In Flames leverede massiv metal på Helvíti

Det var træfsikker underholdning, da svenske In Flames stillede op på Helvíti-scenen på Copenhell torsdag eftermiddag. Der var en snert af nu-metal og også school heavy metal i luften, og folk var godt tilfredse med showet. Det 27 år gamle band har 12 albums i rygsækken, og de kunne tage mange numre frem som passede ind i Copenhell-billedet.

Metal med poptune

Et nice og forståeligt riff startede ud fra højttalerne før bandet kom ind, og publikum var allerede oppe at køre ved at høre introet til ”Wallflower”. Bandet havde allerede energi i kroppen til at levere nummeret på en slagkraftig måde. Der var nok ingen der var sure blandt publikum, for lyden var sindssyg skarp og der var masser af bund i bassen, dog savnede man keyboardet i den første halve time, for det var næsten ikke til at høre.

Generelt groovede In Flames ret fedt…meeen, det var lidt helgarderings-musikalitet, og måske lidt for professionelt, til at det blev direkte aggressivt og ondt. Derfor blev det liidt singalong-agtigt og kedelig ind i mellem, men setlisten var da med til at skabe en forskellighed i de musikalske udtryk, og det holdt en generel god spænding.

I forhold til at bandet startede kl. 16:15, var der usædvanligt gang i moshpitten, og Anders Fridén var god til at at foreslå nogle acts som publikum skulle udføre, og respekten for frontfiguren var stor, og folk var mere end villige til at følge anvisningerne.

Guitaristerne Björn Gelotte og Niclas Engelin havde mega fed lyd, og de fyrede rimelig gedigne soloer af. Det var ikke raket-musik-videnskab, men tonerankerne var godt skåret, og det skar i ørerne på den fede måde.

Special guest

Et nummer der personligt fangede mig, var ”Cloud Connected”. Før nummeret gik i gang, inviterede Fridén en dreng på cirka 10 år op på scenen, og fik ham til at lave nogle seje metal-screams, og folk lavede horn i stor stil. Efter et megafedt keyboardintro i ”Cloud Connected”, gik et fedt fedt metal groove i gang, og blandt rigtige metalheads, var der ikke et øje tørt.

Syg afslutning

Efter de mange rock og heavy metal-rytmer, der havde præget koncerten, var det tid til monster-thrash-nummeret ”Take This Life”, som var en syg afslutning på det multimetallede musikshow. Trommeslageren Joe Rickard var selvfølgelig godt varmet op på dette tidspunkt, og rytmen skar igennem folk, som tumlede rundt i metal-ekstase. Der var blevet annonceret, at det var sidste nummer, og folk gav den alt hvad de havde.

Kort efter In Flames gik af scenen, var det stadigvæk fedt, for mens folk vandrede væk fra Helvíti, kom “Black Hole Sun” med Soundgarden ud af højttalerne. Det var jo heller ikke dårligt.