Leprous – nyt album: The Congregation

Endelig

Den 25. maj udkommer der endeligt et nyt album fra det norske band Leprous, og man kan roligt glæde sig til et effektivt og gennemarbejdet album. ”The Congregation” er bandets 4. studiealbum, og bare alene pladeomslaget lover en omgang udtryksfuld metal. Og det får du.

Men man får også musikalske udtryk hentet fra rock og pop. Dette høres klart i åbningsnummeret ”The Price”, hvor bandet klart ønsker at sætte i gang med et forståeligt nummer, og ikke tager chancer ved lave for mange eksperimenter. De tænker over hver eneste anslag fra start til slut, og nummeret har en så klar retning, at det næsten har hit-karaktér. ”The Price” er et glimrende progressivt rock/metal-nummer med masser af charmerende skæve rytmer der sidder lige i skabet. Einar Solbergs vokal er fuldstændig hugget i granit i forhold til den Leprous-stil, som fansene efterhånden er trofaste med. Nummeret skifter mellem afsnit med metal sound, og passager med dominerende technolyde som også får det sidste ord i nummeret.

Selvom åbningsnummeret er rimeligt venligt og iørefaldende, går der ikke lang tid før der på albummet kommer lidt mere gang i den. Allerede i andet nummer ”Third Law”, byder Einar Solberg på vokalklange som Leprous-fans har ventet på lige siden det forrige album ”Coal”. I ”Third Law” presser Einar sin stemme yderligere, og der kommer masser af nyskabte klange fra halsen som udføres sikkert og stilbevidst.

Ny-prog

Leprous har mange interessante rytmer på albummet. Mange af rytmerne kører i længere tid udelukkende på tammer, lilletromme og stortromme. I det 6. nummer ”Within My Fence”, røres hihat og bækkener kun på udvalgte højdepunkter i rytmeflowet, og det må siges at være usædvanligt selv i progressiv metal.

Leprous har været gode til at se, at den virtuose progressive metal næsten ikke kan føres videre, når det gælder hurtighed og matematisk rytmepræcision. Her kan nævnes bands som Dream Theater, Watchtower, Spiral Architects og eksperimentalbands som Behold the Arctupus og Spastik Ink.

Leprous er eksempel på et band der har vendt skuden. De har opbygget deres stil på insisterende riffs der består af få toner, og som udføres på en særlig præcis og brutal måde, hvor man ikke nødvendigvis savner ekstrem hurtige toneforløb.

I de hurtigste numre på ”The Congregation”, kan man sige at Leprous har fundet en god mellemvej mellem det virtuose og det simple. Her er det trommeslageren der til tider laver rimelig hurtige anslag, mens resten af instrumenterne laver langt mere simple rytmer henover.

Udfordring

Det er Einar Solberg som har lavet hele albummet som computerversion, og derefter instrueret bandmedlemmerne i at udføre det (guitaristerne Tor Oddmund Suhrke og Øystein Landsverk, bassisten Simon Daniel Børven og trommeslageren Baard Kolstad). Einar Solberg udtaler, at det er klart det mest udfordrende album som de har lavet til dato, og det høres også tydeligt, at der i hvert fald ikke er blevet sløset under indspilningen. Selv de mest ekstreme passager med masser af specielle rytmer og riffs, lyder som noget der er legende let for bandet at spille.

The Congregation består af 11 numre og har en samlet varighed på lidt over en time. Numrene er placeret med omtanke i forhold til musikalske udtryk i hvert nummer. Numrene er genkendelige på hver deres måde, og det hjælper én med at huske helheden af albummet som et langt værk med en god balance.

Der er sågar et nummer som stikker lidt ud fra de andre, ved at have en næsten pop-sjæler-melankoli i omkvædet, som helt gnidningsfrit udvikler sig til et afsnit med growl-metal….for så at lande i det følelsesladede omkvæd igen. Det er sgu klasse det her!

Vurdering

Leprous er nok det bedste bud på ét af de helt store progressive metalbands, hvis de ikke allerede er det rent kvalitetsmæssigt. Det helt store publikum skal nok følge med på tidspunkt, nu hvor deres stil med de 4 studiealbums efterhånden er defineret. På under en måned har den officielle video ”the Price” fået tæt på 100.000 clicks på YouTube. Det viser også, at de ikke er et lille og ukendt band mere.

Det nye album er uden tvivl et vellykket værk, skabt af et band med masser af entusiasme og stilbevidsthed. Personligt savner jeg et enkelt nummer som varer omkring 10 minutter, som har en progressiv opbygning med store klimakser som ”Forced Entry” på deres andet studiealbum ”Bilateral”. Her bruger bandet mange gode tricks med masser af instrumentale passager i løbet af nummeret, som til sidst ender i et stort omkvæds-klimaks der bliver tungere og tungere ved hjælp af usædvanlige temposkift.

På ”The Congregation” har Einar Solberg tænkt meget over ikke at have for mange formled som kan forstyrre for numrenes integritet som ”en sang”. Man kan sige at de på den front er lidt mere forsigtige på dette album. Dette gælder også længden på numrene. Det korteste er 3:16 og et længste er 7:51.

Men alt i alt er Leprous et superband som igen har leveret et mesterværk. Det er et album der sidder i kassen første gang man hører det, og fremover nok kommer til at vokse sig større, hver gang man hører det. Og husk at købe billetter til Leprous på Forbrændingen den 2. oktober 2015!

Leprous – The Congregation

Numre:

1. The Price
2. Third Law
3. Rewind
4. The Flood
5. Triumphant
6. Within My Fence
7. Red
8. Slave
9. Moon
10. Down
11. Lower

Pladeselskab

InsideOutMusic