På besøg i sort stue
Lad det være sagt med det samme;
Vi, Rockzeits udsendte, var til undergrunds metal/punk festival i Valby, hvor det specifikt punkede element oftest var i forgrunden; hvor musikken ofte stod i baggrunden, for et i mine øjne, så udtalt diy-udtrykket, i så rå en form, at man blev i tvivl, om visse af de optrædende overhovedet kunne/gad spille, skrue sange sammen, eller skrive mere end ’motherfucker’ som tekst, som de så råbte, så man næsten ikke kunne høre det.
Undertegnede retfærdiggjorde det med, at den hurtigste vej til at lyde som om man aldrig har lært at spille, givetvis er ved ikke at øve sig.
Alle var sprængfyldt med hormoner og fanden- i-voldskhed.
Mange af de meget unge frontdrenge stompede vrede rundt i et egomoshpit i stedet for at blive på scenen sammen med resten af bandet. Hvis de ønskede at inkludere publikum ved at gå skræmmende rundt foran scenen, virkede det dog ikke, i hvert fald ikke ud fra de optrædener, undertegnede overværede.
Men så er der altså heller ikke rigtig mere at være sur over; det var et virkelig godt arrangement, i høj grad stablet på benene af frivillige af ren og skær lyst. Stærkt.
Og at undertegnede beviseligt tilhører en anden generation, som måske ikke har adgang til den kraft, vitalitet og kvalitet, der ligger i netop ovennævnte bedrifter, er heller ikke de unges problem.
Hvor Svenske Oak var et særdeles overbevisende eksempel på ovenstående, må man sige, at Impalers stod ud på deres, til lejligheden, helt unikt uoriginale måde.
Drengedrømmen lever for Impalers
Med genrebeskrivelsen Teutonic Thrash Metal, havde Haderslev drengene, allerede med deres bombastiske båndede intro af Wagnerske dimensioner, varslet, at her er der tale om et gennemtænkt, gennemtærsket metal koncept, som går på krykker og i ring et sted mellem Jylland og det germanske rige, med næver i vejret og kampråb som bærende delelementer. Intet punk her.
Impalers havde medbragt en vægillustration/plakat med deres cover fra albummet ” Power behind the throne”(2013), med esoteriske/diabolske symboler og figurer, for at understrege alvoren.
Men alvoren udeblev efter min mening; ikke at det er negativt, tværtimod, for på scenen stod nogle unge mænd, som udover at være disciplinerede, sammenspillede og dygtige på deres instrumenter, også tydeligvis nød det så meget, at de havde svært ved at se vrede ud.
Faktisk er frontmand Søren Crawack i fare for at gå over i metalhistorien som genrens gladeste julegris, hvilket smittede af på stemningen; dette glad-ass band lignede måske Saxons roadier fra firserne, men demonstrerede, at man kommer langt med et gennemprøvet koncept, hvis man selv tror på det.
Broderlig Fællesskål
Impalers viste undervejs, hvem de forsøger at træde ud af skyggen af, med typiske Metallica/Kreator rytmeskift, soli og dobbeltpedal. Jeg stod også og kom i tanke om Testaments oldgamle ”Souls of Black”.
De fik også nikket til Metallica og Zeppelin i form af et ”Stairway to Heaven/Fade to Black” inspireret ekstranummer ”When the World Hungers”(så vidt undertegnede er oplyst i skrivende stund), som fremkaldte mange bro’s.
Impalers skal have ros for en god gedigen kombination af spilleglæde og sans for optræden, som da Søren Crawack smadrede sin gamle Laptop med ældre men originalt materiale. Den laptop var der rift om. De fik skabt et godt show og publikum fik skabt et moshpit fyldt med den glæde man eksempelvis oplever på de traditionelle festivaller.
Søren Crawack viste i år i Biergarden teltet på Copenhell, at han mestrer gamle klassikere, da han gav sin karaoke version af koncertaktuelle Accepts ”Balls to the Walls”.
Man var den 30.09.14 aldrig i tvivl om, at Impalers virkelig tog det alvorligt at vise glæde, ved at spille Braveheart-metal; de gjorde det så godt, at undertegnede er sikker på, at de kan overleve diverse bump på vejen, og hvem ved, havne på Helviti på Refshaleøen en dag – hvis de bevarer deres energi og kærlighed for genren.
Vi siger tak til at der blev skruet hurtigt op for guitarlyden.
[rating koncert=”Impalers” dato=”28. august 2014″ sted=”Get In The Pit Festival – UnderWerket og Valby kulturhus” stjerner=”4″][/rating]
Skriv et svar