Kærkommen julegave fra Roskilde – Archives of Alaska

Roskilde-bandet Archives of Alaska er aktuelle med deres debut-EP, og spiller på High Voltage den 7. januar. Hvis man er til metalcore/Numetal/Djent/Americana hardrock og dermed den udfordrende kombination af møghårde metalformled, growl, velklingende bløde omkvæd med andetstemme og intense dynamiske udsving, og temposkift, ja så er AOA’s gryderet noget nær perfekt doseret.

Man kan forestille sig, at gutterne har et par albums med Trivium, Tool, Mastodon og videre i den mol, stående i reolen….og idémæssigt er AOA ret godt med. Deres lydproduktion er ligeledes mere end gedigen, musikken er strammet helt op og står ud af højttalerne. Som det tit er i den genrefamilie, er det dog ret diskantet og rent. Men det er sådan landet ligger, og man kan så bagefter sætte en gammel Coroner skive på, hvis man skal have “renset” ørerne.

Da AOA’s EP landede i min indbakke havde jeg travlt med tusinde andre ting, så første “gennemlytning” blev sådan en omgang hurtigt skiften igennem de fire numre. Jeg noterede mig dog med det samme, at der her var tale om en debut EP på et niveau, der var væsentlig højere en gennemsnittet.

Flyvefærdig debut

Når nye bands skal udgive deres første album oplever man ofte, at de får gabt over mere end de sluge, men den fælde er de fire roskilde-drenge heldigvis ikke faldet i. I stedet for at kaste sig ud i et fuldlængde album, har de valgt at “nøjes” med en EP med fire færdige og velproducerede numre.

Jeg har ingen umiddelbare favoritter blandt numrene på skiven, men måske virker “Animal Heart” og “Concerta” mere afbalancerede i forhold til sammensætning af formled og dermed også som velfortalte historier. Men der er elementer i alle numrene, som man lige får lyst til at høre igen, og så er man jo fanget – og det er sgu godt gået. Af en debut at være, er den forbløffende solid og gennemført. Der kan ikke være meget gutterne er i tvivl om med hensyn til deres stilistiske retning, og derudover får man den der dejlige tryghedsfornemmelse der lover godt for deres live-sammenspil.

Liveoptræden

Hvis de kan få lydmanden med på de dynamiske vigtige udsving mellem soft guitar og regulære metalguitarvægge, samt skift mellem klunkevokal og klynkevokal, så sørger bandets afvekslende og idérige numre automatisk for at det bør blive en fed oplevelse for dem, der møder op den 7. Januar på High Voltage i Boltens Gård i København.

Jeg synes, at arrangørerne fra Copenhell lige skal stikke hornene forbi, og sondere terrænet.