Junkyard Drive åbnede Nordic Noise 2017 med et brag

Velkommen til lastens hule!Der findes vel ikke et mere oplagt band for tiden end Junkyard Drive til at kickstarte to dages hegn, horn og humle.

Purunge, purlækre og purfrække var beskrivelsen af Junkyard Drive ligefør de gik på scenen. Vi var særdeles  glade for deres debut fra sidste år “Sin & Tonic” som på bedste corny, ørefængende og vanvittigt musikalske vis mejslede sunstrip rockens genopstandelse og berettigelse ind i granit. Numre som “Take it all”, “Bad”og “Natural High”og deres take på “Geordie” må være standard item på en event som denne og i dag, det tidlige tidspunkt om trods, var et oplagt udsnit af hardrockens bærme vågnet op for at nyde godt af aftenens startband.

Kickstart my gig!

Efter et panfløjte film intro, jeg ikke kan huske navnet på i skrivende stund (charmen ved live), fik den én over nakken med det samme. Fræsende D-A-D/Skid Row style; hooklines stramme breaks og fængende riffs. “Så skal vi have hænderne i vejret!”, skråler Kris og trods sparsomt fremmøde (kl. er kun 16:00) skaber bandet feststemning at once. Igen, vi har tidligere udtrykt begejstring for “Drama Queen” og med den helt korrekte blanding af Mötley Crue og Aerosmith vader Junkyard Drive med det nummer rundt i alt det fedeste  sunstrip Sleeze som den kan trække. Der kommer flere publikum til under koncerten og deres “hashblues” “Natural High” leveres ovenikøbet lidt tungere og mere rough end albummet, thanks. Og hold op nogen gode breaks og laaaange modige pauser! De er brandvame med det samme og røvhamrende kæphøje, er de. Og der er urealistisk god lyd i remisen.

Vince Neil, go home!

Faktisk fører de sig frem som main act, og man tænker at deres US trip sidste år har givet lidt ekstra rygrad og attitude, stærk front performance, Vince Neil, go home!

Jeg har kun en anke og det er nummeret “B.A.D”,som har lidt for meget “Sweet Cherry Pie” (Warrant) over sig – og at det indledes med “åhåh åh åhåh” sing-a-long alsang er i mine øjne lidt for tidligt… vi er for ædru.

Op fra slap

Tilsidst – alt for hurtigt – kommer selvfølgelig deres megahit, deres version af “Geordie”. Svært intimt nummer at få igennem så tidligt, men er du gal, hvor de leverer ekstra punch til at fylde hallen ud, og gode stemningsskift. Undertegnede fik lidt kuldegysninger da de sang sidste vers med Gasolin’s danske tekst. Godt set, uha, a tough act to follow. Op fra slap? De tror jeg nok!