Korrupt: Preachers And Creatures

Et nyt norsk band har set dagens lys, og det har de brug for med deres mørke sind. Det er musik der på den gode måde skærer i ørerne fra start til slut, uden at overgøre den stil de har lagt. De kalder sig Korrupt, hvilket er glimrende navn til punkmusik. Men ordet punk er ikke fuldt beskrivende for dette band, for der er meget mere på spil. Debutalbummet “Preachers And Creatures”, med 10 stærke numre, rammer nådesløst gaden den 20. oktober.

Skrat og krads på den fedeste måde

Vi får ikke en chance for at være forberedt på Korrupts univers, for der er kun een takts forspil, før bandet sætter ind med alt hvad de har af skrattende instrumentlyde og kradsende vokalskrig. Den hæsblæsende vokal leveres af Marius Jahnsen, og hans stemme rammer plet her i første nummer, med hidsig og diskantet vredesbrøl. Det er “Serpents” der er i gang, med en god gang rytmisk punch i trommerne og glimrende akkordprogressioner i guitar og bas. Man fornemmer straks, at det er lidt mere en gammeldags punk, for der er mere patos i det, og det vil mere i forhold til klangbredde i akkorderne, antal formled og rytmevariation. På højdepunkter er der sågar æstetisk vokal-tostemmighed, som ikke er så typisk i punkmusik.

Thrash, trash, punk, rap….

I ”Hellions” går det også hurtigt i gang, med en næsten progressiv metalrytme…der dog vender til en traditionel punkrytme, og vokalen er også mere afdæmpet som i et typisk stenet punknummer, men Marius Jahnsen kommer hurtigt op at ringe, og hold kæft, han har noget at byde på. Stemmen er meget Zack de la Rocha fra Rage Against the Machine og også Mille Petrozza fra Kreator. En rigtig god kombi. Der er god balance i nummeret rent kompositorisk, men det er lidt mærkeligt produceret, da der til sidst pludselig bliver skruet op for volumen for at få ekstra intensitet. Det er lidt forstyrrende og helt unødvendigt, for intensitet er der nok af i forvejen.

Som i det meste punkmusik, skal vi have et nummer der skal udbryde i utilfredshed med samfundet, og det får vi i tredje nummer ”Revolt”, og det er ikke for sarte sjæle. Det starter med en god groundet rytme af moderat tempo, med en overhængende ultrahidsig vokal. Herimod slutning skifter det pludselig, og vi er på et splitsekund i den hurtige ende af thrash metal, som tonser afsted med råb og skrig og en ustoppelig maskingeværsrytme.

.…ganske forskruet

Ottende nummer ”The Capitalist” starter tungt og ondt med uventet dissonerende akkorder. Herefter slasker det videre med en lidt hurtigere rytme og left overs fra introtemaet, som er blevet reduceret til et retningsløst blindføre-riff. Det hele bliver gjort på en nervøs måde, der virkelig kryber ind under huden. Det er ikke feel good tune det her. Det er sjældent, at bands kan finde ekstreme udtryk på en fuldstændig simpel måde, som i løbet af et album bare kommer krybende helt uventet.

Helt deres egne

Det er oppe i tiden at blande genrer og herved opfinde nye stilarter. Korrupt er et godt eksempel på nogle der har old school punk på rygraden, men vil have mange flere udtryk med i gamet. Det er så fedt at høre Slayer, Kreator, Rage Against the Machine, Sex Pistols, Dead Kennedys og mere i eet nummer. Numrenes varighed ligger mellem 1:28 til 2:55, og det er typisk punknumrelængde.

Med de mange originale ideer der bliver fyret af fra starten, tror man på at de kan blive ved med at holde numrene varme og interessante, og man har virkelig lyst til at høre hele plade, selvom det er en skramlet lyd der vælter ufortrødent mod én. Der er meget backing vokal der har de typiske ultrasimple, ofte to-tone-motiver, som råber kampråb. Disse passager bliver så overtaget af thrash metal riffs som sparker musikken i en hel anden retning.

Trods skønhedsfejl, som små skævheder i mixningen, er lyden og udtrykket glimrende til stilen, og det er dertil intelligent komponeret, det hele. Musikken besidder, som punkmusik skal, en autentisk øvelokale-vrede, som man konstant får kastet i hovedet gennem de ti numre, og derfor kaster jeg da også 4.5 stjerner tilbage mod Korrupt.