Insomnium og Amon Amarth sikrede vikingernes eftermæle i Amager Bio 26. august 2024

Der blev trukket godt i årerne i Amager Bio i mandags, da den store hedenske hær sejlede ud med viking kongerne Amon Amarth, anført af karismatiske Johan Hegg i stævnen. De gæve metal-krigere havde allieret sig med en stærk og dyster fortrop; finske melo-død kongerne Insomnium.

Modige finnere kom med dystre temaer

Når man spiller op til ragnarock på en mandag aften i lille Danmark, så kan det gå begge veje.

Finske Insomnium åbner aftenens program med et oplagt, men også modigt valg med den lange country-western prægede intro til “1696” fra deres seneste album “Anno 1696” – et konceptalbum med et særdeles dystert tema fra en meget mørk periode i Skandinavien. Derefter går det hastigt videre med “Valediction” og man mærker med det samme at publikum er mødt veloplagte op. Der bliver ikke slækket på pedalen, da den tonstunge og brutale White Christ tordner imod os (desværre uden Rotting Christ’s frontmand Sakis Tolis på scenen). Det er tungt og smukt!

Insomniums åbning var modig og de fortsætter med at udvise stor tro på det de kan, da Niilo opfordrer til mosh pit. Jeg når stille at tænke “det bliver akavet”… men publikum er helt med og mosher rundt til “Lilian”.

Selvom Insomnium har sammensat en særdeles hård, tung og brutal set-liste til aftenen, så bliver der heldigvis ikke gået på kompromis med de melodiske passager og temposkift som kendetegner bandets smukke fortolkning af død, hvor de karakteristiske guitarmelodier står i skarp kontrast til trommernes øredøvende trommen. Desværre er vokalen ikke øredøvende, den ligger en anelse lavere end jeg kunne have ønsket mig. Men vi er virkelig ude i petitesseafdelingen, selvom det er særlig ærgerligt når vokalen fra Niilo Sevänen jo er noget nær sublim i denne genre, og det netop er kontrasterne mellem Niilos dybe growl, Markus Hirvonens tordnende trommer og Ville Frimans klare rene vokal og Markus Vanhalas melodiske guitarpassager der løfter Insomniums lyd  milevidt over mange andre i genren.

Der bliver rundet af med “While We Sleep” fra favoritalbummet “Shadows of the Dying Sun” – et så vanvittigt smukt begået nummer, at gåsehuden rejser sig på armene og øjenkrogen flyder over – og skuffelsen havde næsten heller ikke være til at bære hvis nummeret ikke havde været at finde på aftenens set-liste.

Når man som melodisk dødsmetal band formår at opildne et mandagspublikum til mosh pit, ikke en men to gange OG at give undertegnede stå-pels og fugtige øjne, så har man fuldt fortjent sine 5 stjerne!

Amon Amarth lagde hårdt fra land

Stemningen er sat og bølgerne går allerede højt blandt publikum, da Amon Amarth indtager scenen. Og der bliver lagt hårdt fra land med publikumsfavoritterne Raven’s Flight og Guardians of Asgaard. Publikum gjalder med fra start og smider næver og horn i luften ved den mindste opfordring. Og selvom bandets lyd er tung og brutal, så excellerer de i taktfaste rytmer og omkvæd der kan hoppes til og skråles med på uden at konceptet kammer over i en corny forsamlingshus-stemning.

På “Deceiver of the Gods” brøler publikum taktfast “åh, åh, åhhhh” tilbage til bandet på scenen og nu er det så Johan Heggs tur til at få ståpels. I løbet af aftenen vandrer han triumferende frem og tilbage på scenen med det største smil mens han lader sig indhylde i røg-søjler og hyldest fra publikum.

Aftenens set-liste er ét stort overflødighedshorn af publikumsfavoritter tilsat lidt gak og løjer på scenen under bla. As Loke Falls, Heidrum og Tattered Banners and Bloody Flags. Og selvom scenen i Amager Bio ikke er landets største, så har Amon Amarth alligevel fundet en opsætning der passer til rammerne. Midt på scenen troner en gigantisk vikingehjelm med trommesættet øverst oppe og skiftende temaer i øjenhulerne, gigantiske røgsøjler sikrer stemning af kamp og slagmark og bagtæppet gengiver den store hedenske hær der stormer frem.

Begejstringen fra publikum er til at tage at føle på da indledningen til “Put Your Back Into The Oar” brager ud over rælingen, og publikum kan nærmest ikke vente med at tage fat om årerne og smider sig velvilligt på gulvet, selvom Heidrun efterhånden tydeligvis har ladet mange liter mjød flyde fra sit yver og direkte udover Amager Bios bonede gulv! Der bliver trukket hårdt og længe, men tør man andet når Johan brølende opfordrer til at “lægge ryggen i åretagene”?

Det er meget svært, at skrive noget forkromet om de scenevante mastodonter i Amon Amarth, som denne mandag absolut understreger deres dominans i genren siden 1992. De brager ind på scenen og langt ud over scenekanten med et så fuldendt koncept at selv einhejrerne i Valhalla må løfte og tømme deres horn i hæder! Og lige så gjorde vi andre foran scenen til “Raise your Horns”. Johan Hegg i front er en af de mest karismatiske front brølere i branchen og udstråler en så enormt stor glæde ved at være på Amager denne aften, at man kun kan blive i et krigerisk godt humør.

Der er med aftenens koncertopsætning sat en helt nye barre for mandags aftener! Hverdagens skærmydsler er blot en prik på horisonten. Og det er længe siden jeg har oplevet et så kampklart mandagspublikum. Nøj hvor var det bare rasende godt!