I forbindelse Rammstein Jams koncert i Amager Bio den 24.2.2018, fik Rockzeit muligheden for at få sig en god snak med halvdelen af besætningen, i form af vokalist Frank Remme, guitarist Jesper Ballan og trommeslager Jesper Kræmer Christiansen, hvor vi både kom rundt om tilblivelsen af bandet, samt hvordan det er at være et coverband, og det faktum, at det ligefrem er Rammstein som man vil kopiere.
Inden selve interviewet gik i gang skulle der selvfølgelig skåles til ordlyden “Prost”.
Rockzeit: Hvad er baggrunden for at I har valgt at være et coverband, frem for at spille jeres eget materiale?
(Jesper Ballan – JB): Det startede med noget motionsboksning for ca. 12-13 år, hvor der blev afholdt nogle ret fede fester, og ham som havde klubben syntes, at vi skulle lave et band som kunne spille til festerne, hvor dem der havde lyst kunne være med i bandet.
(Frank Remme – FR): – Her fandt vi ud af, at vi i bandet havde samme interesse for Rammstein, og der var flere af os som var nede og se koncert med dem, og vi havde spillet musik før, og med min stemme begyndte vi at snakke om det kunne være en god idé at lave noget i Rammstein regi. Det startede egentlig som et hyggeband, men det endte med at vi gik over til at fokusere alene på Rammstein i stedet for. Vi begyndte derefter at søge efter nogle musikere, hvorefter at vi fik samlet denne her flok som vi er nu.
Rockzeit: Er det de samme bandmedlemmer som har været med i alle årene, eller har der været udskiftninger undervejs?
FR: Vi har haft et par udskiftninger undervejs. Du, Jesper Kræmer Christiansen, har været med i nogle år efterhånden nu ikke?
(Jesper Kræmer Christiansen – JC): Jeg har afløst i mange år, men har mere eller mindre været fast medlem siden 2010.
FR: Udover dette, har det været en rimelig fast bestanddel.
Rockzeit: I har eksisteret siden 2005, hvordan har udviklingen af jeres band været over de 13 år?
FR: Det er jo lidt ligesom at se det gamle Rammstein, hvor der var noget pyro som gik galt og ting som væltede ned fra scenen og sådan noget. Vi har været lidt på samme rejse, hvor vi har prøvet os frem med nogle ting, og til at starte med gjorde vi det som vi kunne og tog nogle pyroting med som skabte nogle udfordringer, men i dag har vi fået flere samples på og clicks m.m., hvilket har betydet at vi i dag er blevet meget mere udviklet i den måde vi fremstår på.
Rockzeit: I har ikke nået at brænde nogle spillesteder af endnu?
FR: Haha, nej kun os selv. Men det har været sådan noget med learning by doing. Det har selvfølgelig også udviklet sig i forbindelse med at vi er blevet mere rutineret og fået flere penge at bruge på det etc.
Rockzeit: Showmæssigt er det jo ret ligetil, da de originale Rammstein har mange sjove gimmicks at vælge ud fra, men hvordan udvælger i dem selv, og er der nogle af dem som i ønsker selv at kunne udføre, men som endnu ikke har været muligt?
FR: Jeg kunne personligt godt tænke mig, til sangen “Ich Tu Dir Weh”, der hvor han (Till Lindemann) bliver hevet op og hælder ild ud over det der badekar. DET kunne være fedt at lave! Men det er svært med de der spillesteder som vi er på.
JB: Og det ville nok også været meget dyrt.
Rockzeit: Har i nogle med som er uddannet pyrotekniker?
JB: Jeg er uddannet pyrotekniker, og så har vi også Allan med som er uddannet pyrotekniker (han står for afbrændingen og står ude bagved og sørger for at alt bliver sat af på det rigtige tidspunkt etc.). Jeg står for indkøb, planlægning , scenebyggeri og indhentning af tilladelser etc.
Rockzeit: Hvad tror I at Rammstein ville synes om jeres musik?
FR: Det er sgu svært at svare på, også fordi der er så mange Rammstein kopibands rundt omkring i verden. Men jeg synes ikke, at vi er et 100 % kopiband, men mere et form for tributeband, da jeg synes, at vi tillægger lidt vores eget touch. Vi lægger os meget tæt op ad originalen, men jeg synes, at vi har vores eget lille twist på det.
Rockzeit: Hvad er så jeres eget touch? Uden at det skal lyde som kritik, så var det jo sidste år meget en direkte kopi af det originale Rammstein.
JB: Det er jo meget af de samme ting, hvor vi kører den samme sætliste og det samme show etc. Det er der også andre tyske kopibands som gør.
FR: Vi skifter lidt i numrene og følger ikke nødvendigvis 100 % hvad de (Rammstein) gør. Vi tænker også på, hvad der kunne være fedt for os selv at lave, og så skifter vi lidt ud i numrene og tager nogle ting med og laver derfor måske ikke 100 % hvad de gør, men laver en afart af det. Vi vil gerne lægge os 99 % op ad dem (Rammstein), men også gerne have vores eget aftryk på det.
Rockzeit: Når man er et coverband er man vel sagtens i endnu højere grad afhængig af at spille de allermest kendte numre. Hvordan griber i det an, set i forhold til at I sikkert synes, at det kunne være fedt at spille de numre som I 100 % selv ønsker?
JB: Vi spiller nogle gange nogle numre, som de ikke selv spiller så ofte.
JC: Sådan en sang som “Amerika” som vel nok er deres mest kendte (kommercielle) nummer er f.eks. ikke med. Så jeg vil sige, at der både er nogle sange for dem som kan lide deres mest kendte numre, men også nogle sange til deres hard core fans, som ofte er dem som bliver ved med at komme til vores shows.
FR: Det er også afhængig af, hvor vi spiller. Et sted som Amager Bio i aften vil der komme mange hard core fans, hvorfor vi kan brede det lidt mere ud, men når vi f.eks. spiller på festivaler er det mere publikum som kommer til løbende, hvorfor vi der (på festivaler) er mere afhængige af at spille de allermest kendte numre. Så på den måde skifter vi lidt, afhængigt af, hvor vi spiller henne for at ramme publikum.
JB: Sætlisten til koncerten i aften er stort set identisk med den fra sidste år, men denne gang har vi fået mere backing track på, hvilket alligevel gør en forskel.
Rockzeit: Hvis I selv skulle finde på et emne at skrive om til en Rammstein sang – hvad ville det så være, set i lyset af, at de (Rammstein) jo altid er gode til at skrive nogle “provokerende” sange?
FR: Godt spørgsmål… Det kunne jo være oplagt at lave en sang om hele #metoo-debatten og virkelig sætte den på spidsen.
Rockzeit: I har netop spillet et par koncerter i Flensborg og Skanderborg – Derudover har I spillet i Ringsted Kongrescenter og High Voltage i København og Aalborg, Randers Festuge, Skanderborg Festival etc. Men det er vel nu engang federe at kunne give den max gas på en stor scene som i Amager Bio?
FR: Det er også fedt at spille et lille sted som f.eks. High Voltage, hvor du har publikum direkte foran dig, hvilket gør det mere intimt, og du får reaktionen med det samme, hvor de f.eks. i Amager Bio står lidt tilbage, hvilket giver et helt andet input. Det er to vidt forskellige ting. Jeg synes, at det er fedt at mixe det mellem de lidt større steder og de små steder, hvor der ikke kan være så mange. Energien er bare meget mere intens, og man kan mærke det på en helt anden måde, når de kun står 20 cm fra dig.
JB: Det er også meget rart at have nogle jobs engang imellem, hvor det er rimelig simpelt at sætte det hele op.
Rockzeit: Er der nogen af jer som har tysk i blodet eller som har en tysk uddannelsesmæssig baggrund?
FR: Jeg har boet i Tyskland og læst tysk, og i dag bor jeg også selv i Tyskland (i Stuttgart området). Det betyder rigtig meget, da mange af de ting som der bliver sunget om, hvis ikke du forstår det, så får du heller ikke den der sceneperformance med. Det er vigtigt at vide, hvordan du skal reagere på nogle ting frem for andre, og vide hvad du skal gøre i forhold til hvad de synger. Der tror jeg, at det er en kæmpe fordel, at jeg har læst tysk, og også at jeg har boet der (og fortsat gør det).
Rockzeit: Hvor meget nærstuderer I selv Rammstein, i forhold til jeres eget band? Er I nørdede fans, eller er det en ren professionel tilgang?
FR: Jeg har nok en lidt nørdet tilgang, da jeg både googler og youtuber Rammstein og Till Lindemann, og jeg kigger meget på hvad Till (Lindemann) gør, og ser f.eks. på, hvad det er for en måde at han headbanger på etc, og prøver derfor at gøre det på samme måde. Det kan godt være, at jeg ikke gør det i præcis de samme numre, men jeg nærstuderer nu meget hans gøren og laden.
JB: Det er jo et meget introvert band, så der er ikke så forfærdeligt meget at kopiere på den front.
Rockzeit: De snakker jo heller så meget til publikum.
FR: Ja, det synes vi er fedt ved Rammstein og den følger vi 100 % loyalt, og det er ikke noget med at stå og udtrykke noget om hvor fedt vi synes det er at være her etc.
Rockzeit: Hvad er jeres egen yndlingsplade- og nummer med Rammstein og hvilket er fedest at spille live?
JC: For mig er det albummet “Reise, Reise”. Lyden på den er helt fænomenal, og derudover synes jeg, at det er nogle virkelig fede numre som er på. Jeg er faktisk lidt mere til det sene fremfor det første som var lidt mere industrialagtigt.
FR: Der er stor forskel på, hvad jeg synes der er mit yndlingsnummer, og hvilket nummer jeg synes er fedest at spille live. Jeg synes f.eks. at “Dalai Lama” er et rigtig fedt nummer, men det er bare ikke et særlig fedt livenummer. Til gengæld elsker jeg at spille “Mann Gegen Mann” live, da det er så maskulint og hard core, og alt hvad man udtrykker på scenen er så maskulint, og så samtidig skulle stå og agere bøsse. Det nummer har så meget energi, og især der, hvor man skal stå og pege ud på folk og sige “Schwule” (bøsse), og få folk til at tænke lidt over den der fordomsfuldhed.
Rockzeit: Er det svært ikke at falde i og komme til at sige et eller andet på dansk eller komme ud af kontekst på en anden måde?
FR: Det som kan være svært engang imellem er, at du skal have den der attitude med at være hård og stonefaced, hvor du samtidig får den der energi fra publikum, og hvor man bare har lyst til at smile til folk og sige “fuck, hvor er I fede” etc. Det er så stor en del af vores show og udtryk, at alt hvad jeg siger skal være på tysk. På den måde træder jeg ikke i, men nogle gange kan det være svært ikke at komme med et lille smil, når publikum bare er så super fede.
Rockzeit: Det kræver jo vildt meget arbejde og giver sjældent brød på bordet med egne projekter. Har i accepteret dette som professionelle og derfor nedprioriteret egne projekter?
FR: Vi føler os enorm priviligeret, at vi som et (ja undskyld mig) skide jamband har fået de jobs som vi har fået. For os er det mange gange bare med den der WOW-effekt. For der er mange andre sindssyge fede og bedre upcomingbands som aldrig vil få samme chance som os, hvilket jo alene skyldes at det originale Rammstein er så stort at det har banet vejen for os. Det er hårdt arbejde, men vi får også belønning for det, og vi er så heldige, at få adgang til nogle jobs (forhåbentligt også fordi at vi gør det ok), som vi normalt måske ikke ville have fået adgang til. Det er et privilegium for os.
Herefter slutter aftenens interview med Rammstein Jam, hvorefter de sidste detaljer skal gøres klar til hvad der skulle vise sig at være endnu et fænomenalt Rammstein Jam show i Amager Bio.