Knaldrøde skyer over Franklin Zoo

Franklin Zoo er et band der har svært ved at fejle live, og det gjorde de heller ikke på scenen på Nordic Noise her til aften. Efter de lavede mesterværket “Red Skies”, har de kunnet stille op med de fedeste numre som er skabt til live. Jeg havde glædet mig til disse, og vi fik også en del numre fra albummet.

Hva´ så røvhuller…

..var ordene til publikum, og dér var det allerede fedt, for Rasmus Revsbech er én af de performere der har publikum tæt på sig. Han har en stor fysisk volumen, og allerede i sig selv fylder en del af scenen, men han har også talentet til at holde pulsen oppe hos lytterne fra start til slut, for det åbenlyse sangtalent bliver suppleret med kropsbevægelser der er med til at suge publikum ind i Franklin Zoo´s univers.

Den klare hyldest til grunge-mestrene som Soundgarden og Pearl Jam, giver FZ de gamle udtryk nyt liv og med ny intensitet, og det er virkelig noget der kommer ud over scenekanten.

“No One´s Slave” var ét af de numre hvor de skæve rytmer kom til orde, og bandet var skarpe på betoningerne, og var bare generelt sindssygt overbevisende i deres spillestil…som altid. Andenstemmen fra Søren Dabros var super fed, og det er bare en ekstra prik over i´et i FZ´s vokalunivers.

Hvor er min øl?

Revsbech skulle ikke sige meget eller gøre meget for at få crowden med på beatet. I slutningen af nummeret “Red Skies” vinkede Revsbech folk ind til scenen, og der var en grund til det. Han fik dem selvfølgelig til at bære ham rundt foran scenen, for at aflevere ham igen til en ny omgang grungevokal som ikke blev mere intenst end dette.

Røde skyer i det røde felt

Hvert element i Franklin Zoo er uundværligt, og som samlet er bandet et af de mest effektive live bands overhovedet! De 5 musikere smeltede sammen på en helt unik måde, og de blev varmere og varmere, selvom man skulle tro det var umuligt, og til sidst var Revsbech helt oppe i det røde felt, og tamburinen han havde i hånden gik da også stykker. Han nåede heldigvis at spille det han skulle på den.

Der var perfekt lyd på instrumenter, og det rykkede max. Der var lidt for diskantet lyd på vokalen, som godt kunne have haft lidt mere bund, og Revsbech havde nogle små knæk i stemmen på de høje toner i starten af koncerten, men det var småting. Det var bare for vildt, og det udløser da også fire og en halv….Nej, hold nu kæft: det bliver sgu da 5 stjerner til Franklin Zoo!!!