Illdisposed på BETA

Før de canadiske hærførere Voivod gik på scenen onsdag aften, fik publikum i BETA en sort og arrig omgang kvalitetsmetal, der fyldte det lille lokale med mørk lyd, som kom helt ud i hjørnerne. Århusianske Illdisposed fyrede den af i dødens navn, og der var ikke et øje tørt blandt det metalhungrende publikum.

Med utallige udskiftninger siden bandets dannelse i 1991, og med 11 studiealbums på bagen, er Illdisposed et band som ikke lader sig kue af noget som helst. De bliver bare ved og ved. Frontmand Bo “Subwoofer” Summer er det eneste bandmedlem som har været med hele vejen, og han har tydeligvis været god til at holde Illdisposed kørende, og det har gjort bandet til én af grundstenene i den danske dødsmetal.

Det er et band som brænder for metallen, og det kunne man sagtens fornemme. Akkompagnementet var solidt, og gulvet rystede og skælvede, mens frontmand Bo Summer i storform fyrede de growlende vokalfraser ud i lokalet. Den ekstreme growl var heldigvis ikke helt konstant, men blev varieret en smule med en lidt mildere hæs, men stadig intens, klang fra Summers hals.

God lyd er alfa-omega

I en så voldsom genre som death metal, er det vigtigt at lyden er god og forståelig for øret, og det var den heldigvis hos Illdisposed. Den var i dén grad fyldestgørende i forhold til hvor lille sal der er tale om i BETA, og man må sige at numrene kom til sin ret i det lille rum.

Guitaristerne Jakob Batten og Ken Holst lavede en massiv riff-mur, som havde en fyldig klang som passede perfekt til stilen. Bassisten ”Kussen” og trommeslageren Rasmus Schmidt lå tight og stramt hele tiden, og der var ingen slinger i valsen. Summer stod konsekvent i midten af scenen under hele koncerten, og man havde derfor et ekstra fokus på vokalen, og oplevelsen af growl-vokallyden blev forstærket i ens sind. Summer stod næsten helt stille, selvfølgelig med en yderst spændt kropsholdning for at klemme de ekstreme lyde ud af halsen, men ellers lignede han en skræmmende højtlydende lydskulptur, der var placeret midt på scenen. Kun mod slutningen af koncerten, kom der nogle hop fra Summer…lige for at få afsluttet scenehistorien til sidst.

De bevidste og aftalte kropsbevægelser, gav en god dynamik på scenen, og det var med til at sætte godt gang i koncerten, både i musik og i performance.

Fra helvedets port til århusianske anektdoter

Der var en god humor i det århusianske band, som mellem numrene skiftede prompte fra dødsudtryk til helt-nede-på-jorden-jysk-accent-fortalte anekdoter. Det resulterede i en nede-på-jorden tilgang til publikum, og publikum kommer til at huske koncerten for at være en anderledes og positiv oplevelse.
Der var mange fede numre i settet, og f.eks. blev verden tungere da ”The Way We Choose” begyndte. Kompromisløse onde og tunge riffs, gik lige i maven på publikum, og en fadøl smagte lige pludselig bedre end før, og man glemte næsten at det bare var en almindelig onsdag aften på Amager. Andre vellykkede numre var ”Weak is Your God”, ”Dark” og ”Psychic Cycles I-III”.

Kort fortalt, var det bare en overbevisende og intens koncert, og Illdisposed underholdt glimrende fra start til slut med helvedesmusik og århusianske anektdoter.