Kreator´s voldsguder

Thrash-legender Kreator udgiver på fredag et nyt album med slagkraftige numre, som der må siges også har slagkraftige titler. Albummet hedder ikke mindre end “Gods Of Violence”, og så ved man at der er belæg for en ordentlig omgang tysker-thrash som vi kender den. Faktisk byder albummet også på en del power-metal, på godt og ondt.

…80´er intro…

Kreator lægger ud med introet ”Apocalypticon”, med hylende guitar, synth-kor, pauker og alt hvad der hører med, når man skal varsle om dommedag på en metalplade. Klichéen er fuldstændig, og det melodiske materiale er banalt. Ikke desto mindre opbygger det fint nok, og forløsningen er til gengæld også fuldstændig, for andet nummer ”World War Now”, kommer tromlende ned fra dommedagshimlen, og overrumpler os med slagkraftig thrash metal med superfed lyd, og der ingen tvivl om, hvem det er der spiller!

Mille Petrozza stemme er helt i top, og trods sin karakteristiske hæse stemme, kan han godt holde tonerne i ret lang tid, og derved få melodierne ordentligt ud i æteren. Trommeslageren Ventor leverer de fedeste thrash-trommer, og de virker helt ustoppelige.

Det er tredje nummer på albummet, er én af video-teaserne for albummet ”Satan Is Real”, som selv i genren må siges at have en eksplicit og ekstrem titel. Det er et nummer der er tungt og relativt langsomt og ret forståeligt og iørefaldende. Der er mega fede akkordprogressioner og modulationer, og jeg er helt vild med det intense off-beat guitar-riff som kommer lige før verset, og som også bærer soloafsnittet. ”Satan Is Real” er i min bog klart ét af de fedeste numre Kreator nogensinde har lavet.

Voldsguderne kommer

Det femte nummer er titelnummeret ”Gods Of Violence”, og man kan godt fornemme, at noget af det mest markante tonemateriale er sat i dette nummer. Der er et fedt Metallica-agtigt intro til nummeret, og det klinger ganske glimrende. Efter kort tid bryder det ud i metal-hærkor som kan ryste en koncertsal godt og grundigt, hvor man i en live-situation nok får lyst til at lave hornene, eller ligefrem klappe i takt til den march-agtige rytme. Det er lidt en helgarderings-råbekor-frase der bliver brugt, som Kreator bare ved fungerer i metalmusikken. Det er ikke avantgarde, men det er sgu fedt.

Syvende nummer har titlen ”Hail To The Hordes”, og man kan næsten se en metalfanskare for sig, stå foran en scene og headbange. Nummeret har lidt Accept, og også lidt Manowar over sig, gjort på en frisk Kreator-måde. Det er sjovt nok lavet.

….ottende nummer ”Fallen Brother”…tja, det kunne lige så godt være Accept der havde lavet det. Men det er fint nok skruet sammen, og bare fedt spillet…

”Death Becomes My Light” er ellevte og sidste nummer, og det er ikke et hæsblæsende nummer, som man i gamle dage kunne forvente i thrash-genren til sidst på pladen. Nummeret har ikke de hurtigste rytmer, og er i Kreator-verdenen relativt roligt af et sidste nummer at være. Nummeret er specielt i forhold til de andre numre, for der bliver brugt vekslen mellem Milles normale vokal, og lavmælt hviskende vokal. Der er også ro over guitarmelodierne, og der er meget Iron Maiden over nummeret i helhed, endda noget af det helt gamle Iron Maiden. Det er et godt stemningsfuldt nummer at slutte af med.

Vurdering

Fra sangskrivning til færdig produktion, er der gået 3 år før Kreator færdiggjorde ”Gods Of Violence”, og albummet er også yderst velproduceret og godt skruet sammen. Der er meget materiale på albummet, men det lykkes Kreator at bevare spændingen i numrene, og fastholde lytteren med velspillet riffs og rytmer. Der er temmelig mange formled i numrene, og der er megen variation, uden at det bliver progressivt. Der er masser af spring-modulationer i mellem formledene, altså hvor der skiftes toneart meget abrupt, og det giver et friskt pust i numrene.

Kreator har udviklet deres stil gennem tiden, og har også i 1992 lavet et industrial-album som var noget nyt og uventet fra bandet, som simpelthen hed ”Renewal”. Her i 2017 har Kreator så bragt en masse tricks fra heavy, power og thrash i én pærevælling. De kan på denne måde legitimere brugen af melodi, flerstemmighed, synth-effekter, kor, klar lyd og andet, i deres lydbillede. Det er svært at være sur over, for det giver god mening, og det vil nok også gavne deres live shows at have gennemtrængende melodier inde i det tonsende thrash. I Kreators ældre numre, var der tit længere sekvenser hvor der næsten ikke kunne spores melodi, men senere i deres produktion kom der lidt flere melodiøse riffs og vokalfraser. På Copenhell i 2015, var vekslen mellem larmende thrash-numre og de mere melodiøse numre en glimrende kombination.

Selvom det hele er meget professionelt og topunderholdende metal, er der alligevel nogle ting på ”Gods Of Violence” hvor man trækker på smilebåndet, eksempelvis introet, men det er jo et band der vil være old school, og meget gerne vil underholde med ondskab og død, serveret på et sølvfad. Der er også mange omkvæd som har fået en spand powermetal ned over sig, og det kan godt blive lidt komisk.

Klichéerne trækker lidt ned, og det er svært kalde det et mesterværk. Det betyder ikke at det ikke er et vellykket album, for der er god lyd og super fed musikalsk energi, som virkelig indbyder til at høre albummet fra start til slut.

Kreator er ikke kun pladeaktuelle, men også live-aktuelle. Det sker i Amager Bio den 6. februar, hvor Soilwork, Sepultura og Aborted varmer op for de tyske thrashere. Det bliver helt insane. DON`T MISS IT.