I 1997 udkom “Earthling” som var det tyvende album af David Bowie. Med et, som sædvanligt, specielt cover inviterede briteren til en ny omgang rock med en god sjat overraskelser.
Fra første beat blev man introduceret til en hel ny Bowie-stil, som man nok ikke havde set komme. Albummet lægger ud med ”Little Wonder”, og her hører man med det samme at der er blevet eksperimenteret med moderne lydteknologi. De gamle magnetbånd blev lagt på hylden under denne produktion, og det hele blev mikset elektronisk med lydspor opereret fra harddisk.
Bowie lægger op til at nummeret er båret af en bevægelig elektronisk sequence-rytme, men i omkvædet kommer der en rigtig trommeslager ind i lydbilledet som lyn fra en klar himmel. Det giver en fantastisk dynamik i nummeret, og man føler for alvor at der er blevet tænkt innovativt i kompositionprocessen.
Bowie er én af de eneste kunstnere der flirte med abstrakt og eksperimenterende musik hvor det stadig kan nå hitlisterne. Nummeret lå nummer 14 på hitlisten i UK.
Bowie fik inspirationen fra drum and bass-musikken, mere specifikt fra et band som Prodigy, men der er flere overraskelser i Bowies måde at komponere på, både i detaljen og på det mere dramatiske niveau, og ja….teksterne er også lidt anderledes end så mange andres…hvad handler dette lige om?…;
Stinky weather, Fat shaky hands Dopey morning Doc, Grumpy gnomes Little wonder then, little wonder You little wonder, little wonder you Big screen dolls, tits and explosions Sleepytime, Bashful but nude Little wonder then, little wonder You little wonder, little wonder you I’m getting it
”Little Wonder” er et nummer der stadig lyder moderne i alle aspekter, og det vil det nok gøre i mange dekader endnu. Enjoy!
Skriv et svar