Længe ventet album fra Baal

Det er en noget af en byrde at skulle præsentere et helt album efter så mange år, især når man har et publikum som forventer det sublime.

Tung byrde

Det klares fint i “My Burden”, som åbner albummet med et brag. Med fuld bandlyd på første beat, får vi et introriff som indleder den første sang på det længe ventede album fra Baal. Kvintetten har ikke tabt pulsen, for det hele syder af overskud fra musikere der kan deres kram. Riffsene og melodierne er relativt simple, og er et typisk førstenummer som skal tydeliggøre overfor lytteren, at musklerne er spændt og at de roligt kan gå på opdagelse i alle de andre 11 numre på pladen.

Klassisk Baal

Mere spektakulære lyde opstår allerede i andet nummer “The Freakshow”, og vi bliver forkælet med den berømte Baalske billedskabende dramatik. Efter et kraftfuldt metalrock intro, lægger stormen sig, og verset skal føres på rolige bølger. Trommelyden har elektronisk beklædning, og andre syrede lyde svæver omkring beatet. Vokalen er fantastisk stemningsfuld, og store toneintervaller i versets vokalfraser, giver nummeret den teatralskhed som vi kender bandet for. Med et storslået omkvæd, sniger musikken sig sikkert ind i hjertet, og personligt synes jeg at “The Freakshow” er ét af de bedste numre Baal nogensinde har lavet.

Sjæl

“Slowly” starter lidt i stil med ”Let It Flow fra ”Sensorama”, men ændrer sig hurtigt til en hel anden type nummer når vokalen tager over, og en ny Baal-sjæler glimter klart på himlen, som om den altid har været der. Mellemstykket er mere et instrumentalt melodistykke, end et reelt solostykke. Sjæleren er komponeret med disciplin, og den bliver ikke for lang, kun 3:44. Det gør at man ikke keder sig, men at man glæder sig til snart at høre nummeret igen.

“Everything Will Seize Us” kommer lige efter, og det er noget af en kontrast. Der er uptempo og banalt i akkordstruktur, og det er lidt skramlet og rodet. Det slutter med et vovet backingkor i U2-stil.

What?… det næste og syvende nummer “Church of Creed” er da endnu mere in the U2 camp, men et lidt bedre end det forrige. Det er fedt at høre noget der lyder fuldstændigt som Baal, plus lidt musikalsk krymmel fra et andet stort band.

Time Is Old

Titelnummeret er en fantastisk rejse i æstetiske harmonier og nærværende vokalmelodier. Den store variation i akkorderne hindrer ikke nummeret i også at have perioder med Pink Floyd-simpelhed i sig. Der er både nerve og fin balance, og det må have været svært at få dette nummer til at fungere så godt som det gør.

Albummet afsluttes som en melankolsk western, hvor helten i langsom galop rider ud i horisonten. Med lidt Leonard Cohen i halsen, synger Fjælsted sidste sang i ro og mag, og ”Reverent Son” afslutter dette veldrejede rockalbum.

Værd at vente på

“Time Is Old” er både en voksen og ungdommelig plade at lytte til. ”Sensorama”-stilen er kommet frem igen, og det er i min verden et godt træk. Sangene er veldrejede, og man fornemmer at dét man hører, er præcis det som bandet har tænkt. Baal har en relativ stor palette fremme, og der bliver skabt en god bredde af klang, som varierer fra nummer til nummer, og oven i Baals gode sans for variation i tempo i numrene, er det en kombination der giver musik på meget højt plan. Der er ikke nogle deciderede dårlige numre på pladen synes jeg, men 12 numre er meget, og jeg kunne da godt forstille mig at tage et eller to svage numre ud, og så have et stærkere album på 10 numre.

Musikalsk er alle i bandet på samme høje niveau, og der er blevet holdt skarpt øre med, at alle fem har deres præcise arbejdsopgave som tilsammen skaber en Baal-helhed. Lydkvaliteten er dertil upåklagelig, og man kan høre hver eneste detalje, hvor det hele samtidigt smelter sammen til en god samlet klang.

Rocklegenderne er ikke blevet rustne, tværtimod har de fundet kamgejsten frem og skabt et originalt og slagkraftigt rockalbum som ét af deres bedste. Det udløser 4,5 stjerner fra RockZeit.

Som prikken over I´et, kan du snart opleve Baal live, og RockZeit kan i høj grad anbefale at man tager afsted til én af de nedenstående begivenheder.

BAAL 25 VINTER-TOUR

• 31/1 Pavillonen, Grenå
• 1/2 Fermaten, Herning
• 2/2 Bygningen, Vejle
• 7/2 Gimle, Roskilde
• 8/2 Stars, Vordingborg
• 9/2 Train, Aarhus
• 14/2 Amager Bio (ekstrakoncert d. 13. februar)
• 15/2 Posten, Odense
• 16/2 Skraaen, Aalborg