Lyttesession i Sweet Silence Studios: Demon Head

Tirsdag aften gik jeg gennem et mørkt og stemningsfuldt industrikvarter i Kbh SV, hvor der var lyttesession hos Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios i Bådehavnsgade 12. Der blev lyttet til det kommende udspil fra Demon Head ”Hellfire Ocean Void”, som har release den 22. februar.

Out of the dark, into the light

Selv med GoogleMaps var det svært at finde Sweet Silence Studios, og da jeg undslap mørket og fandt ind i bygningen, stod jeg i et bandhotel med over 50 lokaler, hvor der strømmede metal og rock fra alle sider. I Sweet Silence Studios hang der naturligvis en masse Metallica-guld og platinplader på væggene. Snacks, øl og sodavand var sat op, og vi satte os i sofaerne, klar til rock n´roll. Med the grand old man, Flemming Rasmussen bag roret, var Demon Head´s tredje album nu ready to launch.

Live feeling

Bassist Mikkel Fuglsang og guitarist Thor Nielsen var til stede som repræsentanter for bandet, og de gav et grundigt indblik i tilblivelsen af ”Hellfire Ocean Void”. Demon Head har haft to numre i bryggen i et år, og resten af albummet blev lavet på 4 måneder. Vokalist Marcus Ferreira Larsen er en dampmaskine af en tekstforfatter, og er manden der med hundrede tekstskitser pr. sang,  har kogt disse ned til de endelige tekster på albummet.

De fem bandmedlemmer har selv spillet numrene ind i deres eget studie, og dernæst overladt mastereringen til Rasmussen. De fleste numre er indspillet live i deres studie, hvor efter de bedste versioner er valgt ud til finpudsning i softwareprogrammer. Få numre er indspillet spor for spor, da bandet gerne ville have den bedst mulige samspilsånd på pladen.

Demon Head har tænkt i 2 akter som i gamle dage, hvor du vender pladen og får en “ny” begyndelse. Det kunne man tydeligt høre, for starten af nummeret ”Strange Eggs” på side 2, starter med et ultra langsomt riff som virkelig er noget man husker, hvorefter det skifter til uptempo når vokalen kommer på. Der er fem relative korte numre på side 1, og tre lange og udfordrende numre på side 2.

Musik i dur og mol…

…nej, mol i ekstrem overvægt. Jeg tror aldrig jeg har hørt så mange mol-akkorder i et værk før. Det giver en noget dyster og melankolsk stemning hele vejen i gennem, og hvis du sætter dette album på en grå søndag, vil vejret nok opgive og begynde at skabe kontrast med friske blomsterduftende briser og solskinsvejr.

Mere kompleks produktion

Produktionen er mere avanceret end de tidligere albums og EP´er fra Demon Head, men udtrykket er stadig råt og kompromisløst. Mikkel Fuglsang insisterer meget på at bandet ikke er stillestående i musikalsk udtryk, men også progressivt. og han har det bedst med at skabe musik, hvis der er små ændringer i stilen fra album til album.

Der er brugt en del overdubs på albummet, og flere steder er der op til fem guitarer i lydbilledet, indeholdende almindelig, 12-strenget og bariton guitar. Den fyldige lyd er med til at give lydproduktionen den brede lyd, og selvom Demon Head er kendte for at være, lige på og hårdt, med rough lyd, har de stadig bevaret dette udtryk, trods det lidt mere avancerede studiearbejde.

Trombone og cello er også brugt på pladen, og der er mange manipuleret lyde, men trods de mange detaljer, er det stadig mørkt og brutalt i sin helhed.

Du kan roligt glæde dig

Demon Head er tydeligvis et band som gerne vil eksperimentere med bedre og bedre lyd hver gang de laver et værk. Det betyder ikke at der er poleret lyd, for det er lykkes at skabe et dystopisk og råt album, som har rå rock og metal-kvaliteter i alle numrene. Bandet har gjort en dyd ud af at bruge analogt udstyr i processen og spille one-takes, for at opnå en organisk musik. Bandet har også tænkt meget over hvad der lyder bedst på vinyl, så man kan roligt anskaffe sig albummet på sorteriller hvis man vil få den fulde Demon head-effekt slynget ud af højtalerne.