Liveskive fra Fates Warning

RockZeits første koncertanmeldelse var Fates Warning i Amager Bio i 2014, og det var, trods de kun 70 publikum, en fantastisk oplevelse. Nu er bandet kommet med en liveplade “Live Over Europe” som fylder 2 CD´er. Det er en ren gavebod fra bandets periode med Ray Alders som forsanger…så altså ikke noget af det gamle wizzard-metal fra John Arch-tiden. Det kan de tillade sig, for Fates Warning har jo for kort tid siden udgivet en liveudgave af ”Awaken the Guardian” med albummets originale line-up.

Progressive airspace

Lydene fra titelnummeret “Theories of Flight” toner op i Fates Warning-lydkulissen, og varmer publikum op til et startnummer med hele bandet på; “From the Rooftops” som er det første nummer på deres seneste album, mesterværket “Theories of Flight”.

Den stille indledning med clean guitarakkorder og rolige trommer, er en fryd for ørene blandt publikum, for det er virkelig ét af Fates fedeste numre. Det har det hele, og passer perfekt til en koncertopstart. Der er fantastisk udvikling i dynamikken, og det gradvise tiltag af virtuositet er typisk for Fates Warning, især efter at Bobby Jarzombek er kommet med på trommer.

Efter det ret hektiske nummer, lander vi med en gammel og simpel popslager fra albummet ”Parallels”, det catchy og simple nummer ”Life in Still Water. Her falder pulsen lidt ned igen med Ray Alders beroligende stemme i det æstetiske vokalmateriale. På studieindspilningen kan nummeret godt blive lidt for rent, men live, har det både lidt mere riv i guitarerne og i vokalen, for Alders stemme har lidt mere knas, hvilket klæder nummeret.

You are disconnectet

Allerede i starten af dette live-udspil er der god vekslen mellem de abstrakte og de simple numre. Tredje track er ”One” fra albummet ”Disconnectet” (2000). Der er superfede ekkoer på Alders vokal på udvalgte højdepunkter, og de klinger længere og voldsommere end på studieudgaven. Slutningen så jeg frem til, for her har Mark Zonder på studiealbummet et genialt udkomponeret trommeforløb af rytmer og fills der er sat sammen på en yderst balanceret måde. Bobby fyrer den også godt af, men han holder sig ikke til Zonders ”komposition”, og laver andre fills som roder lidt, og ikke lyder lige så raffineret, men dog fedt med god live-energi.

Slutningen på CD 1 er perfekt; ”And Yet It Moves” fra albummet ”Darkness in a Different Light. Der er ikke så meget at sige, andet end fantastisk.

Anden Akt

CD 2 starter med ét af de fedeste Fates-numre i min bog, det 15 minutter lange ”Still Remains” fra albummet ”Disconnected”. En simpelt instrumenteret udgave af introen starter op med guitarakkorder og pulsen fra hi-hatten. Der bliver bygget mere og mere på, og så kommer det karakteristiske storladende riff som åbner op for det rytmiske. Det ultra virtuose trommetrack som høres på studiealbummet, er her reduceret lidt, hvor Jarzombek laver lidt mere groundet rytmer i stedet for de trillioner fills som er på originalen, og det fungerer temmelig godt, for det bliver lidt tungere.

Ja, mine damer og herre, vi er i en progmetal-gavebod, og lige efter denne lange rejse af et nummer, får vi det geniale ”Nothing Left to Say” fra det helt uundværlige album ”Perfect Symmetry”…puh, ikke et øje tørt.

Midt på CD 2 er det tid til sjælere, og det bliver to stykker i træk “Falling” og “A Pleasant Shade of Gray, Pt. IX”, og Alder viser at han mellem de intense progmetalnumre, også kan trække bløde lækre klange op ad halsen.

Der tjekkes ud med en melankolsk ørehænger; ”Eye to Eye” som med god tyngde og energi afslutter denne vellykkede liveskive.

Happy camper

Livealbummet er optaget i 8 forskellige europæiske byer og samlet på dette megafede miks af Fates Warning-numre. Efter den nævnte oplevelse i Amager Bio i 2014, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville nyde hvert eneste sekund af denne udgivelse.

Det er en fornøjelse at høre rytme-guitar-riffsene fra Matheos og Mike Abdow på en ny måde og med en anden lyd. Så lægger man sgu mere mærke til hvor gennemført akkompagnementet er til Alders sang.

Lyden er god, og over middel, men den er ikke så in your face som jeg havde håbet (jeg har jo fornyligt anmeldt Leprous´”Live at Rockefeller Music Hall”), for den er en smule ulden i forhold til hvad jeg kunne forvente af en moderne live-produktion. Det betyder bestemt ikke at det ikke er god lyd, men jeg hørte gerne at lyden på Alders vokal var gjort lidt mere tydligt og med mere æstetik, for han synger bare sindssygt fedt.

De flerstemmige vokalpassager bliver klaret af  bassist Joey Vera og Abdow som synger fint nok backing vocal. Vigtigst i min verden, er at Alder sjældent lader publikum synge nogle fraser i stedet for ham selv. Det sker kun et par gange på denne udgivelse, og det er fint for at få livestemningen med, men det er godt at der ikke er for meget af det, for det trækker kvaliteten væsentligt ned, når det ikke er kaptajnen der har roret til skibet.

Generelt har alle numrene en god live-energi, og musikken bliver spillet en my anderledes end på studieudgaverne, mere råt og næsten uden deres gængse syrede lydeffekter, og det gør det ret fængslende at høre på…der er jo også 23 numre som man skal igennem, og her må det gerne trække i én for høre det hele med stor glæde.

Musikaliteten og tracklisten i top, og jeg kan kun tilføje, at der skulle have været en smule bedre lyd på udgivelsen for at ramme loftet på karakterskalaen, så jeg lander på solide 4,5 stjerner til progmestrene for at give os en god koncertoplevelse hjemme i vores stuer.