Fra det gustne og mørke industrielle område af Liverpool, er et nyt metal band kommet til live. De byder på growl, intense rytmer og guitarlyde med skarpe kanter der går gennem marv og ben, alt sammen pakket ind i en hinde af digitale lydeffekter. Deres debutalbum ”The Cold Sun” rammer gaden fredag den 14. april.
Dette nye band har lavet et album med fed og nærværende lyd, og ret effektive korte numre. Det virker ret ambitiøst det hele, og albummet er også et konceptalbum, der med 12 numre fortæller en mørk apokalyptisk historie;
The record follows the adjacent timeline of two protagonists (A & B), who exist during a dystopian future, stricken by tragedy and the ever looming apocalypse.
Sharp Tone press info, 2017.
Futuristisk metalvrede
Med et mærkeligt industri-lydintro a la Blade Runner soundtrack, bare med et mere deranged twist, vågner det apocalyptisk album, og varsler om en mørk fremtid. Dette er mærkeligt nok titelnummeret ”The Cold Sun” som ulmer i kun 1 minut og 17 sekunder…
…og så kommer der rytmer, spade og lys hæs growl i det opfølgende nummer ”It’s Yours”. Der er lidt nu-metal over det, men alligevel ikke helt, for der er dog ikke så mange genreskift. Men der er god brug af skiften mellem rytmer og riffs.
Tredje nummer “Dance On My Skin”, er et aggressivt og beskidt nummer, der virkelig trækker tænder ud. Der er fremdrift så det batter, og de skiftende gode trommerytmer lægger grund for en god gang metalunderholdning som er tungt og vredt.
Lidt blødere..
Femte nummer hedder sjovt nok det samme som bandet ”Loathe”, og er lidt anderledes end de forgående. Der er en masse effekter på vokalen, og minder meget om sanger Paul Masvidal fra det amerikanske tech death metal band Cynic, som bruger vokalen som en slags effekt-instrument. Her er det dog en ret trænet growler som virkelig kan blæse metaltoner ud i æteren med stor overbevisning. Det er et lidt mere venligt nummer, men dog er der stadig en temmelig grum stemning som ikke er helt feel good. Som bandet også har udtalt, er albummet;
[an ode to the times we’re living in and the murky future that we all find ourselves faced with]
Sharp Tone press info, 2017.
Det ottende nummer har den specielle titel ”P. U.R.P.L.E”. Forsangeren Kadeem France giver den gas her, og bliver hjulpet godt på vej af bandets andre vokalister, for de to guitarister og bassisten synger nemlig også. Det er kun trommeslageren Sean Radcliffe der ikke spytter toner i kassen, men han har da også rigeligt at lave.
Det tolvte og sidste nummer ”Babylon”, starter op med lydcollage, keyboardtone og stille vokal. Der kommer lidt trommer på, men til at starte med, ikke voldsomme rytmer. Sean Radcliffe krænger sin stemme godt og grundigt, men volumen på vokalen er lav, og den lyder distinkt, men intens på samme tid. Nummeret er en blanding mellem lydcollage og traditionelt brug af akkompagnement/vokal, og det er en fin afslutning på dette futuristiske mareridt.
Vurdering
Jeg må give Loathe, at de lyder som dem selv, for udover at flirte lidt med nu-metallens præcise lydproduktion, som man har hørt mange gange efterhånden, har de en speciel måde at lave lyd på. Selve lydteknologien brugt på dette album er næsten et instrument i sig selv udover vokal, guitar, bas og trommer. Det er både godt og skidt, for det bliver lidt en demonstration i at lave detaljeret lyd, og ikke så meget at komponere numre som har karaktér i form af god tonesammensætning.
Loathe er promoveret som death metal, og det også ganske metalliske udtryk, men der er for mange prog rock/nu-metal-rytmer til at jeg opfatter det som death metal. Jeg vil kalde det alternativt metal, da der er brug af mange forskellige rytmer, og brug af sindssygt mange lydeffekter. De skiftende vokaltyper peger også mere imod alternativ metal og nu-metal, end death metal.
Albummet er klart værd at høre på. Der sker hele tiden noget, og det er underholdende og meget gedigent lavet. Jeg savner dog numre der sætter sig i hukommelsen, for det er som om at de mange idéer udvisker fornemmelsen af, at der findes ét karakteristisk nummer som man MÅ høre igen. Man kan til gengæld høre de 35 minutter som ét langt nummer i 12 afsnit. Det giver mere mening, hvis man skal tænke musikken som godt kompositorisk håndværk.
Gedigent og slagkraftigt moderne metal
Artist: Loathe
Album: The Cold Sun
Release: 14.04.2017
Label: Sharp Tone Records
The Cold Sun
It’s Yours
Dance On My Skin
East Of Eden
Loathe
3990
Stigmata
P. U.R.P.L.E
The Omission
Nothing More
Never More
Babylon
Line-Up:
Kadeem France: vocals
Erik Bickerstaffe: guitar & vocals
Shayne Smith: bass & vocals
Connor Sweeney: guitar & vocals
Sean Radcliffe: drums