Bandet Livløs’ EP debutudspil “Livløs”, som er en selvudgivelse, har allerede fået gode skudsmål fra flere kanter.
Det forstår vi godt.
Drengene som er i starten af tyverne dannede bandet i efteråret 2014 og har siden da udviklet deres egen to-the-point-version af dansk Death/groove Metal, som de selv omtaler deres musik.
Det er en møgfed, bidsk omgang øretæsk, som man til dels også kender det fra danske Hatesphere, NuMetal generelt, og så MÅ vi også nævnte Lamb of gods, som alle andre også refererer til.
Namedropping er cool nok, så har folk en lille ide, om hvilken sound man kan forvente – især hvis man er stået af på alle de bizarre genrekonstruktioner der efterhånden formerer sig som djævle.
Man man kan også blot lade metaltråden tale sit tydelige sprog, og Livløs holder i den grad dansk moderne metal i live; faktisk er det befriende, at metallen er ved at være inde i en fase, hvor udtrykket peger fremad, stående på skuldrene af giganterne, i stedet for blot at have bidt sig fast i giganternes knæhaser.
Mere end håndværk
Dette århursianske metalpentagram har ingen svage spidser, rytmegruppen er nogle virkelig skrappe unge mænd, der har taget deres bandroller til sig uden at kigge sig tilbage; de fremstår langt mere sammenspillet end bandets levealder indikerer; Vokalen hænger også mere end godt sammen; vokalarbejdet er måske ikke vildt originalt, men growl er en svær kunst at forny og jeg hæfter mig ved, at Simon Olsen både har maskulin bredde i klangen og kantet attack, hvilket bliver nærværende på den dejligt ubehagelig måde. Man tør ikke andet end at lytte.
Det jeg dog er mest glad for er, at guitaristerne har fortsat med at udvikle deres spil langt efter at de opnåede den håndværksmæssige side af sagen. Vi hører idiomatiske og velklingende melodier og motiver, som får numrene til at have dybde, flere dimensioner og dynamisk historiefortælling. Der er karakter over dette udspil, der er aggressivitet, der er kreativitet og mest af alt så mærker man, at drengene har investeret blod sved og mandetimer i numrene, med fokus på musikken og intet andet. Tja, sådan lyder det i hvert fald.
Fede numre
Det er lidt iriterende at det kun er en EP, da man gerne vil høre mere og således slider på de topfede 4 numre.
“Passenger” veksler mellem tungt Metallica riff-doom – men langt mindre behagesygt end det amerikanske band efterhånden er blevet – og så sehr schnell speedthrash. Formleddene er i sig selv fede, men hænger også godt sammen og giver nummeret en skizofren facon.
“Sheets” er sig selv et godt åbningsnummer, der thrash-vanen tro hælder brændende olie ud over lytteren, så man ligesom er kommet godt fra land. Efter nogle gennemlytninger, er det nok “Decay” jeg er blevet mest glad for, da det for det første bare er et møgondt nummer fra bandet, men ikke mindst fordi de her arbejder med 3/4 delsrytmer på en overraskende måde, hvilket tilfører et ellers state of the norm nummer noget ekstra.
Stramt eksekveret med fuldt power fremad og forskellighed i formleddene holder bevægelighed og drive intakt på alle fire numre. Og så er der altså også “indlagt” bittesmå menneskelige unøjagtigheder ind i trackene, så det ikke bliver statisk.
Allestedsnærværende Jacob Bredahl har igen formået at skabe et mix, der fremhæver det pågældende bands særegne sound uden at sætte for megen signatur på; lyden er kantet og barsk, men samtidig tydelig og afrundet, så den trods hårdhed bevarer appel til det moderne musikøre.
At Livløs herefter har sendt produktet til Masterering hos Brad Boadright i Oregon vidner om en vilje til at gå lidt længere for projektet.
Kom så med resten af numrene!
Livløs - "Livløs"
Udgivet den 19.04.2016
Numre:
1. Sheets
2. Messenger
3. Hallucinations
4. Decay
Band:
Simon Olsen: vokal
Søren Frambo: Bas
Franz Posch: Guitar
Trommer: Thomas Dannemand
Kenneth Breinbjerg: Guitar
Booking: Mail: thomas@livloesband.com
www.facebook.com/livloesband
Skriv et svar