I seng med Mustasch

Jeg har igennem de sidste 12 år som skribent oplevet at komme tæt på rigtig mange bands, men aldrig så tæt som på årets fedeste musikalske event, nemlig Copenhell Metal Cruise 2017, hvor jeg bogstaveligt talt var tæt på at dele seng med årets hovednavn…

 

2017 er året, hvor Copenhell fik sin første reelle Metal Cruise, hvor de på Oslobåden havde besat dæk 9 og 10.

Programmet bestod af fire bands, hvor fredag aften stod i dødsmetallens tegn med danske BAEST og svenske Entombed A.D., og lørdag aften stod i heavy rockens/metallens tegn med danske Bersærk og svenske Mustasch, hvilket betød, at der var lidt for enhver smag.

Der var afsat 250 billetter til jomfrurejsen, og der var umiddelbart solgt omkring 200 af disse, hvilket nok skal ses i det lys, at en tur med Oslobåden + entrebillet i en weekend hurtigt kan blive en relativ dyr fornøjelse.

Før selve musikken

Fredag aften bestod af en lyttesession med Jesper Binzer og hans første soloalbum ”Dying is Easy” som udkommer den 3.11.2017.

Her blev publikum ført igennem samtlige sange af en yderst veloplagt hr. Binzer som kom med en lang række anekdoter om tilblivelsen af dette album, hvis lyrik tydeligt bærer præg af, at han har noget på hjerte som han gerne vil have sagt, men som han måske har lidt svært ved at sige personligt, herunder bl.a. om hans store kærlighed til hans kone gennem 18 år samt til hans børn.

Jeg har interviewet mange bands og musikere gennem årene, og jeg kan altid hurtigt pege på en top 5 af disse. Det har nemlig ikke haft noget at gøre med størrelsen og min tilbedelse af de diverse bands, som nødvendigvis har bragt disse i top 5, men mest af alt, om den pågældende persons reelle følelser er blevet bragt i spil, hvor man har fået en reel indsigt i hvem de egentlig er udover bare at være den som spiller i et kendt band, og det var den følelse som Jesper Binzer bragte i mig fredag aften.

Jeg glemmer i hvert aldrig mit første face to face interview nogensinde i 2005 med Tim Lambesis fra det selvproklamerede kristne band As I Lay Dying, som havde lidt svært ved ikke at grine, da han skulle svare på spørgsmålet om, hvordan det da i så fald måtte være at spille på denne ”Hell On Earth” tour ned gennem Europa.

Lørdagens black metal-sightseeing tur med bus rundt i Oslo ledt af Anders Odden (Cadaver, Celtic Frost, Satyricon og ORDER) deltog Rockzeit ikke i, hvorfor der ikke er nogen beskrivelse af denne.

Lørdag aften bestod af en vaskeægte metalquiz med hele 65 spørgsmål af varierende type og sværhedsgrad, hvor man egentlig bare fik bekræftet, hvor bredt et spektrum af metalgenren der findes, og hvor lidt man egentlig ved, men hvor Rockzeit sammen med Heavymetal.dk med aftenens mindste gruppe bestående af kun 3 personer alligevel kunne være stolte af en flot 5. plads blandt de 17 deltagende hold.

Selve musikken

BAEST

Danske BAEST var første band på scenen kl. 21.15 fredag aften.

BAEST blev dannet tilbage i oktober 2015, og de har siden modtaget relativ stor anerkendelse for deres liveoptrædener og for deres første udgivet EP ”Marie Magdalene”.

BAEST virker som et band, der tydeligvis ved hvad de vil. De vil tilbage til lyden af old school dødsmetal, og det virker ikke på dem, som om de på nogen som helst måde har tænkt sig at lyde bare tilnærmelsesvis melodisk.

Om man er til det ene eller andet er jo en smagssag for den enkelte metalfan, og jeg ved personligt godt hvad jeg selv ville foretrække.

BAEST gør det fremragende på deres helt egen måde, og de bringer den gode gamle dødsmetal frem, således at man bliver ført 15-20 år tilbage i tiden, hvilket samtidig også bidrager til at de rent musikalsk fremstår som værende både uoriginale og ordinære, da der findes mange andre bands (de fleste naturligvis af ældre dato end BAEST) som lyder fuldstændig ens, og hvor det er ualmindeligt svært at skelne forskellen mellem de enkelte numre.

Der, hvor BAEST for alvor scorer point er ved deres vedvarende energi og indlevelse i deres liveoptrædener, hvor deres musik for alvor kommer til sin ret.

De var denne fredag aften på en gyngende Oslobåd ekstremt medrivende og fængende, hvor især forsangeren Simon Olsen bidrog med et imponerende growlregister, og hvor han og resten af bandet med en udsøgt spilleglæde fik de hungrende dødsmetallere blandt publikum til at gå helt amok, og deres musik blev leveret lige præcis som de ønsker det, nemlig dødhamrende tungt, tight og helt igennem gennemført.

Entombed A.D.

Svenske Entombed A.D. var næste band på scenen kl. 23.15.

De blev oprindeligt grundlagt tilbage i 1987 under navnet Nihilist, som senere i 1989 blev ændret til Entombed, hvor de frem til 2007 udgav 12 studiealbummer, inklusive live- og opsamlingsalbummer.

Herefter stod bandet relativt stille frem til 2014, hvor de blev gendannet under navnet Entombed A.D. med det eneste originale medlem i front i form af forsangeren Lars Göran Petrov.

Entombed A.D. er kendt for at spille det som hedder death ’n’ roll som er blanding mellem thrash, død, doom og punk, og de har siden gendannelsen udgivet to album ”Back To The Front” (2014) og ”Dead Dawn” (2016), hvor sidstnævnte i min optik mildest talt ikke var noget at råbe hurra for.

Aftenens lyd bar dog mest præg af old school dødsmetal tilført en smule elementer fra thrash metal, hvor showet fremstod som værende relativ fladt uden at dødsstødet for alvor kom ind i billedet.

Det skal måske også ses i lyset af at BAEST netop forinden havde suget al energi ud af publikum (på den gode måde), at netop stemningen ikke var på sit højeste samt at en del publikummer var faldet fra.

Andre mente, at bandet fremstod som havde de drukket lidt for tæt inden showtime, hvorfor de ikke magtede at udføre deres show til UG.

I min optik fremstår Entombed A.D. anno 2017 meget lidt opsigtsvækkende og uden de sange som for alvor kunne sætte sit præg på en gevaldig dødsfest på Oslobåden.

Bersærk

Danske Bersærk var første band på scenen lørdag aften kl. 20.45.

Bandet blev grundlagt i juli 2012, og de udgav deres debutalbum ”Mulm” den 29. oktober 2015, og de har et nyt album på vej i starten af 2018.

Bersærk beskriver deres musik som stoner/doom rock, hvilket nok mere skal ses i lyset af mangel på bedre, da de i virkeligheden bare anvender alle de dele af rocken/metallen som passer ind i deres særprægede lydbillede med dansk lyrik.

At vælge at synge på dansk, eller et andet nationalt sprog (udover engelsk), kræver noget ganske særligt fra vokalen, da det oftest generelt bare fænger bedre med en engelsk vokal.

I Casper Roland Popp har de netop en forsanger som kan løfte denne opgave, hvilket giver en følelsen af at både budskabet og musikken generelt løftes op til at føles tungere og mere ”cool”, netop fordi at det bliver sunget på dansk, hvor de via nuancerne i det danske sprog netop bedre kan fremhæve deres budskab end var de blevet sunget på engelsk.

Præcis på samme måde som når Till Lindemann synger på tysk i Rammstein.

Det gør det bestemt heller ikke dårligere, at Popps stemme lyder som både Stu Block og Matt Barlow (Iced Earth), og at det helt bestemt ikke ville skade ham også at forsøge sig på engelsk, selvom han under aftenens koncert konstaterede, at han hverken kunne tysk eller engelsk.

Som det var tilfældet med BAEST, så formåede Bersærk også at få leveret en stemningsfuld og gennemført koncert, hvor dem som kendte dem i forvejen, fik hvad de kunne forvente, og hvor vi andre Bersærkjomfruer som jeg selv, fik os en ahaoplevelse, hvor man alligevel synes, at der sgu er mere over dette band end bare et ordinært rockorkester, og hvor udviklingsmulighederne er store, men hvor de i fremtiden samtidig også skal passe på med ikke at fastholde sig selv i det samme udtryk og ikke være bange for fornyelse, som f.eks. både det at synge på dansk og engelsk etc.

For at bruge vores fotograf Daniel Slaters udtryk på dagen efter hjemkomsten fra Oslobåden ”Bersærk var pisse gode! Jeg sidder nu og lytter til et par albums og de sparker også røv!”

Mustasch

Svenske Mustasch var sidste band på scenen lørdag aften kl. 23.

Mustasch har eksisteret siden 1998, og de har gennem de seneste snart 20 år udgivet otte studiealbummer, hvoraf det seneste album ”Testosterone” udkom i september 2015.

På forunderlig vis formåede jeg at komme i nærkontakt med bandet nogle timer inden koncerten.

Tidligere på aftenen havde vores ovennævnte fotograf Daniel Slater og jeg købt lidt ind i Tax Free shoppen, hvorefter vi gik ned til hver vores kahyt.

Da jeg ankom til min kahyt stak jeg sædvanen tro mit nøglekort ind og åbnede døren, hvor jeg pludselig til min store overraskelse ser at der står en helt fremmed mand inde i min kahyt.

Mandens udtryk i øjnene lyste af en lige så stor forbavselse som jeg selv, og da overraskelsen havde lagt sig, hvor jeg undrede mig over, hvad en fremmed mand lavede i min kahyt, og han over, hvorfor han var blevet tildelt en kahyt som ikke var tom, viste det sig at det var Thomas Emblad (guitartech for Mustasch).

Vi blev heldigvis begge enige om, at han hellere måtte gå op i receptionen for at få tildelt en ny kahyt, således at fokus i stedet for kunne rettes mod aftenens koncert.

Tilbage til aftenens koncert var Mustasch klar til at give den max gas på underholdningsværdien.

Vi har tidligere på Rockzeit været meget begejstret for Mustasch, da de spillede på Nordic Noise i 2016, hvor vi glædeligt smed fem stjerner efter dem.

De bidrog igen til den helt store fest på dette års Copenhell Metal Cruise med et super fedt bagkatalog af fængende rocksange, hvor de sammen med deres attitude om fællesskab og druk samt en uhørt kærlig til Gasolin kom direkte udover scenekanten og ned på gulvet for at alle kunne være en del af festen.

Her er det uden tvivl forsangeren/guitaristen Ralf Gyllenhammar som styrer løjerne med en aggressiv og brutal fremtoning sat sammen med diverse gøglede øjeblikke, der løbende under aftenens 90 minutter lange koncert styrede slagets gang sammen med de andre bandmedlemmer, hvor de stort set mellem hver 2-3 sang fik hældt shots med gammel dansk indenbords, så der vel sagtens røg en flaske eller to ned under herlighederne.

Ralf Gyllenhammars vokal fremstår også med sin rå styrke og gennemslagskraft som et perfekt match til bandets musikalske udtryk, og hans vokal synes at lyde lidt som en af mine favoritsangere, nemlig som hans landsmand Niklas Isfeldt (Dream Evil).

Fremtoningen blev heller ikke mindre brutal af, at guitarist David Johannesson ligner en tro kopi af The Winter Soldier – aka skuespilleren Sebastian Stan.

Sange som “Thank You For The Demon” og “Bring Me Everyone” var helt fænomenale, og da Ralf Gyllenhammar ændrede teksten i ”Bring Me Everyone” til ‘Bring Me Gammel Dansk, I Need To Hurt Someone’ samtidig med at trommeslageren Robban Bäck drak Jack D direkte fra flasken, hvorefter Ralf Gyllenhammar på et tidspunkt gik i baren, hvor publikum måtte hælde sprut på ham, mens han fortsatte på guitaren, alt i mens at Oslobåden gyngede frem og tilbage pga. stormen ”Ingolf”, ja så var det sgu svært ikke at føle sig underholdt!

Det blev heller ikke mindre festligt af, at de sluttede af med en svensk udgave af Teddy Edelmanns ”Himmelhunden”, som rent ud sagt lød ad helvede til, men ikke desto mindre var skide sjovt!

Eftersigende fortsatte Mustasch resten af natten med dødsdruk, og det var en alt andet end frisk Ralf Gyllenhammar jeg mødte søndag morgen kl. 9 med en øl i hånden, hvor jeg med et glimt i øjet fik sagt ”Tak for sidst” og Ralf Gyllenhammar med et tomt blik i øjnene fik mumlet sig frem til et ”Ja, ja, ja, tack för senast”.

Sikke en fest!

Konklusion

Alt i alt var dette et gennemgående fantastisk arrangement, og Oslobåden er simpelthen det perfekte sted til et event som dette, hvilket forhåbentligt bliver en tilbagevendende årlig begivenhed i mange år frem, og hvor der også skal sendes en stor hilsen til et yderst behageligt, serviceminded og smilende DFDS crew hele vejen rundt på Oslobåden.

Slutteligt vil jeg bare tilføje ordene fra vores ovennævnte fotograf Daniel Slater, hvis ord rammer begivenhedernes gang ret godt: “Der var den rigtige Copenhell stemning når man mødte andre deltagere rundt omkring på færgen og i Oslo, og vi er HELT klar til at gentage succesen, hvis/når det afholdes igen!”

PROGRAM:

Fredag den 27.10.2017:

16:30 – Skibet stævner ud fra København

17:30 – Metal Cruise velkomst

18:00 – Middag

19:30 – Album-lyttesession med Jesper Binzer

21:15 – BAEST

23:15 – Entombed A.D.

Lørdag den 28.10.2017:

9.45 – Skibet ankommer til Oslo

11:00 – Black Metal bustur

16:30 – Skibet sejler fra Oslo

17:00 – Copenhell Metal Quiz med Christian Beyer

18:00 – Middag

20:30 – Vindere af Copenhell Metal Quiz offentliggøres

20:45 – Bersærk

23:00 – Mustasch