Lamb of God i K.B.Hallen

Tirsdag aften bød K.B. Hallen på ikke mindre end 4 metalbands i en næsten fyldt sal. Vi tog afsted uden fotograf, da få danske medier havde fået fotoadgang denne gang. Men vi har lidt arkivbilleder af Lamb of God, da de spillede i Forum i februar 2023.  

RockZeit nåede ikke Vented, men det skulle efter sigende have været ret godt. Amerikanske Fit For An Autopsy gik på kl. 18:35 med fede numre som var tjekket spillet. De var gode til at geare de mange fremmødte op, så allerede tidligt en tirsdag aften. 

Niveauet faldt lidt, da australske deathcore Thy Art Is Murder gik på kl. 19:30. De lidt ensformede numre blev leveret med en tvivlsom performance fra deres nye forsanger Jerry Chard, som ikke havde medbragt det helt store vokabularium. Han vidste ikke heeelt hvad han skulle sige til publikum for at geare dem op. Lyden var ok, men trommelyden kunne snildt have været skruet 20 % ned, for tøndelyden tordnede i ørerne, og man takkede sig selv for at have medbragt ørepropper. Oven i dette, havde trommeslageren Jesse Beahler kun én lydstyrke i sine anslag; fortissimo!

LOG

Kvalitetsforskellen var ganske tydelig da hovednavnet Lamb of God gik på scenen. Allerede her, kunne man også fornemme et højere niveau i scene performance, for fronfigur Randy Blythe havde publikum i sin hule hånd lige fra start. 

Rent visuelt var der naturligvis også spædet op med lidt mere end bare et baggrundstæppe med logo. Her var der 4 vertikale aflange skærme på hver side af trommesættet, hvor udtryksfuld videokunst kørte i takt med de metalliske grooves. Dertil store identiske kranieskulpturer yderst i hver side af scenen. Det tordnede i lyd og blinkede i lys da “Ruin” satte i gang, hvor man her prompte blev suget ind den næsten perfekte metallyd der væltede ud over scenen.

Ligesom på et studiealbum hos mange metalbands, var der stereo i guitar lydbilledet. Det kan være en ulempe for dem der står foran længst ude til højre eller venstre, men der hvor jeg sad, lige midt på balkonen, var det fantastisk. 

I sangskrivningen har LOG stadig noget at byde på, som de beviste med “Into Oblivion”, titelnummeret fra det nye album fra i år. I min bog var dette et af aftenens fedeste numre. Shit hvor det rykkede. Herefter var der en mystisk pause…et intermezzo i koncerten?. I hvert fald var der lyst på scenen og ingen musikere kunne spottes i 2 minutter. Det virkede først som om der var tekniske fejl, men så spillede een guitarist på scenen hvorefter det blev til en melodisk guitarduet. Så kom de andre på scenen, og så kørte godstoget i igen for fuld udblæsning.

Et drys old school metal

Jeg har egentlig aldrig tænkt over det før, men jeg synes LOG i mange passager lyder som Testament. Trommeslager Art Cruz har samme type fills, dertil bruger han sjældent de moderne highspeed rytmer som man ofte hører i moderne metalbands i dag. Cruz er heller ikke en levende metronom. Han groover ligesom på nogle af de gamle Testament plader, hvor det ikke var helt tight, og hvor der opstår charme og personlighed i trommespillet….hvor jeg lige igen nævner trommespillet i Thy Art Is Murder, som absolut ikke havde et gran charme eller personlighed.  

Blythe hyldede København mange gange i løbet af sættet, og han havde generelt godt styr på hvad LOG havde foretaget sig i Europa. Eksempelvis fik vi nummeret “Blunt Force Blues” som blev annonceret, at det var første gang de spillede det live i Skandinavien.

Halvanden time var godt sat 

Det var uundgåeligt at få smasket “Redneck” i hovedet inden bandet takkede af for denne gang. Her fik Blythe også opfordret til en ekstra stor circlepit på gulvet, som var ganske underholdende at se på, som fik gulvet til at ryste et ekstra trin på Richterskalaen oven i den i forvejen eksplosive metalhymne. 

LOG holdt sættet på halvanden time, hvilket var passende når nu 3 hårdslående metalbands allerede var kørt gennem ørerne på publikum i løbet af aftenen.

Det var en fantastisk LOG koncert, og jeg ender på 4,5 stjerner.