RockZeit har været i Medley Studios ved Søren Andersen på Vesterbrogade 107E, for at smughøre det kommende album Exit Plan fra det danske melo-death/thrash band Withering Surface.
Det er 30 år siden at bandet for første gang stod i et øvelokale i Næstved og var enige om, at nu var der født et nyt metalband. Withering Surface blev desværre opløst i 2005, hvor de 15 år senere i 2020, lavede comeback med albummet “Meet Your Maker” der var produceret af Jakob Hansen. På det nyeste album ville de denne gang prøve at skabe en anden lyd, så Søren Andersen blev spurgt om han ville sidde i producer-stolen denne gang. “Exit Plan” bliver det sjette album fra Withering Surface.
Bedste album! / ?
Michael, Anders og Marco, som var de der var til stede fra bandet, lagde ud med at reklamere for, at de selv synes at dette kommende album er deres bedste, hvilket man selvfølgelig også skal prøve på at ramme, hver gang man som sangskriver laver noget nyt musik. Mange har også den mening, at “et band er ikke bedre end deres sidste album”. Her kan Withering Surface have god ro i sindet, for det er virkelig en skive, der er gedigen og gennemarbejdet.
Det lyder lovende
Albummet starter med det korte intro “Enter” som bluser op med guitarstemmer der til sidst clasher dissonerende sammen i kakofoni, lige før titelnummeret “Exit Plan” sætter i gang. Der bliver sat gang i en god gammeldags metal lydvæg death/thrash rytme med hæs growl og kradsende guitarriffs.
Jeg kunne godt lide at albummet blev præsenteret som side 1 og 2, for alle fremmødte til lydsessionen var lydnørder, som nok ser for sig at man kommer til at høre albummet på vinyl. Denne side 1 lægger godt ud med uptemporytmer, men det falder ned igen og bliver langsomt og tungt. I det store hele har side 1 faktisk overvægt af langsomme numre med tunge rytmer og riffs. Side 2 indeholder flere passager med gode gammeldags speed-thrash rytmer. Der er ikke mange ophold i numrene, hvor beatet holder pause. Det ene formled overtager det andet, og hele bandet følges generelt meget ad i lydbilledet.
Mere guitar
Guitarist Allan Tvedebrink skriver det meste af musikken i WS, og han har denne gang ønsket at få flere guitar lag på albummet, så der var mere fylde i lyden. Resultatet er også derefter, for lydbilledet er blevet fantastisk. Meget fyldigt og slagkraftigt.
Der har været en længere proces med trommetracket, fordi flere trommeslagere har været involveret. Det første hele indspillet trommetrack, blev lidt forhastet og endte med ikke at være tilfredsstillende. Så trådte trommeslager Jakob Gundel til, og det fungerede bedre, og det ham man hører på denne skive. Dette trommetrack kan man roligt glæde sig til, for det er super tight spillet, og lyden er både ond, slagkraftig, blød og saftig på samme tid.
Michael H. Andersen er bare en god metalsanger, og han er blevet endnu bedre. Jeg er stor Kreator tilhænger, og det varmede i mit metalhjerte at høre Michael ligge tæt af Mille Petrozza’s vokal, og så samtidig lyde som Michael.
Ikke eet beat eller een tone i studiet
Søren Andersen tog os journalister og fotografer på rundvisning i det fantastiske Medley Studio, og tænderne løb i vand i denne musikgear himmel. Trods denne overflod af musikudstyr, er ikke eet beat eller een tone indspillet i studiet. Musikerne i WS har hver især større eller mindre hjemme music studios, hvor alle instrumenterne og vokal bliver indspillet af hver især. Producer Søren Andersen samler alle sporene i et avanceret musikprogram og fikser småfejl og laver god lyd på hvert spor. Til sidst mastererer han selv mikset, som så er det færdige Withering Surface album, klar til at blive trykt på vinyl og lagt på streamingtjenester.
Så tiden hvor man så billeder fra et lydstudie med ølflasker og Flying V guitars, langhårerede mennesker med høretelefoner og dødskrigs-grimasse foran mikrofonen, er desværre fortid. Men musikken fejler bestemt ikke noget, og der er jo dét det drejer sig om. Man kan roligt glæde sig til release af albummet den 7. juni via Mighty Music.
Her på RockZeit kan du naturligvis en tid før release, læse anmeldelsen af albummet.
Mens man venter, kan man høre eller genhøre singlen “Where Dreamers Die” lige her;
https://www.youtube.com/watch?v=erS5zFtn18o
Tracklist:
[Enter]0:42
Exit Plan 5:35
Where Dreamers Die 3:40
Not The Destination 5:20
The Oracle 4:47
I Finally Lost (All Faith In Humanity) 4:37
Denial Denial Denial 4:39
Finish What You Started 3:22
You Hurt This Child 5:20
Mindreader
Line-up på albummet:
Allan Tvedebrink – guitars
Michael H. Andersen – vocals
Jesper Kvist – bass
Jakob Gundel – drums
Marco Angioni – guitars