Sidst jeg så Life of Agony på en scene var i Pumpehuset for snart 20 år siden hvor de leverede et brag af en koncert. Jeg skal ærligt indrømme at jeg næsten havde glemt bandet indtil Copenhell annoncerede dem til dette års festival.
Stadig relevante
Min første tanke var om LOA overhovedet er relevante her i 2015, men kombinationen af gode anmeldelser af bandets koncerter i 2014, og Copenhells næse for at finde interessante bands, har overbevist mig om, at der stadig er noget at komme efter.
Alternativ metal
Life of Agony bevæger sig indenfor den alternative metalgenre, og deres styrke er helt klart frontmanden… eller det vil sige frontkvinden Mina Caputo. Grunden til kønsforvirringen er at Mina før i tiden var en mand med navnet Keith, men i 2011 sprang hun ud som transkønnet.
Transkønnet forsanger
Det kræver en del mod at være åben omkring alternativ kønsidentitet, og i særdeleshed i metalmiljøet, men Minas udmelding blev godt modtaget af stort set alle, og hun har høstet megen anerkendelse for sit mod til at stå frem.
Hård opvækst
Caputo har haft en særdeles hård og omtumlet opvækst fyldt med stoffer, alkohol, vold, misbrug og kriminalitet. Hendes mor døde af en heroin overdosis allerede da hun var spæd, og det samme gjorde hendes far mange år senere i 2002.
Den ekstreme opvækst og savnet af forældrene har sat sit tydelige præg på teksterne til Life of Agonys musik. Temaer som misbrug og svigt går igen i flere tekster, og frustrationerne kommer også til udtryk i musikken.
Måske sidste chance
Bandet har udgivet 4 studiealbums hvoraf de to første “River Runs Red” og “Ugly” i min optik er de mest interessante. På det første album lyder Caputos vokal til tider lidt anstrengt og forceret, men på Ugly, som udkom 2 år senere, er der kommet meget bedre styr på den del.
Der er så vidt vides ingen udsigt til nyt materiale fra LOA, og det er også usikkert om gendannelsen er permanent eller bare et trip down memory lane, så hvis du gerne vil opleve dem live, gælder det om at udnytte muligheden her til sommer på Copenhell.