Mens mørket sænkede sig og skyerne trak ind over Refshaleøen, blev det tid til at putte sig ind under kærestens battlevest, og gøre sig klar til svensk melankoli fra Katatonia.
Klokken nærmer sig 23:00 og dødsmetalørnene er fløjet fra reden med deres Creedence Clearwater Revival tribute. Mørket sænker sig over Ulven, som med lysende øjne skuler ud over publikum foran Pandæmonium. De svenske doom veteraner Katatonia indtager scenen med ophøjet ro 23:05.
Mens de første regndråber falder tungt fra himlen til de bløde toner fra Jonas Renskes vokal, glimter lysene på scenen som tordenvejr over Reffen. Katatonia åbner med det meget melodiske “Forsaker” fra albummet Night is the New Day. Albummet udkom i 2009 og har, ligesom Copenhell, sit 10 års jubilæum i år. Efter åbnings-nummeret beretter Jonas Renske, at de fejrer jubilæet ved at spille albumet i sin helhed i kronologisk rækkefølge. Bum! Helt oplagt på et jubilæumsår! En helt unik oplevelse udfoldede sig ud på Pandæmonium denne aften. Stortrommerne brager og energien på scenen er vild og gennemborende. Selvom musikken er dyb og tung, leverede bandet langt mere energi end Like a Storm tidligere på dagen, som ellers havde musikken til at bakke sig op.
Numrene flyder af strengene som en tyk tåge af melankoli; Jonas og Anders’ vokaler flyder sammen i en smuk harmoni, der får gåsehuden til at kravle frem under mit regnslag. Lyden er skarp som æggen på et Katana sværd! Og heldigvis for det! Katatonia ville falde HELT til jorden hvis der havde været det mindste mudder, men der var ikke en finger at sætte på lyden. Muligvis den bedste lyd jeg har oplevet på Copenhell!
VEJRGUDERNE MÅ ELSKE METAL
Katatonia må have indgået en mørk kontrakt med vejrguderne, for regnvejret slutter præcist samtidigt med at de sidste toner fra “Deaparter” løber af instrumenterne og ud over scenekanten. Jonas konstaterer tørt, at det er tid til aftenens sidste nummer, men der er tid til overs! Katatonia slutter derfor med et Judas Priest cover “Night Comes Down”. Og det gjorde den.
En helt igennem fantastisk koncert, som gik op i en højere enhed med 10-året for Copenhell, 10-året for Night is the New Day, og regnen som magisk vis var helt og aldeles på sin plads. Man stoler rimeligt meget på sit materiale OG sit publikum, når man vælger at spille et album der er 10 år gammelt.