Nordisk melankoli og dyster lyrik fra melodisk dødsmetals finske bannerførere
Insomnium udgiver i dag EP’en “Argent Moon”, som indeholder 4 numre. Siden marts har bandet offentliggjort 1 sang – med tilhørende video – hver anden måned.
“The Conjurer” – det første nummer der så dagens lys, eller mørkets sølv-klare måneskin om man vil, er indbegrebet af alt hvad jeg elsker ved Insomnium! Ingen bands formår at genskabe den klassiske Insomnium lyd – lytteren føres igennem en smuk intro med akustisk guitar og klaver, trommerne introduceres og musikken stiger i intensitet, den elektriske guitars flydende vræng triumferer lydbilledet indtil Niilo Sevänen‘s vrænger sin følelsestunge growl ud sammen med den tunge bas – så er der dømt ståpels! Kontrasterne mellem de meget smukke, melodiske, episke passager og den vrængende growl får hele mit følelsesregister til at vibrere…. men følelsen holder desværre ikke alle 23 minutter.
Skabt af karantænes mørke og elendighed.
Ifølge Niilo Sevänen ønskede bandet at udforske hvilken type musik der kunne komme ud af en karantænes ensomhed og elendighed henover en mørk og kold finsk vinter. Det resulterede i en blødere side af bandet hvor der er givet mere plads til akustiske guitarer og ren vokal. Men der er bestemt ikke skruet ned for de store bombastiske symfonier, hastigheden eller følelserne, som er gennemsyret af tristesse, savn og håbløshed – alle sammen følelser formidlet i teksten til “The Reticent”
“I keep losing track of time
My sense of self
Where I belong
I keep falling deeper into the hole
Disconnected
All alone”
EP’ens sidste nummer “The Wanderer” starter som åbningsnummeret med akustisk guitar og klaver og skaber en følelse af sammenhæng og at cirklen for denne EP er fuldendt og et nyt kapitel kan begynde…. og det bliver forhåbentligt med lidt mere aggressivt bid….
Finnish Double Trouble i Pumperen
Efter udgivelsen af deres ottende og seneste album (Heart like a Grave” – oktober 2019) skulle Insomnium i maj 2020 have headlinet en koncert i Pumpehuset med deres landsmænd “Omnium Gatherum” under tour titlen ” men efter flere udsættelser grundet den unævnelige pandemi er datoen nu 13. december 2021. Det bliver mørkt, melankolsk og lyrisk.
Markus Vanhala er i øvrigt guitarist i begge bands, så han får nok at se til denne aften – selvom Insomnium tæller ikke mindre end 3 guitarister, kan man ikke hvile på strengene.
Insomnium - Argent Moon (EP)
Summary
Artist: INSOMNIUM
EP: Argent Moon
Label: Century Media Records
Release: 17/9 2021
Tracklist:
1. The Conjurer (7:25)
2. The Reticent (4:32)
3. The Antagonist (5:03)
4. The Wanderer (6:11)
Line–Up:
Markus Hirvonen – Drums
Ville Friman – Guitars
Niilo Sevänen – Vocals & Bass
Markus Vanhala – Guitars & Vocals
Jani Liimatainen – Guitars & Vocals