Grumpynators: City of Sin

I marts 2015 udgav de deres debutalbum ”Wonderland” som blev godt modtaget i pressen, og her to år efter er danske Grumpynators klar med deres andet album ”City of Sin” som er en naturlig efterfølger.

Grumpynators blev dannet i København tilbage i januar 2011 af tidligere bandmedlemmer fra Taggy Tones og Volbeat.

Bandet lægger ikke skjul på deres inspirationskilder fra hard rock med elementer fra heavy metal, punk og rockabilly, herunder især bands som Motörhead, Social Distortion, Volbeat og Ramones, og hvis du ikke er tilhænger af nogle af disse fire bands, ja så er der ikke meget at komme efter.

Det åbenlyse

Grumpynators viser med ”City of Sin”, at de har et åbenlyst talent og evne til at skrive sange med fængende melodier, vokalmelodier og fræsende guitarlir og en dertilhørende forsanger med en yderst karismatisk og charmerende vokal, som på imponerende vis kan skifte mellem at lyde som en direkte klon af Lemmy, og Joey Ramone.

Hans vokal medvirker til at højne variationen mellem sangene, som på den lange bane nogle gange kan være relative ensformige i deres opbygning, men hvor mange af dem enkeltvis fremstår som de rene festsange der kan skabe en superfed stemning blandt folk, hvorfor jeg tror, at det må være en fornøjelse at opleve dem live.

Det lyriske univers lever helt op til forventningerne med sange om at drikke sig i hegnet, at leve ungdommeligt for evigt, at jagte lækre damer, samt at hylde de gamle helte og om at blive betragtet som et udskud.

Fungerer bedst

Grumpynators fungerer helt klart bedst når de giver den fuld skrald med sange som ”Tears of Whisky”, ”Hotel 2nd Age”, ”Take the Last Dance With Me”, ”St. Elvis Day”, ”City of Sin” og ”We Are The Outcasts”, hvor sammenligningerne med både Motörhead og Ramones når sit højeste, og de formår på forunderligvis at få sat deres eget ”Grumpynators-præg” på sangene, således at man alligevel sidder med følelsen af, at dette er lyden af Grumpynators, og ikke en direkte klon af Motörhead og Ramones.

”City of Sin” fremstår som et solidt album, hvor bandet tydeligvis har fundet den rette skabelon til den type musik og det lyriske univers som de gerne vil give udtryk for, men de skal passe på med ikke at blive for dovne, således at de på sigt ender med at fremstå som et ordinært band uden deres eget særpræget udtryk.

I bund og grund fremstår Grumpynators som et band der kan rigtig meget, og som med den rette promovering, uden tvivl vil kunne gøre sig godt i et land som USA, der ligesom med Volbeat ville tage imod deres musik med kyshånd.

Hvis man vil høre Grumpynators, kan man opleve dem live ved deres releasekoncert den 25. marts 2017 på High Voltage i København.