass, Metallica blandet ind i spillemandsmusik, med en smertens tone i vokalen. Det er et rørende nummer, som bandet nok tidligt har set skulle være teaser for albummet.

Ottende nummer ”Tæring” er et ægte heavy metal-nummer med Huldre-betræk på. Der er velsmurte simple metalriffs som bærer nummeret afsted over bakker og bjerge, og det leder galant videre til niende og sidste nummer ”Nattesorg”, som er en glimrende afslutning på albummet.

Den 7:14 minutter lange nattesorg, har en god ro over sig, og man kan fornemme at albummet går mod enden, og i løbet af nummeret når man næsten at fordøje de forgående numre.

Når ”Nattesorg” så slutter, sidder man tilfreds tilbage med ro i sjælen.

Stemningsfuldt fra start til slut

Man kan ikke klandre Huldres musik for at det ikke er stemningsfuldt, for hele vejen igennem albummet, bliver vi fordret med alskens instrumentklange blandet med hinanden på en delikat måde. Lyden er gennemtrængende, og man kan let følge alle instrumenterne, og der er en del detalje at forholde sig til. Også Bjarne Kristiansens bastoner, er dejlig tydelige, og har en god understøttende karakter. Der er tænkt meget over forskellige tempi i numrene, og blandt andet derfor er det let at kende forskel på dem.

Jeg savner lidt kor, måske sunget af andre, måske sunget af Nanna Barslev selv, for når instrumentalsiden bliver udfordret på den måde den gør, kunne flerstemmigheden i vokalen også få en tand op. Med én stemme det meste af tiden, bliver vokalsiden lidt spinkel og ufarligt i længden. Guitaren er fed, men den har meget understøttende karakter, og jeg havde håbet lidt flere toner fra instrumentet. Men generelt er man tilfredsstillet i hvert nummer, for der er tænkt meget over, at tekst og musik skal hænge sammen, og hele tiden har Huldre deres koncept tæt inde til kroppen.

Huldre er et band med et unikt koncept, og stilbevidst har de lavet et overbevisende album. Det lyder som om at Huldre er kommet for at blive, og det håber jeg sandelig at de gør.