Imminence i Pumpehuset

Efter support fra Fixation og Blood Command, var svenske Imminence klar til, at gå på scenen denne torsdag aften i Pumpehuset med deres teatralske metalcore

Allerede inden musikerne gik på scenen, kunne man fornemme, at en professionel koncertproduktion var sat op for os. De inkarnerede fans på gulvet, havde allerede armene oppe før koncerten egentlig var gået i gang. Intro musikken fra anlægget, samt de illuminerede gotiske scenografi-spidsbuer, indikerede, at noget gennemtænkt musik teater snart skulle begynde. En ensom violin hang på et mikrofonstativ i centrum af scenen, som en hovedperson der ventede på resten af sit korpus, som selvfølgelig var frontfigur Eddie Berg.

Tryk på lige fra start

Der blev effektivt lagt ud med det intense og catchy “Paralyzed” fra albummet “Turn The Light On (2019). De 5 musikere i Imminence plus en live keyboard mand, var mere end klare kunne man mærke, for efter få minutter kunne man fornemme den høje musikalske kvalitet. 

Eddie Berg gjorde en dyd ud af at performe, og han var god i sin growl, clean vokal, violinspil, ja sågar også skrig ned i den lydforstærket violin. Rytmeguitaristen Harald Barrett var skarp på sit instrument, og var også særdeles ond i sin growl, som gjorde ham til et godt supplement til Eddie Bergs vokal. Det var faktisk ret vildt at have 2 gode growlsangere i lydbilledet.

Trommeslageren Peter Hanström havde godt styr på rytmerne, som var præcise udført med saftige gode anslag. Men der var ikke plads til så mange  overraskelser. Der var meget partitur-trommer over det, hvor hvert slag var helt aftalt på forhånd.

Aftalt spil

Vokalen  i metalcore genren veksler tit mellem growl og clean vocal. Problemet her er, at den clean vocal tit er ren og pæn, men karakterløs. Det synes jeg desværre også er tilfældet med Eddie Berg. Man kan ikke klandre ham for at synge falsk eller være umusikalsk, for han har virkelig styr på værket. Men der er da ikke meget karakter i den clean vokal, der nogle gange lyder som en vokal fra et boy band.

Det stemningsfulde scene setup skuffede absolut ikke i metalcore universet, som foldede sig ud med slagkraftighed og æstetik i alle tænkelige kategorier. Men i forhold til sangskrivningen, var jeg ikke helt oppe at ringe.  De mange tunge riffs og grooves lyder meget ens, og disse er en stor del af numrene. Der kommer så melodier inde imellem disse groove riffs som ikke så meget egenart i sit udtryk.  I min verden minder melodierne også om hinanden, så musikken bliver meget ensartet. Dog kan jeg godt forstå Imminence’ popularitet, for det er så træfsikkert både i studieindspilning og i live-udførelse.

Musikken var generelt meget præcist udført, samt lyd og lyssætning var professionelt produceret. Man kunne derfor stole på, at hvert et nummer ville komme til at køre fuldstændigt på skinner. Så perfekt, at det nogle gange var lidt kedeligt, for så vidste man jo også at der ikke var meget på overraskelseskontoen.

Men jeg nød virkelig koncerten på grund af det teknologisk præcise lyd og lys og den gedigne musikalske udførelse. Det fortjener 4 stjerner her fra RockZeit.